Om at blive mor – trods modgang.

Emilia blev født 20 oktober på Hvidovre Hospital lige på terminsdagen, som jeg havde aftalt med hende. Hverken før eller efter. Det var helt specielt for mig, da det var samme sygehus, som min far døde på. Med under fødslen var Emilias far og min mormor. Første gang jeg fik veer tog jeg bussen hele vejen fra Nørrebro, hvor jeg dengang boede. Det var jo ingenting… Det klare jeg da bare… Oh, my… Det var noget af en tur med veer hvert 20 minut… Da jeg endelig kom og blev undersøgt blev jeg sendt hjem igen, da fødslen kun liige var gået igang. Og det var en lørdag. Jeg ringede til Emilias far, som hentede mig fra hospitalet og kørte mig hjem til hans mor. Her blev jeg vartet op af hans mor mellem mine veer og et kort øjeblik villle jeg bare føde i hendes sofa!

Nogle timer senere kørte vi igen på hospitalet for det gjorde så skide ondt og jeg følte mit underliv blev revet itu.. Ja, sorry..  Jeg ringede til min mormor, som kom en times tid efter. Meeen, vi havde jo en aftale om, at hun først måtte komme på hendes termin, som var mandag og det var altså kun lørdag. Vi fik lov til at blive trods de ville sende os hjem. Mandag morgen blev jeg kørt på fødegangen og fødslen blev sat igang. Men hold op hun var stædig og ville ikke ud før om aftenen kl. 18:31. Jeg havde en ret god, men hård fødsel. Hun var et sundt og rask barn uden nogen men af min hashrygning.

Men en ting, som kom bag på mig var hvor hvid hun egenlig var. Ja, altså.. Hvis det ikke var fordi jeg selv havde set hende komme ud af min tissekone, havde jeg sgu ikke troet på hun var min!!! Jeg havde helt ærligt troet jeg ville føde en lækker chokobolle!!! Og så var hun så bleg at jeg ikke troede mine egne øjne… haha.. Hun havde dog det smukkeste sorte hår og hun var såååå fin og lækker og meeega vågen… lang tid efter hun blev født faktisk. Hun var uden al det snask, som man ellers har set andre nyfødte med. Hun var HELT perfekt! Og skreg som en gal… Og munden har ikke stået stille siden. Allerede få dage efter fødslen gjorde hun sig godt bemærket på barselsgangen… Allerede hér kunne jeg se Emilia ikke var, som alle andre nyfødte. Jeg blev lovet de sov heeele tiden de første dage og uger… Men sgu ikke mit barn! Haha.. Hun skulle satme ikke gå glip af noget da! Vi var indlagt 14 dage efter fødslen, et tilbud jeg fik, som jeg sagde ja til. Her kunne jeg få ro til, at vende mig til min nye rolle som mor.

Faktisk helt tilbage til jeg var 4 mdr. henne ringede min mor til mig efter vi ikke havde snakket sammen i flere år… Vi havde dengang kun LIGE fået skabt kontakt til hinanden. Jeg meddelte hende den store nyhed om, at hun skulle være mormor! Og sikke en glæde fra hende kan jeg huske. Jeg var jo trods alt hendes første fødte. Dagen efter jeg havde født ringede hun igen for, at spørge om jeg havde født og kunne jo så dele den fantastiske nyhed hende… Hun var helt vild og kunne høre en masse glade mennesker i baggrunden… Jeg tudede som aldrig før kan jeg huske.

En sygeplejerske havde noteret i min vandrejournal, at Emilia var en meget nysgerrig nyfødt, som elskede at ligge ude i krybben på fødselsgangen og studere lamperne loftet… Godt så! Haha. Da der var gået 14 dage havde jeg fået så meget vejledning og hjælp, at jeg var klar til, at tage hjem. Da hendes far og jeg gik ned af de lange gange på Hvidovre Hospital kunne jeg ikke lade vær med, at kigge mig tilbage hele tiden… Af frygt for en sygeplejerske kom løbende efter mig for, at tage hende fra mig. At mine plejeforældre havde gjort noget, så de ville fjerne hende. Og derfor har jeg altid samarbejdet med kommunen og sagt ja til deres hjælp. Ikke fordi jeg ikke kunne selv, men ville gerne have min ryg 100% fri. Min erfaring med kommunen er, hvis du er ærlig og åben, så kan du faktisk få rigtig meget hjælp.

