Det var kort, men godt. Livet med far i Danmark #1

Fra jeg landede i Københavns Lufthavn 9. maj 1997 til min far døde, gik der kun 1 år og 3 mdr. Jeg fik lidt over et år med ham, men sjovt nok føler jeg det var længere tid, når jeg nu sidder og tænker tilbage. Vi har alligevel nået meget sammen på den korte tid, for jeg har mange gode oplevelser med ham.

Min far, var en vellidt mand i den afrikanske kultur i Danmark. Jeg har efterhånden mødt mange gennem mine mange år i Danmark, som har kendt min far og har kunne fortælle mig med at forstå, hvordan han var som menneske. Det jeg har hørt har kun været positivt og noget jeg har kunne være stolt af. Bland andet har flere fortalt om, hvordan han har hjulpet dem, da de selv ankom til landet og skulle prøve og finde ud af landets spille regler mm.

Selv arbejde hjalp han dem med at finde. Jeg fik hver gang en fornemmelse og et billede af, at min far var en intelligent mand, med et stort hjerte samt hjælper-gen. Han var en social mand med mange venner og bekendtskaber. Ja, jeg kan huske jeg blev introduceret til MANGE mennesker og følte han kendte enhver afrikansk mand vi så/mødte på gaden. Han elskede at danse – for det gjorde vi tit bare ham og jeg – og musikken fyldte meget i vores hjem. Vi hørte meget Michael Jackson, når min søster var på weekend for det ELSKEDE hun, kan jeg huske. Og vi har vist også et par videoer, som kan bevise det. Men også Boyz 2 Men, TLC, Bob Marley mm. Ja, det var ikke kedeligt på Rødovre Parkvej.

Han arbejdede med rengøring og jeg husker tydeligt, at han nogen gange tog mig med på arbejde, hvor han gjorde rent i butikker, natklubber og caféer. Jeg kan huske en hel speciel gang jeg var med ham på arbejdet. Det var sidste stop på en cafe, som ligger på Skt. Hans Torv. Det var tidligt morgen og der var allerede personale på caféen. Jeg kedede mig lidt og var nysgerrig og faldt i snak med en mand, som viste mig hvordan man lavede croissanter i deres ovn, og jeg var sørme så heldig, at jeg fik en HEL pose fuld med hjem – en oplevelse jeg aldrig glemmer. Når jeg en sjælden gang kommer forbi caféen på Skt. Hans Torv bliver jeg helt nostalgisk, omend den slet slet ikke ligner den samme café fra dengang da jeg var 8 år.

Nogen gange kunne jeg ikke komme med min far på arbejdet, så det skete et pr gange jeg var alene fra ca. Kl. 3-4 om morgenen til han var retur ved 8-9 tiden. Tit havde jeg kun været vågen kort tid inden han var hjemme. Jeg var aldrig bange, for om morgenen fik jeg lov til at se alt det tegnefilm jeg ville. Og når han kom hjem, havde han ofte KFC med hjem, som jeg spiste med stor velbehag kl. 8-9 stykker om morgenen. Hjemme hos min far var varmt mad det vi spiste mest af, som typisk var rester fra dagen i forvejen. Ellers elskede jeg guldkorn og cornflakes til morgenmad. Men kan også en helt specielt slags havregrød han lavede nogle gange, hvor han kom sådan noget vanilje karamel sovs i. Det var vildt lækkert.


Min far havde en kæreste kan jeg huske… Hun kom fra Uganda. Jeg husker hende, som en jaloux og krævende kæreste, som egentlig bare ville have min far alene for sig selv. Og jeg var en belastning for hende. Det mærkede jeg tydeligt. Især når kun hende og jeg var sammen. Hvor hun uden at blinke, kunne stå og true mig til at vise, at jeg synes hun var det bedste for min far og jeg. Der var ingen tvivl om, at hun var vild med min far, som jo var en god og ambitiøs mand. Penge havde han også i forhold til så mange andre afrikanske mænd, da han var en hårdt arbejdende mand. På trods af mine kun 8 år havde jeg for længst gennemskuet hende og hvorfor hun var sammen med min far. Jeg brød mig ikke om denne kvinde overhovedet! Det blev ikke bedre, da min far en dag fortalte mig, at han skulle giftes med hende.

Jeg kan huske der blev holdt en slags ceremoni. Jeg vil tro, det er det jeg kender som en forlovelsesfest. Min far og nu kommende stedmor tog en snak med mig kort tid før ceremonien, hvor jeg fik besked på, at nu skulle jeg kalde hende for mor… Jeg husker tydeligt, som var det i går, jeg sagde at hun aldrig ville blive min mor! Det var helt sikkert… Jeg ved ikke om det er normalt i den afrikanske kultur, men tvunget til at gøre det, det blev jeg altså… Det var svært for mig… Meget svært… Min far sagde ingenting… For det var bare sådan det var.. .! Jeg kvajede mig mange gange, hvor jeg glemte det, men det var jo ikke naturligt for mig… Hver gang kan jeg huske, hvordan hun blev tøsefornærmet og sagde det til min far. Min far skældte mig ikke ud, men irettesatte mig blot. Jeg er sikker på han dybt inde vidste det var forkert det de gjorde. Det var ikke hans værk, det vidste jeg. Når jeg tænker tilbage ser jeg en forvokset jaloux teenager, der ikke kunne bære et barn mellem hende og hendes kæreste. Hun var en usympatisk kvinde, uden evner til at se et barns behov, men kun sit eget. Og jeg har i mange år beskyldt hende for, at min far blev syg. Men det vender vi tilbage til senere.

Jeg stødte på min fars tidligere forlovede for  5 år siden i Valby på Toftegårdsplads. Jeg var ikke i tvivl om, at det var hende jeg så. Jeg gik over til hende og spurgte om hendes navn og forklarede hende, at hun lignede en kvinde, som engang var forlovet med min far, men døde for mange år tilbage. Gudskelov så var det hende og jeg blev så glad. For uanset hvor meget hun ikke var min kop the, så var hun del af mit første år i Danmark og forlovet med min far. Jeg har siden hen mødt hende et par gange, hvor jeg havde min datter med. Det var rigtig sjovt for hende, at se mig som mor og jeg indrømmer gerne jeg var stolt over, at vise hende frem.
Følg med i næste blogindlæg, hvor jeg fortsætter min fortælling om livet med min far inden han blev syg.

Tak fordi du læste med.

cropped-logo_brun_bred.jpg

Leave a Reply