Kære far. Jeg er SÅ gal på dig!

Så blev jeg endelig modig nok til at besøge dig, far. Men det ved jeg, at jeg du allerede ved… Du har nemlig været stille i mange år, og pludselig efter mit besøg følte jeg dig. Jeg var ikke tvivl – det var dig jeg mærkede. Jeg var ikke bange – mere lettet.  Jeg har godt vidst du var der hele min barndom og har passet på mig.  Men du forsvandt kort tid efter Emilia kom til, og har siden kun vist dig kort eller når jeg har været allermest nede og savnet dig mest. At vide du var der et sted, gav mig modet til at leve mit liv, uden at sørge over dig.

Det var godt nok svært at finde dig.. Det var liige før jeg panikkede og havde mormor i røret… Men så fandt jeg dig… Godt gemt var du… Jeg kan fortælle dig: Sakina har været forbi,  kunne jeg se. En glimmer sten tror jeg du fik. Er sikker på den har været smuk for hun er bare så kreativ på mange måder.

Men helt ærligt far… Hvis du bare vidste, hvad det har kostet mig følelsesmæssigt, at du døde fra mig…

Tænkte du overhovedet på de konsekvenser der medfølger, at tage en lille pige væk fra sin mor og sige til hende, at hun aldrig må fortælle nogen hun kendte sin mor? Tænkte du på, at jeg altid vil være loyal overfor dig, og for evigt bevare hemmeligheden tæt ind i hjertet, hvor det rigtig kunne gøre ondt hver gang jeg tænkte på hende? Nej sikkert ikke… I mine øjne,  er du lige nu hvad jeg kalder et kæmpe røvhul. –  sådan, at forlade mig når du også beder mig om, at glemme min mor! Og da slet ikke når hendes erstatning er en møgkælling, der tvang mig til at kalde mig noget hun ALDRIG ville være! Nemlig min mor! Du sagde jeg skulle glemme hende og jeg lovede det ville jeg. Men jeg løj. Hun blev aldrig glemt… Præcis som du heller aldrig har været glemt.

Du har sikkert undret dig over hvorfor jeg aldrig kom og besøgte dig, trods du var så tæt på. Som barn var det pga. afstanden, men gad egentlig heller ikke. For jeg havde allerede fortrængt dig. I takt med årene gik, fik jeg lidt dårlig samvittighed over jeg ikke besøgte dig. Og så tog frygten over, for at du pludselig ikke længere var der – pga. årene var gået. Tænk hvis jeg endelig tog mig sammen til, at besøge dig og du så ikke var der? Tanken gjorde mig bange og ked af det. Men ikke kun det. Faktisk så følte jeg ikke at du fortjente mit besøg. Det du fortjente var ensomhed, den tomme følelse. Præcis de samme følelser du efterlod mig med for 18 år siden.

Kære far… Jeg er SÅ gal på dig. Virkelig GAL! Gal over du forlod mig. Helt alene i denne nye verden. Ja, du forlod mig til en god familie. De har passet godt på mig. Men det retfærdiggør ikke min vrede til dig. En vrede som jeg har båret rundt på lige siden du døde fra mig. En vrede som jeg ikke turde vise til nogen, for du bad mig jo om, at være en god pige der ikke skabte problemer. Du tvang mig til at gå inde med min smerte over tabet af både dig og min mor. Du tvang mig at leve et liv med facader, for at mine smerter ikke skulle opdages. I dag kæmper jeg for bare at være mig.  Så jeg kan lære Emilia, at så ved hun hvem hun er… Emilia tænker du… Ja, det er dit barnebarn. Jeg er så gal på dig, over at hun aldrig kommer til at møde sin morfar. Du ville have elsket hende. Jeg spurgte engang min mor hvordan jeg selv var da jeg var 2-3 år, og ifølge hendes fortællinger, er Emilia som snydt ud af næsen på mig. Min mor siger at jeg var så nysgerrig,  at jeg skulle vide alt, og var over det hele. Jeg var frygtløs og hun vidste sjælden hvor jeg var. Tænk engang du har fået et barnebarn, der slægter sin mors fodspor.  Emilia er en smuk og klog pige med ben i næsen. Hun tør sige sine meninger, og ikke bange for at stille spørgsmål. Men hun er også sensitiv og et meget empatisk barn. Du ville have elsket hende, og givet hende ubetinget kærlighed – dét er jeg sikker på.

