Jeg har fået rejsefeber og en rejsepartner…

Om præcis EN uge, skal jeg gense min mor. Jeg har egenligt haft så travlt de sidste uger, at jeg ikke har haft tid til at tænke på rejsen… Men jeg kan sandelig love for, at jeg tænker nu! Helt vildt! Jeg har de sidste to uger haft kontakt med min mor og nu søster… Ja, så er planlægningen er altså gået igang… Det er sååå vildt! Det skræmmer mig lidt… At skulle afsted alene. Og ja, jeg er en stor og modig pige, men altså… En at kunne dele sine tanker og oplevelser med på turen ville ikke være helt dårligt… Og give mig lidt mere tryghed.

Så… Da min bonusmoster spurgte mig, om hun skulle tage med mig, var jeg ovenud lykkelig… Vi trænger helt sikkert begge til en oplevelse for livet! – og som jeg sagde: ” så har jeg også en kameramand “. Jeg er ovenud lykkelig for hendes meget spontane beslutning om at rejse med til Ghana og glæder mig endnu mere til at skulle afsted!!! Ikke nok med at jeg kommer hjem efter så mange år, hvilket i sig selv er kæmpe stort, men så har jeg en hvid kvinde med! Det skal helt sikkert nok trække opmærksomhed i byen!

Det er egenlig ikke fordi, at jeg har planlagt det helt store turistbesøg – ja jeg har faktisk intet planlagt! Andet end at jeg skal hjem til min moar! Resten må jeg tage, når jeg er dernede. Faktisk er jeg mere og mere nervøs over, at jeg bliver konfronteret med mit valg om at være kristen! Især midt i ramadanen! Min søster spurgte mig, om jeg bad… Det gjorde jeg ikke, men hold da op en dårlig mavefornemmelse jeg havde bagefter… Ved endnu ikke helt hvorfor! Der kunne være mange ting… Bare jeg ikke kommer hjem og er blevet overtalt til, at konvertere til islam.. Ja, det kunne godt ligne mig at blive lokket! Hvis jeg følte mig presset! Det må jeg lige arbejde på… Jeg har det indtryk, at min familie er troende muslimer, der beder flere gange om dagen og går med tørklæde.

Hvilket fører mig til spørgsmålet om påklædning i Ghana… Vi ankommer midt i ramadanen til hedebølge forhåbentlig, men kan jeg rende rundt i mine små shorts og tanktops? Hvilket signal sender jeg mon? Skal jeg virkelig rende rundt i lange bukser og bluser for at vise respekt for min familie? – jeg magter det ikke! Men jeg gør det, hvis det er sådan det er! Jeg vil nødig gøre min mor forlegen. ( men altså… føler mig snydt hvis jeg skal rende rundt i lange bukser og bluse i varmen!!!)

Da jeg forleden dag snakkede med min mor i telefonen og jeg spurgte hende om hun var klar til jeg kom? ” YES!! I’m ready I want to be the first to see you” kom det i et tonefald, som efterlod os begge i latter! Det ER nu gået op for hende, at jeg kommer!!! Og hun nævnte selv datoen….! Yiiiilha!! Fuck! ( ja undskyld mit franske) men det er virkeligt spændene nu! Hver gang jeg tænker på det, får jeg lyst til at lave rejehop som Gry fra melodi grandprix og en blandning af en flok sommerfugle, som lige letter i maven! Jeg er så spændt på at se og høre, hvad min mor tænker omkring de sidste mange år. Skal jeg mon stå skoleret og forklare, hvorfor det skulle tag mig så mange år? Har hun noget, hun vil sige efter så mange år? Kan jeg tillade mig at spørge ind til min far? Og hvad der skete dengang? Ja, spørgsmål er der nok af. Når vi det ikke, kommer jeg bare igen.

Til min mor har jeg lavet en video af mit barndomshjem sammen med Emilia, så hun kan se hvor jeg har boet henne og få et glimt af min mormor og senere morfar. Det er jeg sikker på hun vil blive rigtig glad for samt det betyder noget for mig, at hun kan se jeg har haft det godt trods alt.

Men inden da snupper Emilia og jeg sammen med Olderne en uge på Legolands camping. Vi sidder allerede i bilen i skrivende stund på vej til Jylland. Efter 20 min. spørg Emilia om vi er i Jylland nu? – suk det bliver en lang køretur. Vi er hjemme igen fredag, hvor Emilia skal på ferie hos sin far og jeg skal få ordnet de sidste ting inden jeg sætter mig op i flyet søndag med afgang kl. 11:50. – altså om EN UGE!!! Men indtil da, glæder jeg mig helt vildt til vi skal i Legoland… Kan ikke huske hvornår jeg sidst var i Legoland og glæder mig vist mere end Emilia. Jeg ser frem til at tilbringe ferie med de bedste tre mennesker i mit liv og fortælle min mor, at jeg lige har tilbragt ferie med Olderne. Dem kender min mor jo godt. Måske min mormor og morfar aldrig har mødt min mor, men hun har altså “mødt” dem… Dog gennem vinduer og dørsprækker, da min far kom til Ghana og blev gift med min bonusmor. Men min mor spørger stort set hver gang vi snakker sammen ind til dem, min søster og bonusmor. Hun ved godt det er hos dem jeg har boet som barn. Jeg håber på at give hende en opringning under vores ferie, så de tre kan hilse på hinanden. Det vil betyde meget for min mor ved jeg. – og for mig!

Og med disse ord vil jeg ønske jer en fantastisk sommer!!! Min bliver et eventyr ved jeg.

Tak fordi du læste med 🙂

logo_brun_bred

Leave a Reply