En mors sidste farvel. Et nyt liv forude.

Inden min far kom tilbage til Ghana og skulle giftes med min stedmor, kan jeg huske jeg havde en snak med nogen i familien og min mor. Det var en alvorlig samtale, som jeg tydeligt kan huske. Jeg var kun omkring 6 år… Altså på Emilias alder!
Jeg fik fortalt, at min far kom tilbage og skulle giftes med en hvid kvinde. Og at jeg under ingen omstændigheder måtte fortælle nogen, at jeg vidste hvor min mor var… Jeg skulle altså lade som om, jeg ingen mor havde under hele deres besøg indtil de rejste hjem! Og det var jo så sådan det var… Jeg stillede ikke spørgsmål til noget!


Da min far, kommende stedmor, mormor og morfar ankom til Koforidua var bryllupsfestlighederne allerede godt i gang. Ej, undskyld… Bliver nødt til at ændre “stedmor” til “bonusmor” – det lyder mere positiv for mig end “stedmor”, som ærligt minder mig om den onde stedmor i Askepot… Og min stedmor eller bonusmor er altså én af de gode ♥ – nå, men… back to the story! 😀
Allerede mange uger før deres ankomst var forberedelser til ankomsten og brylluppet i fuld gang. Jeg kan huske en hel ko blev halal slagtet og husker det stadig, som en voldsom oplevelse… Mange, som i VIRKELIG mange høns blev slagtet, plukket og kogt. Krydret med lækre krydderier og stegt i forskellige sovse. Manner mine tænder løber i vand og det lige før jeg både kan dufte og smage det! Noget af kødet kan jeg huske blev lagret flere uger før og det blev til lækre møre fedtede stykker kød… Ej, NU løber munden… Svøbet i mundvand… Muums… 😛 Jeg kan ikke vente med, at smage al den lækre mad igen… 😀
Alle steder foregik der ting og sager, som havde med bryllupsforberedelserne, at gøre. Der var godt humør alle steder… Jeg kan også huske vi lavede flotte henna tatoveringer.

Ankomst 2

Så landede min far, bonusmor, mormor og morfar i Koforidua <3

Bryllup 1 - lari

Fest i huset med musik 🙂 – det mig lige bag manden i den ternede kjole <3

Under deres besøg var min far rundt og vise Ghana frem og introducere familie og venner for hans nye danske familie. Min mormor, morfar og bonusmor boede hos en anden familie under deres ophold. Et par gange var jeg heldig, at komme med dem på tur. Det var en stor oplevelse. Jeg husker specielt en tur, hvor jeg skulle med min far og disse fremmede og hvide mennesker med hjem og sove, hvor de boede. Hjemme hos min fars moster/tante. Mener også det var her jeg fik kylling af de hvide mennesker og hyggede med min mormor.

Kylling

En gave fra min nye familie. Kylling 🙂 Tror ikke jeg var så begejstret for den, som jeg husker det.. :-)

Laraiba og mormor <3

Laraiba og mormor <3

På selve bryllupsdagen var alle mænd samlet til bøn kl. meget tidligt om morgenen, som jeg husker det. Selv min morfar deltog lidt af tiden under bønnen. Hans stakkels ben og numse kunne nok ikke klare alle de timer på hårdt gulv. 🙂 Jeg husker også, at vi var samlet i et rum, hvor der blev spillet musik og en eller to damer gik rundt med en skål, tror jeg det var, og indsamlede penge. Jeg ved egenlig ikke hvem de penge skal gå til… Men jeg ved det er en fast tradition og en del af et bryllup. 🙂
Selvom det var en stor festdag, at min far skulle giftes og så med en hvid kvinde var jeg alligevel sådan lidt underligt til mode.Ja, jeg husker det, desværre ret så tydeligt… Jeg blev jævnligt mindet om, at jeg IKKE måtte fortælle nogen, at jeg vidste hvor min mor var henne! Det var rigtig svært for mig at forstå hun ikke skulle være en del festen! Faktisk var hun aldrig tilstede, når min far var i landsbyen med min bonusmor, hendes far og hans kone (mormor og morfar). Det var som om hun forsvandt…
Men lige i denne situation… Sad min mor i rummet ved siden af tavs og gemte sig. Ingen måtte vide at hun befandt sig dér! Hun sad bare der… Hele dagen og var vidne til min far giftede sig med en anden… – faktisk var jeg inde hos hende et par gange, hvor vi spiste sammen og jeg smuttede ud til festen igen. Det fik jeg nemlig besked på..  Når jeg i dag nu sidder og og skriver dette jeg tænker tilbage på det, bliver jeg helt trist og gal indeni – på min mors vegne. Det må ikke have været nemt for hende. Og nu hvor jeg selv er mor kan jeg endnu mere føle hendes smerte. Jeg tror min mor er en  utrolig stærk kvinde <3
To år efter maj 1997… Er min far igen tilbage til Ghana. Denne gang for, at hente mig og tage mig med til Danmark. Jeg mærkede det med det samme… Min mors uro i kroppen, hendes nærkontakt med mig. Men jeg forstod intet! Som jeg tidligere har nævnt i mit sidste blogindlæg, så tog min far mig altid med på tur, når han besøgte os. Denne gang var ingen undtagelse. Bortset fra at min mor skulle med… Igen forstod jeg ingenting! I bilen var der stilhed… Jeg sad opad min mor, hvor jeg kunne høre hendes hjerte galoperende derudaf… Noget var helt galt og min begejstring over min tur med min far OG mor var pist væk!
I lufthavnen… Ja, selv på dette tidspunkt aner jeg ikke, at vi er i en lufthavn. Har nemlig aldrig set en lufthavn før. Om jeg nogensinde har været udenfor Koforidua, sådan rigtigt, ved jeg ikke. Nå, men her stod vi så… Jeg fik besked på, at skulle sige farvel til min mor. Hun var som jeg husker hende meget rolig. Hendes kram var fast og hårdt. Ingen tåre kun smil. Men hendes blik viste noget helt helt andet…
Min far og jeg forlod min mor. Og siden har jeg ikke set hende. Og ja, 19 år skulle der gå før vi igen skal genforenes i selv samme lufthavn… Ja, jeg sidder sgu med lidt sved i hænderne og våde øjne.. Men det kommer nok ikke bag på jer, så følelsesmæssigt sensitiv jeg er.. 😉 Og jeg indrømmer gerne det er hårdt, at skulle tænke tilbage.. Men det føles bare så godt, at komme ud med det samt jeg husker mere og mere fra mit liv i Ghana.
Fy for den lede… Ja, undskyld. Men jeg var mega skidt under flyturen. Første gang jeg nogensinde så et fly og skulle oppe i en. Det var ikke ligefrem den bedste oplevelse. Vi havde en mellemlandning et sted kan jeg huske. Det kan jeg fordi jeg lå og brækkede mig hele natten på et hotelværelse og græd efter min mor. Min far trøstede mig på bedste vis og lovede jeg snart ville se hende. Næste morgen troede jeg, at jeg var kommet i himlen, da jeg så hotellets udvalg af morgenmad… Men hvad nytter det, når man ikke kan lide europæisk mad?! Og faktisk aldrig har set det før… 😀 Herefter husker jeg ikke så meget mere før vi lander i Københavns lufthavn.