Jeg ved du har fulgt med, så derfor ved du også helt præcist hvad jeg har været igennem. Og til det vil jeg bare sige undskyld og tilgiv mig. Undskyld fordi jeg ikke formået at holde på vores – nej DIN hemmelighed om, at jeg ikke vidste hvor min mor var. Det har pint mig sådan i alle de år.  Tilgiv mig også for at det skulle tage mig 19 år, før jeg var klar til at rejse hjem igen. Det havde du nok ikke regnet med det ville tage. Men nu sker det altså. Jeg har ikke været klar før nu.

Kære far, jeg hader dig for at du ikke er her lige nu og deler livet med os – Emilia, min søster og jeg. Jeg er gal på dig over du ikke er her, til at fortælle mig hvor stolt du er af mig.  Stolt over jeg overlevede og nogenlunde er kommet hel på den anden side. Jeg tillader mig også, at være rigtig gal på min mormor og morfars vegne. Du aner ikke hvad de har været igennem, for at jeg kunne få et godt liv. Du satte dem i en svær situation – og især mig, der følte jeg kom og overtog min søsters plads hos dem. Jeg er gal og skuffet på deres vegne, over hvordan du kunne lyve sådan overfor dem. Men de har passet godt på mig far. Det har ikke altid været nemt for os. De har altid været der for mig og er det stadig. Jeg elsker dem mere end de aner. Jeg håber du sørger for luksus hotel med all inclusive når I engang mødes deroppe! Ja, det manglede sgu bare!
Du vil nok blive rigtig ked af at høre, at min søster og jeg ikke er så tætte, som du nok havde ønsket –  eller været, hvis du stadig levede. Det er jeg egentlig også ked af, men det har bare ikke været så nemt for mig, og slet ikke for hende tror jeg. Hun mistede altså også sin far…

Jeg vidste slet ikke jeg var så gal på dig, men det var jeg altså. Jeg ved alt det du gjorde var af god mening. Du ønskede at give mig et godt liv og du kunne jo ikke vide, at du ville dø 1 år efter. Du skal vide, at min mormor og morfar har passet godt på mig. De gav mig den kærlighed jeg havde brug for, men du skal vide det ikke har været nemt. Jeg elsker dem helt op til månen og tilbage igen og er dybt taknemlig for de har været med til, at forme den person jeg er i dag – med rigtige gode værdier, som jeg viderefører til min egen datter.  Du vil måske krumme lidt tæer… hvem ved… men jeg kunne desværre ikke modstå den pølse med svøb, som en i familie stod og spiste, så jeg endte med at få min egen og har siden elsket pølser med svøb – helst med dobbelt bacon! I’m so sorry! Tilgiv mig. Nu vender du dig sikkert i graven… Men jeg ønskede ikke at føle mig mere udenfor som barn/ung, så jeg fik lov til at blive døbt og konfirmeret sammen med resten af min klasse. Der boede jeg hos en plejefamilie.

Jeg tilgiver dig for at du ikke længere er her. Jeg savner dig hver dag og endnu mere, når jeg tænker på Emilia aldrig kommer til at møde dig og jeg snart skal hjem til mor. Hvad skal jeg sige til hende? – om dig?

Kære far.
Du var den bedste. Jeg elsker dig helt op til månen og tilbage igen♥

grav

Tak fordi du læste med.

logo_brun_bred

2 Comments on Kære far. Jeg er SÅ gal på dig!

  1. Anette
    juni 5, 2015 at 12:19 pm (4 år ago)

    Åh Kæreste. Hvor er du modig. Jeg sidder med tårer i øjnene. Du får givet din far tørt på og samtidig er du så stort et menneske, at du kan tilgive ham og fortælle du elsker ham. Knus til dig.

    Svar
    • LARAIBA
      juni 7, 2015 at 1:57 pm (4 år ago)

      Tak Anette.

      Det var noget af det hårdeste! Men jeg er SÅ lettet. 🙂

      Kram

      Svar

Leave a Reply