En fars sidste farvel. Min dybe hemmelighed.

Min far blev syg i juli 1998 og var indlagt på medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Han blev syg af en bakterie i maven, som han formentlig har haft i kroppen altid, men som nu havde besluttet sig for at blusse frem. Min far røg efter 2-3 uger på medicinsk afdeling, og efter en operation på intensiv afdeling, hvor han lå i koma, indtil han afgik ved døden. Desværre kunne man ikke gøre mere for ham. Min søster og jeg blev efter hans død testet for at se, om vi også bar på bakterien.

Da jeg d. 7. august 1998 flytter op til min mormor og morfar (bonusmors’ far og hans kone) har min far været indlagt på medicinsk afdeling i en uges tid og jeg havde boet sammen med min fars kæreste. Min fars kæreste levede ikke op til opgaven at passe mig og sørge for at jeg passede min skole, lektier mm. Så min far spurgte min mormor og morfar om de ville tage sig af mig, mens han var syg. Jeg kan huske vi kørte op til en gård ikke langt fra hvor min mormor og morfar boede (- hvornår det var stod ikke klart for mig – men jeg ved nu) det var i august, til min mormors søsters fødselsdag. Jeg kan huske vi sad udenfor i deres have og spiste. Ikke langt væk stod et kæmpe træ, hvor de havde en rigtig sjov gynge hængende. På gården havde de mange dyr (, som jeg husker det), men deres hunde var jeg ikke begejstret for. En kæmpe flot have med masser af blomster havde de også.

Jeg kan huske jeg startede på en ny skole, der hedder Højby skole i 2.a. Det var bare midlertidigt mens jeg boede hos min mormor og morfar og indtil min far blev rask igen. En uges tid efter jeg flyttede ind hos min mormor og morfar, blev min far opereret og lå på intensiv afdeling, hvor han gik i koma. Min mormor og morfar kørte frem og tilbage mellem Klint og Hvidovre Hospital. Hver gang fik de af vide, at nu var tiden kommet til vi skulle sige farvel, og de forsøgte på bedste vis at forberede mig på, at jeg skulle sige farvel til ham – hver gang… Min mormor har fortalt mig, at jeg blev træt af turen derind og faktisk ikke rigtig gad tage på hospitalet.

Inden min far blev sådan rigtig syg, kan jeg huske jeg havde en snak med ham. Den snak havde vi lige inden min mormor og morfar kom ind i billedet og skulle have mig boende under min fars sygdomsperiode. Jeg er ret sikker på, at min far vidste han nok ikke ville overleve, og fandt denne samtale på sin plads. Min far fortalte mig, at jeg aldrig måtte nævne for nogen, at jeg kendte min mor. Jeg skulle lade som om jeg ikke kendte hende, og at hun ikke boede i Ghana. Udover det, så skulle jeg være en god pige, som ikke skabte problemer. Jeg skulle lytte og opføre mig ordentligt.

Med andre ord: Jeg skulle ikke give min mormor og morfar (eller nogen anden), en grund til at de ikke ville have mig boende, og sende mig tilbage til Ghana. Han sagde også, at jeg aldrig måtte nøjes i mit liv, og skulle følge mine drømme. Ja, det var min fars sidste rigtige ord til mig inden han blev alt for syg og jeg flyttede ind til min mormor. Jeg glemmer aldrig denne samtale, som jeg husker som var det i går. Jeg havde endnu ikke opfattet hvor syg min far egentlig var, for havde jeg vidst det, så havde jeg måske sat mere pris på vores sidste tid sammen og ikke nægtet at køre med på hospitalet hans sidste tid…

Den 22 august 1998 dør min far på Hvidovre Hospital. Og jeg kan huske jeg er på hans stue med min mormor og morfar for at sige farvel. Lige da han døde løb jeg ud af stuen og løb så langt jeg kunne med min mormor løbende efter mig.

Det var min eneste reaktion på min fars død. Det næste jeg husker er mig stående midt mellem 10 mennesker, både mænd og kvinder, alle min fars venner, og så min mormor og morfar. Der var meget råben og skænderier kan jeg huske – ude foran. Det føltes som at stå midt i kaos. Det handlede om, at mine fars venner mente de havde krav på mig efter hans død. Mens min mormor havde en aftale med min far om, at de skulle tage sig af mig. Jeg fik lov til at tage med mine fars venner hjem, men allerede dagen efter ville jeg hjem til min mormor og morfar og der blev ringet efter dem. Få timer senere var jeg igen i Klint, hvor mit nye liv nu skulle starte.

Jeg har siden da aldrig rigtig snakket om dem, Altså min far og mor før jeg jeg selv blev mor.  Allerede dagen efter jeg kom hjem til min mormor og morfar var det, som om intet var sket. Jeg havde allerede fortrængt hans død.

Min far er begravet på Vestre Kirkegård i den muslimske afdeling. Jeg har kun besøgt ham et par gange siden han døde, men det var som barn. Mit mål er, at besøge ham inden jeg tager til Ghana.

Følg med i mit næste blog indlæg, hvor jeg tager hul på et nyt kapitel i mit liv.

Tak fordi du læste med.

cropped-logo_brun_bred.jpg

 

 

 

 

4 Comments on En fars sidste farvel. Min dybe hemmelighed.

  1. cecilia
    maj 27, 2015 at 6:02 pm (3 år ago)

    Mit hjerte græde med dig 😘

    Svar
    • LARAIBA
      maj 28, 2015 at 10:10 am (3 år ago)

      Gudskelov er jeg blevet passet godt på <3

      Svar
  2. Mette
    maj 27, 2015 at 6:22 pm (3 år ago)

    <3 <3 <3 <3

    Svar
    • LARAIBA
      maj 28, 2015 at 10:11 am (3 år ago)

      <3

      Svar

Leave a Reply