Følg med i næste blogindlæg, hvor jeg fortæller om mit første møde med en rulletrappe, som nær havde taget livet af mig. Og selvfølgelig min nye danske familie 🙂
Tak fordi du læste med 🙂 Smid gerne en kommentar, hvis du lyster.

På forhånd tak.

cropped-logo_brun_bred.jpg

10 Comments on En mors sidste farvel. Et nyt liv forude.

  1. Kath
    maj 13, 2015 at 9:22 pm (3 år ago)

    Glæder mig allerede til at læse næste del, tak for at måtte få del i din historie Lari.

    Svar
    • LARAIBA
      maj 14, 2015 at 5:23 pm (3 år ago)

      Det er mig en fornøjelse og er kun er glad for du har lyst til, at følge med 🙂

      Så det er mig, der takker.. Det giver mig mod og motivation.

      God weekend. 😀

      Svar
  2. Gry
    maj 14, 2015 at 6:33 am (3 år ago)

    Mit hjerte gør ondt 😢 det er barskt ❤️

    Svar
    • LARAIBA
      maj 14, 2015 at 5:22 pm (3 år ago)

      Det gør mit også endnu.. Men jeg er sikker på det stopper, når jeg har min mors arme om mig. <3

      Af hjertet tak fordi du læser med og deler dine tanker med mig. 🙂

      Og tillykke med den lille fyr 😉

      Kram 🙂

      Svar
  3. Helle
    maj 14, 2015 at 8:52 am (3 år ago)

    Kæreste Laraiba <3

    Jeg har ingen ord, jeg er både overvældet med glæde og en enorm tristhed over hvordan du måtte "glemme" din mor, fordi jeg skulle giftes med din far.
    Glæden er at du lader mig og andre i dit liv høre om dit liv og at du er en del af vores liv <3
    Jeg er dyb taknemmelig
    Store kram fra mig

    Og det er bare så fantastisk at du snart skal genforenes med din mor

    Svar
    • LARAIBA
      maj 14, 2015 at 5:19 pm (3 år ago)

      Kære Bonusmor <3

      Du har været SÅ meget i mine tanker under denne proces... Jeg kan også forestille mig, hvad du har været igennem... Ingen har vidst noget.. Og vi må huske det er fortid og nyde det vi har idag.. Det er trods alt endt lykkeligt... Jeg er så dybt taknemlig for jeres støtte i denne proces. <3
      Jeg kan mærke det, at fortælle min historier er det helt rigtige for mig.

      Jeg glæder mig til, at dele endnu mere med jer.

      Kram <3

      Svar
  4. Katrine
    maj 14, 2015 at 10:58 am (3 år ago)

    Du skriver fantastisk og er jeg bliver så dejlig nysgerrig på resten af din livshistorie …👍😉tak fordi du deler ud af din erindringer …😏😄det giver virkelig mening for hvad du har oplevet og været igennem….kæmpe krammer fra mig Katrine af

    Svar
    • LARAIBA
      maj 14, 2015 at 5:14 pm (3 år ago)

      Kære Katrine.

      Tusinde tak for dine ord 🙂 Jeg er så glad for I kan lide det jeg skriver <3

      Kram

      Svar
  5. Anette
    maj 24, 2015 at 5:18 am (3 år ago)

    Kæreste. Der er ikke noget at sige til, at du græder så nemt. Sikke nogle frygtelige tab, du har i din baggage. Knus

    Svar
    • LARAIBA
      maj 25, 2015 at 10:01 am (3 år ago)

      Nej, vel ? Og det først NU, det går op for mig hvor traumatisk en barndom jeg egenlig har haft! Indtil da har jeg fortrængt og benægtet. Smilet og bare været til.

      Det er en lettelse, at være hvor jeg er nu. 🙂

      Kram

      Svar

Leave a Reply