Dengang jeg var 16 og modig…

Den næste store oplevelse næst efter min plejesøster var kommet til, var da jeg fik lov til, at komme på sprogrejse som 16 årig. Turen gik til Brighton i England. En kæmpe oplevelse, som jeg stadig husker tilbage på med et kæmpe smil. Men hold op jeg var nervøs!!! Og husker da også jeg ringede hjem tudene med hjemve…. Men kun lige indtil jeg fandt nogle venner og veninder. Der var mange danskere på det kollegie jeg boede på, men valgte bevidst at slå mig sammen med 3 andre piger, hvor vi hver især kommer fra forskellige lande. På den måde håbede vi på, at få langt mere ud af turen og ikke mindst sproget nu hvor vi var tvunget til, at kommunikere på engelsk. Ja, der var en fantastisk lærerigt tur! Nattelivet i Brighton var VILD og der var ikke én nat uden en bytur. Personligt havde jeg set frem til, at besøge London samt University og Oxford. Havde nemlig læst mig frem til, at nogle af scenerne fra Harry Potter var optaget i en bygning ved siden af. Vist nok et bibliotek. Og det måtte jeg altså bare se, da jeg var og stadig er Harry Potter fan. Igen havde vores tøseflok en himmelsk dag den dag. Jeg glemmer aldrig denne tur, som gav mig så meget styrke og mod med hjem til starte på mit nye liv. For efter jeg kom hjem fra England skulle der ikke gå ret længe før jeg skulle starte på efterskole. Et tilbud vi/jeg fik. Og som jeg gladeligt tog imod. Endnu noget nyt skulle ske men jeg glædede mig utroligt meget! Jeg var ked af at skulle sige farvel til min klasse og veninder, men håbede på vi kunne holde kontakten. (det kunne vi heldigvis godt)

Jeg havde et par fantastiske år på efterskolen, hvor jeg rigtig fik udfoldet mig og samtidigt opdagede jeg, at jeg slet ikke var så dum, som jeg hele tiden gik og troede. – Og havde opfattelsen af. Her mødte jeg forståelse og plads til, at være sig selv. Være mig. Jeg fik nogle utrolige gode og tætte veninder, som jeg gudskelov stadig har i mit liv. Jeg kom tæt ind på et par lærer, som stadig betyder meget for mig, og var med til at åbne mine øjne op for den store verden, men også troen på mig selv. Tak til jer. Jeg afsluttede 10. klasse på efterskolen som 18 årig – sikke en fest vi havde. Min plejeforældre havde lejet en lejrskole/koloni, hvor det var muligt at inviterer hele efterskolen til min 18 års fødselsdag. Jeg har aldrig haft det så skidt og sjovt! Af hjertet tak for denne fest. Men det skulle ikke være sidste gang jeg skulle have lov til, at være vært for en fest for mine venner… For sidste skoledagsfest blev holdt hjemme på gården, hvor der blev slået telte op på marken. Et stort partytelt var sat op, og en kæmpe gril stod klar til at levere vores mad. Det var mega optur og en kanon fest jeg holdte.

Min verden brød næsten sammen efter mit sidste år på efterskolen. Jeg følte mig helt fortabt og alene uden mine efterskole venner. To år med en masse sjov og ballade var nu endt! Hvad skulle der nu ske med mig? Min plejeforældre ville have mig på gymnasiet, som for dem var det naturlige at gøre. Jeg følte bare ikke lige det var mig… Tanken om flere bøger og så i tre år tiltalte mig bare overhovedet ikke! Produktionsskole var der også snak om og vi besøgte da et par stykker… Men igen følte jeg bare ikke det var det.

Læs med i næste indlæg og se hvad jeg endte med at studere.

Indtil da, tak fordi du læste med.

logo_brun_bred

Leave a Reply