Kære plejefamilie – I har ødelagt mig, men tak!

Min plejefamilies opførsel forklarede også den manglende støtte samt ihærdige forsøg for, at jeg skulle få en abort. Mine plejeforældre skrev dengang et brev til KBH’s kommune, hvor de udtrykte deres bekymring over at jeg skulle være mor, samt at de mente, at mit ufødte barn skulle fjernes efter fødslen. BUM! Hold op jeg var i chok og skuffet! Giv mig lige en chance… Èn ting er at de skærer hånden af mig, men de forsøger også at få mit barn fjernet fra mig!!! Jeg var og er stadig stiktosset! Jeg håber ALDRIG i mit liv, at de får lov til at have plejebørn igen. For så skriver JEG en klage over dem! Stakkels børn… Det kan godt være hun var socialrådgiver og man skulle tro hun havde en professionel tilgang til tingene, men det blev for personligt for hende/dem. Så ikke alle mennesker socialrådgiver eller ej er egnet til at have børn i pleje.

En anden ting jeg opdagede ved min plejefamilie var, at de bevidst havde holdt mig fra , at se min mormor og morfar og resten af familien mens jeg boede hos dem. Jeg gik rundt og var SÅ ked af jeg ikke længere hørte fra dem og ikke blev inviteret med til fødselsdage og socialearrangementer. Nok boede jeg ikke hos dem mere, men for mig var de altså min mor og far. Jeg troede ikke de var interesseret i mig mere og jeg ikke længere var god nok. Det skulle så senere vise sig, at min mormor og morfar ofte ringede til min plejefamilie for, at invitere mig med til fødselsdage mm. De ville så gerne være en del af mit liv stadig, men hver gang fik de besked på vi skulle noget den dag… Jeg er SÅ gal på dem! Hvem fanden tror de egenlig de var? Jeg fik selvfølgelig aldrig noget, at vide om disse opkald! Jeg sidder tilbage med en følelse af de kun sagde ja til, at have mig i pleje af økonomiske årsager og da jeg alligevel var fyldt 18 og kassen blev lukket var det jo en glimrende måde at slippe af med mig… Igen følte jeg mig ikke god nok og kasseret fordi jeg ikke gjorde, som der blev forventet.

Hvis de bare vidste, hvilken skade de har gjort mig ved, at tackle situationen på den måde de gjorde. Den følelse af jeg IGEN ikke var god nok og kasseret sidder stadig dybt inde i mig selv i dag! Jeg tilgiver dem ALDRIG og håber ALDRIG jeg støder på dem – især min plejemor! Jeg føler dybt inde i hjertet hun burde vide bedre og jeg er blevet udnyttet.

Og noget sagde mig, at fik jeg den abort, som de ville have jeg skulle få, ville de alligevel kasserer mig bagefter, da pengekassen blev lukket da jeg fyldte 18…
Da jeg var til min egen læge forsøgte han også, at overtale mig til at få barnet fjernet. Og igen sad jeg der og mødte ingen støtte. Men jeg holdt fast. Min største bekymring på det tidspunkt var om mit barn nu havde taget skade af jeg havde røget hash mens jeg var gravid. Faktisk havde jeg fået en tid til en abort og fik også en pille jeg skulle sluge dagen inden aborten. Pillen smed jeg ud og jeg dukkede aldrig op til min aftale… Jeg turde ikke engang ringe og aflyse… Jeg vidste allerede godt hvad jeg ville. Jeg var til forskellige undersøgelser på hospitalet, og da jeg ikke ville være alene om det, ringede jeg til min mormor og morfar efter mange år. Dem havde jeg ikke rigtigt ses med mens jeg boede hos min plejefamilie. Jeg ringede og forklarede dem hele situationen om, at min plejefamilie havde slået hånden af mig, fordi jeg valgte at få Emilia. De havde altså bevidst holdt mig fra min familie!

Min mormor og morfar var der med det samme og gav mig den støtte, jeg havde brug for trods de ikke havde været en del af mit liv de sidste par år. Min mormor tog med til de første undersøgelser, og jeg mødte efterfølgende glædeligt op én gang om ugen, hvor jeg skulle vise en ren tisseprøve! Jeg var SÅ bange for, at mit ufødte barn havde taget skade af, at jeg havde røget hash, mens jeg var gravid. Det blev opdaget sent, så jeg var virkelig bekymret. Så bekymret, at jeg frivilligt sagde ja til at blive checket i hoved og røv, mens jeg var gravid.  Men hvad gør man ikke for sit ufødte barn? Jeg følte hun reddede mig fra et liv, som kunne have taget en rigtig grim drejning. Jeg brugte mit ufødte barn som min motivationskilde til at blive til “noget“. Hun havde reddet mig, så jeg skyldte hende ALT i den verden, jeg valgte at sætte hende ind i for, at redde min egen elendige tilværelse. Jeg elskede hende allerede og så en lys fremtid for første gang i mit liv i Danmark.

Tak fordi du læser med.

logo_brun_bred

 

2 Comments on Kære plejefamilie – I har ødelagt mig, men tak!

  1. Katrine
    juli 8, 2015 at 11:04 pm (3 år ago)

    Jeg tuder søde dig ….😢😥hvad faen har de tænkt på …??!! Så flot dit hjerte er så stærk og på rette sted.!! For det havde din plejefamilie da ikke …Super skønne Emilia tak fordi du gav din mor håb og lykke…😄😃😃

    Svar
    • LARAIBA
      juli 10, 2015 at 1:58 pm (3 år ago)

      Lad vær med det… Det er ikke det værd søde.

      Det bedste er DU skal med mig på mit livs rejse. Jeg kan slet ikke beskrive hvad det betyder for mig.

      Vi ses på søndag 😉

      Svar

Leave a Reply