Ulven kommer! Ulven kommer…..!

Kender I den historie? – Hvis ikke så får I den lige her inden vi går igang..

Der var engang en dreng som vogtede får i nærheden af en landsby. En dag da han kedede sig rigtig meget fandt han på at lave lidt sjov med folkene hjemme i landsbyen.
Han sprang op på en stor sten og så råbte han lige så højt han kunne:
– Ulven kommer! Ulven kommer!
Folk slap hvad de havde i hænderne og kom løbende for at hjælpe. Men der var ingen ulv de fandt bare drengen som lo og lo så tårerne trillede ham ned ad kinderne.
På den måde narrede han dem flere gange.
Så en dag kom der virkelig en ulv. Drengen blev rædselsslagen og råbte så højt han kunne:
– Ulven kommer! Ulven kommer!
Men denne gang var der ingen som troede ham og ulven tog hele fåreflokken.

Egenlig var jeg blevet rådet til, at vente til jeg nærmerede mig afgang til Ghana ca. 3 uger før var passende… Men… altså… jeg har trods alt ventet i 19!! år på, at lave dette opkald! Og så skal jeg vente yderligere.. argh.. det var sgu, at presse citronen lidt for meget synes jeg. Da jeg endelig havde besluttet, at sige skråt op til 3 uger før afgang greb jeg chancen og var nogenlunde klar til, at ringe… Det var en søndag morgen d. 12 april… kun to dage efter billetterne var i hus… – jeg kunne ikke vente.. Det passede helt perfekt, da Emilia ikke var hjemme og hun vidste intet om, at jeg skulle afsted.. og slet ikke uden hende…. 🙁

Den ringer og ringer….. Og så ringer den liiidt mere…. og pludselig…. ” hallo, hallo who is it”  kommer det fra den sødeste lille pige stemme jeg længe har hørt.. Det var min søster… den yngste af dem.. hold da op.. jeg blev helt rundt på gulvet.. lykkelig og glad.. Den havde jeg ikke set komme.. Vi fik os en snak.. så meget man nu kan snakke med sin søster på en 8/9 år om..

” Mummy is not home” får hun sagt.. Langt om længe.. ØV tænkte jeg.. Jeg var så klar… Jeg fik afsluttet samtalen og sagt farvel til min søster og lovede jeg ville ringe tilbage hurtigst muligt. Øv for en tom følelse i maven… Jeg må jo prøve igen…

Så da jeg d. 15 april kl. 19:50 ca dansk tid med rystennde hænder og klar til, at lave mit livs største opkald… Ja, altså.. det føltes sådan.. Puha. Jeg var forberedt på samtalen for jeg havde øvet den i mit hovedet siden jeg købte mine flybilletter 10 april… Forfra og bagfra.. sidende og stående, i badet, i køkkenet og i mine drømme… Kort sagt dag og nat.. 🙂

Jeg havde ingen ide om, hvordan hun ville reagere.. Kun en forestilling om det og et håb om, at der var stor glæde.. Den ringede.. og ringede.. og ringede.. Jeg var lige ved, at opgive og lægge på, da røret blev taget.. ” Hallo, Hallo” – jeg var ikke i tvivl.. Det var min mor på den anden side.. Yes, yes 🙂 Og så kan jeg ellers lige love for jeg jeg blev helt svedt og mit hjerte galoperede derud af.. Min mor blev utrolig glad for, at høre fra mig. Det var længe siden vi havde snakket sammen og jeg ved hun har været bekymret. Da jeg endelig skulle tage mig sammen og fortælle hende, at jeg kom hjem vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle få det sagt.. Pludselig havde jeg ikke så meget styr på det, som jeg ellers troede.. Så det endte bare med jeg sagde ” jeg kommer hjem til juli – altså 12 juli” Stilhed i røret.. Jeg gentog mig selv med nogle andre ord og det gik lidt mere op for hende, men så alligevel ikke.. Hun blev umiddelbart glad, lidt mere end før, men ikke heeelt så glad, som jeg nok havde ønsket…

Der var det, det slog mig.. Måske troede hun slet ikke på mig.. Ja, jeg kunne jo egenlig ikke bebrejde hende.. I al den tid jeg har sagt og vel også lovet jeg kom, men intet skete.. At jeg arbejdede på det, men komme det skulle jeg altså nok.. I de ca. 8 år jeg har haft en nogenlunde stabil kontakt med hende har jeg lovet jeg nok skal komme… Hun har ventet og ventet.. Puuha…!  Nu var det altså virkeligt, at jeg KOM!!! – og nu troede hun ikke på mig… Jeg lyver ikke, når jeg siger jeg følte det, som en mavepuster.. En knude i maven… En lidt øv følelse… Men jeg kunne jo ikke bebrejde hende…

Jeg følte mig sgu, som Peter i ” Peter og Ulven “!!!!

Jeg ringede tilbage en uges tid efter, og denne gang tror jeg det gik LIDT mere op for hende.. Hun spurgte da ind til hvilken dato jeg kom… ! Og jeg har da 2 måneder til, at vende hende til tanken… Og ja, mig selv også.. 🙂

Tak fordi du læste med <3

cropped-logo_brun_bred.jpg

Leave a Reply