Når grænserne er nået – Mellem voksne og barn.

Hvis nogen af jer husker den sag om to adopteret børn fra Etiopien, “Macho sagen” hedder den og blev vist på DR med titlen “Adoptionens pris” . Artiklen kan I læse her.Lige netop denne sag har siddet i mig siden den kom frem i medierne. Jeg er godt nok ikke adopteret og alligevel kan jeg ikke lade være med, at sammenligne mig selv med den lille pige og forældrenes magtløse kamp om hjælp af kommunen. Jeg husker tydeligt hvordan jeg græd på pigens og hendes lillebrors vegne, da jeg så programmet. Jeg kunne så meget sætte mig ind i hendes og lillebrorens verden. Jeg husker også den forargelse og vrede, der fyldte mig, da det gik op for mig at intet nyt er sket siden jeg, min mormor og morfar sad i en ligende situation, – hvor vi ( min mormor og morfar) kæmpede for at få hjælp til, at “tackle” mig og vores problemer/kamp. For dem havde jeg/vi nok af. Der var intet hjælp at hente til os. Jeg kan huske vi fik en familierådgiver på besøg, men hende fik vi vist ikke meget ud af! Jeg gik også til psykolog mener jeg. Men det fik jeg heller ikke meget ud af. Ingen formået at komme ind til mig.

Problemet var jeg var lukket, som en bog når der skulle snakkes om “problemerne” – jeg var ikke i stand til, at udtrykke mine følelser af frygt for jeg blev det besværlige barn. Men besværlig og fyld med problemer var præcis det jeg blev. Der var problemer med skolen og jeg gjorde vist ikke altid som der blev sagt. Jeg følte ikke jeg kunne være mig og ærlig, når jeg i forvejen var fyldt op med hemmeligheder. Jeg løj om mange ting, for at tilpasse mig især blandt mine veninder, som kom fra et hjem hvor man snakkede om tingene – og reglerne var ikke så strikse. Noget min mormor og morfar på ingen måde kunne tolerere. – hvilket jeg jo efter jeg selv er blevet mor, er mere end enig med dem i! Men jeg følte også man ikke kunne sætte sig ind min verden med venner og veninder og løj mig fra, at være en del af fælleskabet med mine veninder. Men det gik jo aldrig godt. Ja, ja man bliver jo klogere! Og som barn vil man gøre alt for ikke, at skille sig ud tror jeg.

Det gav selvsagt en masse konflikter mellem min mormor og morfar, og jeg følte ofte jeg gjorde alt galt. Jeg lærte hurtigt, at man som løgner skal have en ekstrem god hukommelse! – det kræver sit at holde styr på sine historier! Og ja vi kan vist alle hurtigt blive enig om, at det trods alt er nemmere at huske sandheden! “du bliver klogere når du bliver ældre” har vist sin rette plads her! Ja, det har i hvert fald kostet en del på forholdet mellem min mormor og morfar – og den manglende hjælp fra kommunen, gjorde blandt andet jeg senere kom i plejefamilie, da tingene til sidst slet ikke fungere derhjemme. Jeg ved min mormor og morfar har jeg gjort ALT for, at tingene skulle lykkedes. De gav ikke bare sådan op på mig – og har aldrig gjort det, men vi har alle en grænse. Jeg var virkelig ikke et nemt barn skal jeg sige jer.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg var elsket af min mormor og morfar – og det er også noget jeg har følt. Jeg har altid været 100% en del af familien fra day one. Men omstændighederne taget i betragtning, var det ikke altid en dans på roser for os. At jeg kom i plejefamilie var nok i virkeligheden en god ting for os. Det var en hård tid, men jeg var også fuldt ud bevidst om hvad, der foregik. Det var bare svært for mig, at udtrykke mine følelser.  Jeg læste meget som barn og har brugt det, som en flugtvej fra mit på det tidspunkt – ikke særlige positive liv. Jeg elskede at kunne gemme mig i fantasy bøgerne og især bogen ”Mobbet” af Maria Hirse, gjorde et stort indtryk på mig. En bog om mobning jeg kan anbefale. Er man til filosofiske romaner er bogen ”Kabalemystriet” efterfugt af ”Sofies Verden” virkelig gode bøger. Jeg levede nok i min egen filosofiske verden og kunne nemmere holde tingene ud. Jeg blev følelsesmæssigt indelukket og alting foregik inde i mit hovedet, hvor jeg drømte mig gennem min barndom – som man siger kun fantasien sætter grænser…

Næste gang fortæller jeg om livet som plejebarn, så følg med.

Tak fordi du læser med.

logo_brun_bred

 

Leave a Reply