Om min barndom og mor.

Mit liv hos min mormor og morfar var ikke altid en dans på roser. Udover det var en stor omvæltning for min mormor og morfar pludselig, at skulle være forældre til et barn de nærmest ikke kendte, men også et barn som kom fra en helt anden verden og hverdag. Et barn som lige havde mistet sin far og mor og følelsesmæssigt ødelagt, så kæmpede jeg med mine hemmeligheder. Hemmeligheder jeg havde med min nu døde far. Min mormor og morfar fik senere forældremyndigheden over mig. 

Som barn elskede jeg gamle danske film, som Lille Per, Far til Fire, Dirch Passer, Morten Koch, Olsen Banden – ja jeg kunne blive ved! Især Lille Per, Min søsters børn og Far til Fire var min favoritter. På grund af de mange danske film jeg så alene og med min mormor og morfar, snakkede jeg ret hurtigt perfekt/korrekt dansk. De, Dem og Deres tiltalte jeg folk! Jo, jo fint skulle det være! Ja, jeg synes faktisk selv det var en perfekt måde, at blive super til dansk! Dansk var også mit yndlingsfag i skolen og det jeg var bedst til. Jeg har gået til mange forskellige fritidsaktiviteter, som billedkunst, svømning, gymnastik mm. men grøn spejder var det, jeg var allermest glad for. Her nåede jeg at være en del år og til sidst hjælpeleder for de hel små spejdere. Jeg nød virkelig at være spejder fordi jeg har lærte så meget om samarbejde og giv plads til hinanden. Hvilket også varmede mit gamle spejderhjerte, da Emilia forleden kom og meddelte hun ville være spejder. Håber hun mener det for jeg ved, der er en gruppe hver torsdag i Valby…

Min mormor og morfar har altid været gode til, at tage mig med rundt i landet, og jeg har derfor været på ferie i mange byer i Danmark. Altid besøgt seværdigheder med en blandning af familie, kulturelt besøg og fornøjelser. Jeg sætter så ufatteligt meget pris på det for hvor er Danmark dog et skøn land om sommeren især. Jeg bliver rigtig glad fordi Emilia får samme ferieoplevelser med dem hver sommer og i år skal jeg med – det bliver så fedt! Jeg har mange gode minder fra min barndom hos min mormor og morfar. I udlandet har vi også været. Blandt andet til bryllup i Thailand med hele familien. Vi boede den første uge hos brudens familie i den landsby de boede i. Virkelig fed oplevelse. Jeg følte mig næsten hjemme i omgivelserne og skide ned i et hul klarede jeg til UG for det har jeg jo været vandt til tidligere…

Jeg var 11 år, da jeg sad ude i køkkenet med min mormor og morfar. En på hver side og mig for bordenden. Min mormor havde kaldt mig ud til dem og viser mig et billede af en kvinde og spørg om jeg ved hvem det er… Det gør jeg ikke fastholder jeg! Jeg har aldrig set hende før… Eller jo måske et par gange i Ghana, men jeg kendte hende altså ikke! Det var mit svar til hende/dem. Men selvfølgelig kendte jeg kvinden på billedet. Det var min mor… Men jeg nægtede, at indrømme det! Havde jo lovet min far jeg aldrig ville fortælle jeg vidste hvor min mor var! Min mormor og morfar gav ikke op og fortalte mig, at to af min fars venner havde fortalt dem at det var min mor, og billedet havde de fået fra dem. De var vidst blevet enig om, at sige sandheden til min mormor og morfar. Jeg har siden dag hadet mig selv for, at jeg ikke kunne holde på det jeg lovede min far. Men jeg brød sammen og indrømmede til sidst det var hende og fortalte jeg havde lovet min far ikke, at sige til nogen jeg vidste hvor og hvem hun var. Jeg tog billedet med mig på mit værelse efter min mormor spurgte om jeg ville have det. – og det kunne jeg da godt. Hvad der skete efterfølgende kan jeg ikke huske lige nu, men jeg talte ikke rigtig om min mor. Hun var ikke længere en del af mit liv og var fortrængt.

Jeg fandt også ud af, at min far forsøgte kort tid efter jeg kom hertil , at få min mor til Danmark… Det lykkedes ikke, da hun blev stoppet på vejen med mistanke om falsk pas. Min far var til afhøring og nægtede han kendte til kvinden og ikke havde noget med det at gøre. Han bad om hjælp fra min mormor og morfar, som stolede på ham. Og de hjalp med advokat mm. Min far ventede på, at han skulle i retten, men blev syg og døde inden.

Lige det sidste med retten er først noget, som er gået op for mig indenfor kort tid! Det blev så efter hans død bekræftet, at det var min mor han forsøgte at få ind i landet. Jeg blev så ked af det på min mormor og morfars vegne! Og vildt skuffet over min far! Det billede jeg havde af ham blev pludselig smuldret og var ikke længere så perfekt! – men hvem er også perfekt?

Det har været noget af en mavepuster, at vide disse ting, men sikke en fred i mit hovedet og krop. Jeg har jo tilgivet ham nu.

Tak fordi du læste med.

logo_brun_bred

Leave a Reply