Når alting bare går galt… Just shoot me!

Suk! Det som om det aldrig ender… Endnu en lorte nat! Og dem har jeg haft rigtig mange af siden min sygemelding for stress. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det er RIGTIG svært, at være syg med stress… Hvad må man og hvad må man ikke? Og hvad tænker folk og især arbejdspladsen mon, når man deltager til forskellige arrangementer, når man nu bare er hjemme. Skal jeg bare sidde hjemme og glo film og serier mens jeg ligger under dynen og venter på min samtale med min terapeut, læge og fagforening som hjælper mig gennem min stress? Hvad er tilladt når man er sygemeldt? – og når man som jeg har gået så længe med det og nu udviklet fysiske symptomer som mavesår og tilbagevendende hovedpine mm. Hvordan ved jeg så at det er stressen, der gør mig syg og ikke alt muligt andet? Uha, jeg synes godt nok det er svært lige nu og ved ikke hvilke ben jeg skal stå på.

Jeg er langt om længe testet negativ for mavesår – det har kun taget over 3 mdr. og to typer medicin. Men har desværre fortsat smerter i min mave, som bliver forværret af når jeg spiser! – og det gider jeg ikke, så jeg undlader at spise. Den onde cirkel… Magter IKKE en længere undersøgelse af min mave/krop! Jeg MAGTER det virkelig ikke! Og snart skal jeg tvangsfodres hvis ikke jeg begynder at tage på. Mon jeg er ude i en spiseforstyrrelse igen? – men bare ikke kan/vil indse det? Er det mon det, der giver mig mine fysiske smerter? Jeg lider af STOR d-vitamin mangel – mine tal er gået fra 8 til nu 11 og jeg spiser tilskud – når jeg altså husker det. Og min krop er evig og altid øm… Ohh, my! Endnu mere til problemerne… Suk!

Jeg fik blærebetændelse for et par uger siden og den første kur var ikke nok! Men okay, det var rigtigt slemt da jeg tissede blod og skreg i smerte hver gang jeg skulle tisse. Lægen fortalte det OGSÅ kunne være en bivirkning fra min stress, da mit immunforsvar er helt i bund. – men det kunne også komme af for meget sex sagde hun…. Godt så! – det var jeg så ikke liige klar over, men har heller aldrig haft det før – altså blærebetændelse.

I morgen skal jeg til endnu en sygefraværssamtale med min chef, som også fylder rigtig meget. Jeg går med den vildeste og dårligste samvittighed overfor min arbejdsplads, som jeg VED har brug for mig. Og det kunne jeg i den grad fornemme ved den sidste samtale vi havde sammen. De vil rigtig gerne have mig tilbage og det er jo helt vildt skønt – man smider jo ikke guld på gaden 😉 – men det gør mig ikke mindre nervøs over snakken.

Jeg frygter min rejse hjem til min mor hænger i en meget tynd tråd lige pt! Tanken om rejsen som bare for et par dage siden fyldte mig med en spænding og stor glæde, er nu byttet ud med frygt og usikkerhed. Min lyst er der ikke og jeg kan ikke overskue den! Jeg tør næsten ikke tage chancen,  HVIS det nu ikke er den store happy ending – PIS os! Jeg SÅ bange for endnu en afvisning eller jeg kommer hjem helt følelsesmæssigt ødelagt, fordi jeg endnu ikke har fået bearbejdet det jeg gennemgår nu – at blive kasseret fordi man ikke er god nok. “Det er ikke dig, men mig” -sætningen burde fandme forbydes! Jeg kan simpelthen ikke se mig selv rejse hjem til min mor, når jeg føler så meget smerte indeni. Jeg vil bryde helt sammen. Jeg kan IKKE tilbyde min mor, at skulle se mig have det så skidt efter alle de år. Please just shoot me!

Og som prikken over I’et, har jeg et barn, som bekymrer sig over om jeg dør… Og laver samme nummer som min far gjorde. Hun kræver vi snakker om hvem hun skal bo hos HVIS jeg dør mm. Har selvfølgelig sagt det gør jeg ikke, men “hvad nu HVIS mor” – Det gør SÅ ondt og hjælper bare IKKE på min lyst til at rejse. Det fylder meget i hendes lille/store hovedet. Min lille pus – mor forlader dig ALDRIG! Min egen lykkepille! – hun er grunden til jeg står op hver dag og minder mig om, der trods alt findes noget godt i mit liv. – hvis nogen sidder med gode råd til en snak, der kan berolige hende er jeg åben for råd! 🙂

I plejer kun at høre om min fortid, men nu får i lidt om mit liv i dag og min kamp til at blive mentalt klar til Ghana – hvis jeg bliver det altså. For det ser sgu lidt halv sort ud p.t. synes jeg.

God handle

Jeg håber inderligt DIN dag bliver helt fantastisk! <3

Tak fordi du læste med.

cropped-logo_brun_bred.jpg

1 Comment on Når alting bare går galt… Just shoot me!

  1. Helle Mounkaila
    juni 3, 2015 at 9:47 am (3 år ago)

    Kæreste Laraiba

    Hvor jeg kender din frustration, hvad må jeg, hvad skal jeg gøre når jeg er stresset. En sagde til mig, du skal lade dig op med lykke og glæde. Vælg og gør kun de ting der giver dig ro og glæde. Gør det i den tidsramme du kan, sig tak når du er fyldt op. Vælg fra, ja selv fra venner og familie, ikke sjovt, det kan jeg huske. Men jeg mødte kun forståelse.
    Med jobbet, jeg ønsker at de giver dig al den tid du har brug for at komme ovenpå igen, og ikke presser på om hvornår du er klar, for med stress er der ingen tidshorizont. Det er en dag af gangen.
    Din krop skriger (med det du fortæller, din mave (her sidder alle vores følelser), ømhed i kroppen)
    Jeg kan stærkt andbefale dig at prøve en Body-SDS behandling, da jeg prøvede det første gang, hold nu op en vild oplevelse. Jeg fik kontakt med min krop igen og hvis du har mod på det, vil jeg anbefale dig Kristian Blønd, han er ekstrem nærværende, opmærksom og virkelig rar og tager tingene i dit tempo.
    Sig til hvis det er.

    Med Emilia, hvad med at spørge hende, kunne være hun selv havde en ide om hvem hun ville bo hos? Men den er sku svær og gør ondt når hun siger det… Hun har en fantastisk evne til at se hvad der sker og siger det lige ud det hun tænker og føler, hun elsker dig umådelig meget.

    Store kram fra mig
    En dag af gangen, du er igang med en kæmpe process lige nu, alle de lag du konfrontere, så jeg kan godt forstå at det hele nogen gange bare er for meget og ved du hvad, det er helt ok <3

    Svar

Leave a Reply