Da min plejefamilie slog hånden af mig.

Alle kneb gjaldt for ham, men stofmisbruger har jeg aldrig været. Han kæmpede en kamp, som han tabte stort . Heller ikke hans trusler vihhhrkede på mig. Jeg var overbevist om, at det var hans måde at reagere på, og at han bare skulle have tid. Og det fik han…. Masser af! Han har i mange år – og stadig beskyldt mig for, at blive gravid med vilje og ødelægge hans liv. Noget han ofte brugte mod mig. – I dag kan han slet ikke forestille sig et liv uden hende. Han er trods vores kamp/kampe verdens bedste far for Emilia. Hun forguder sin far og ser enormt meget op til ham. Det er sjælden – meget sjælden hun ikke vil hjem til sin far. Ja, jeg synes faktisk hun er heldigt, at have ham som far. Og jeg er 100% tryg ved hun er hos ham. Mange har spurgt mig hvorfor jeg ikke har søgt om fuld forældre myndighed over Emilia, da jeg nok godt har kunne få det. Det handler om Emilia har ret til begge sine forældre. Det gør hverken ham eller jeg til en bedre forældre af den grund. Ja, det gør nogle ting nemmere I forhold til nogle valg, der skal tages men har alligevel ikke tænkt mig at flytte til den anden ende af landet, hvilket han iøvrigt fint har klaret selv. Og fuld forældre myndighed eller ej, så har han stadig krav til samværd med hende. Vi har været igennem meget… Men jeg kunne aldrig drømme om, at nægte ham at se hende. Jeg har bidt i mange sure æbler for hendes skyld. Men nu er jeg jo også vokset op uden en far og ønsker det ikke for hende. Vi er langt om længe nået dertil, hvor vi kan snakke sammen og dele vores oplevelser sammen med Emilia. Jeg ser stadig Emilias farmor, da hun betyder meget for mig og nu også Emilia. Vi har vores årlige Tivoli tur sammen, men I år blev det Bakken. Jeg nyder virkelig at være sammen med hende.

Back to the story…. På baggrund af hans opkald, og sikkert en masse andre ting, som jeg endnu ikke har fattet selv i dag, valgte min plejeforældre, at give mig valget mellem mit ufødte barn og dem! De havde valgt, at komme ind til mig hvor jeg boede i Valby. Der havde vi en snak, hvor de gav mig valget. Min kontaktperson havde forberedt mig på det kunne blive hårdt, så hun havde tilbudt, at komme ind til mig bagefter. Det var en weekend kan jeg huske – behøver jeg virkelig skrive mit valg?

Så de valgte, at slå hånden af mig! Jeg blev lovet, at jeg måtte sige farvel til min plejesøster, der dengang var 4 år. Og de ville kontakte mig, når det passede. – ja jeg venter endnu…… For jeg hørte aldrig fra dem! Udover den udtalelse de lavede om mig, som simpelthen var så grov at jeg ikke vidste, hvem de to mennesker var! Nøj, jeg blev ked af at læse den udtalelse… INTET positivt stod der! Som i INTET! Ja jeg var trods alt ret glad for at være en del af deres familie. Mine plejeforældre valgte at fortælle til familie og venner, at jeg nu var stofmisbruger OG gravid og derfor valgte de ikke at ville se mig mere… De har sikkert også brugt undskyldningen om at “beskytte” deres eget barn. Når man afslutter et forløb hos en plejefamilie skal familien åbenbart skrive et overleveringsbrev, da samarbejdet mellem kommunen samt mine plejeforældre ophører og overgår til Københavns Kommune. Og det var altså denne udtalelse, som var utrolig negative. Man skulle tro de havde hadet at have mig boende og blot høstet penge ind på kontoen!

Men helt ærligt! Man kunne have gjort det på SÅ mange måder, og måden de valgte at gøre det på, vil jeg ALDRIG tilgive dem for!! Jeg var fyldt 18 og endda flyttet hjemmefra. De kunne have ønsket mig held og lykke fremover og that’s it. Mon de havde gjort det same, hvis det var deres biologiske barn? Det tænkte jeg og spurgte dem om – det var ikke det samme, var svaret. Godt så! Og så vidste jeg ligesom godt, hvad jeg skulle. Hånden på hjertet så VED jeg dybt inde i mit hjerte, at det var min plejemors beslutning – og derfor føler jeg ikke så meget “ had “ for min plejefar. For når først hun har talt, er der ingen kære mor. Jeg er 200% sikker på, at min plejemor var ved at dø indeni af jalousi over, at jeg kom og pludseligt var gravid, når jeg vidste, at de i flere måneder havde prøvet med barn nr 2, og det var en svær proces for dem begge og så kom jeg… ” ups” gravid….

Bliv hængende og få den sidste del med af mit liv fra jeg kom til DK til Emilia kom til verden i 2008.

Og TAK fordi du læser med.

logo_brun_bred

 

Leave a Reply