Da jeg endelig kom hjem kunne jeg slappe af og nyde min smukke, dejlige og perfekte lille pige. Hun var ALT hvad jeg havde drømt om og for første gang følte jeg mig hel og elsket. Jeg vidste hun ville elske mig præcis, som jeg var og jeg ville give hende AL den kærlighed og omsorg jeg manglede. For første gang følte jeg mig ikke alene. Jeg er ikke en perfekt mor. Jeg stræber heller ikke efter, at blive det… Længere… For nøj jeg kæmpede for at blive den perfekt mor, så ingen kunne tage hende fra mig. Men helt ærligt.. Der findes INGEN perfekte mødre. Flere gange havde jeg lyst til, at kaste hende ud af vinduet fordi hun ALDRIG sov!! Suk.. Men hun var ALTID i så godt humør og så livsbekræftende. Hun gav mig lysten til, at blive til noget samt være et godt forbillede. Så jeg startede på uddannelse efter min barsel. Og nu sidder vi her… Færdig uddannet i 2013 og været i arbejde lige indtil 30. juni i år, hvor jeg sagde op.

I dag er hun 6 år og jeg kan slet, slet ikke forså det. Hun er her endnu… Ingen tog hende fra mig. Hun er blevet til en smuk pige med ben i næsen. God humor og mega intelligent. – ja hvem havde troet det… Jeg er en stolt mor!!! Uden tvivl… OGSÅ når nogen af hendes veninder tror jeg er hendes storesøster… haha… Men det tager jeg nu som et kompliment.

Jeg vælger at slutte min fortælling her… Ikke fordi den ender her… Nej tværtimod… Men jeg vil gerne gøre plads til mit liv i dag. For her sker rigtig meget, som I allerede ved. Jeg glæder mig til, at dele min tur til Ghana med jer og tage jer med på mit iværksætter eventyr.

Tak fordi du har læst med og givet mig modet til, at stå ved hvem jeg er og nu gå efter MINE drømme!

logo_brun_bred

10 Comments on Om at blive mor – trods modgang.

  1. Sonja
    juli 8, 2015 at 9:08 am (3 år ago)

    Hold nu op altså. Jeg får seriøst kuldegysninger HVER gang jeg læser din blog. Du er VIRKELIG god til at skrive og fortælle 🙂
    Bliv endelig ved, jeg sidder klar til at læse videre…. Og selvom jeg har hældt kaffe op, og har hentet mine smøger, så har jeg slet ik nået at smage kaffen eller at tænde en smøg….
    Du er pisse sej <3

    Svar
    • LARAIBA
      juli 10, 2015 at 2:02 pm (3 år ago)

      Hvor er det skønt at høre. Tusinde tak. Haha..

      Der kommer helt sikkert mere!! 😀

      Kram

      Svar
  2. Nanna
    juli 8, 2015 at 10:14 am (3 år ago)

    Stort held og lykke med alt det du foretager dig i fremtiden og tak fordi du delte dit liv med os!

    Svar
    • LARAIBA
      juli 10, 2015 at 2:00 pm (3 år ago)

      Det har været en fornøjelse, at dele min fortid med jer. Det betyder jeg endelig kan give slip og bare være mig.

      Jeg glæder mig til, at have jer med på mit næste eventyr.

      Og mange tak. 🙂

      Kram

      Svar
  3. Morten Kaae
    juli 8, 2015 at 2:41 pm (3 år ago)

    Hej Lari,

    Det er vel nok en dejlig og varm afslutning på denne del af din beretning. Du har truffet nogle epokegørende og radikale valg i dit liv, og du har måttet bære på en masse.

    Flot, at du er kommer så godt igennem og jeg nyder navnlig din afsluttende bemærkning: At du vil gå efter DINE drømme!

    Det er en god målsætning, og når den kommer fra dig ved man samtidig, at denne målretning vil ske under dyb hensyntagen til dine omgivelser og dine nærmeste. Du er nemlig ikke en egoist, men et empatisk og til tiden selvopofrende menneske.

    Netop derfor må det nu være DIN tur!

    Fortsat god rejse, både i livet og til Ghana. Glæder mig til at høre nyt.

    Med de venligste hilsener

    Morten Kaae

    Svar
    • LARAIBA
      juli 10, 2015 at 1:55 pm (3 år ago)

      Kære Morten.

      Jeg er helt mundlam.. Tusinde tak for de varme ord. Og med dig ved min side VED jeg, at jeg når mine mål.

      Tak fordi du tror på mig. Og det mener jeg virkelig.

      Vi ses snart. – vi har meget at se til 😉

      Kram.

      Svar
  4. Anette
    juli 8, 2015 at 9:36 pm (3 år ago)

    Kære Lari.

    Tak for din historie. Jeg glæder mig til at læse med fra din tur til Ghana. Jeg håber, at den bliver alt det, du har drømt om.

    Vi vil savne dig på sommerlejren. Knus fra Anette

    Svar
    • LARAIBA
      juli 10, 2015 at 1:57 pm (3 år ago)

      Kære Anette.

      Tak fordi du har læst med og været med til, at give mig modet til at fortsætte. Den opbakning jeg har fået har været overvældene.

      Hvis ikke før. Så til næste sommerlejr.

      Kram

      Svar
  5. Mette
    juli 10, 2015 at 12:25 pm (3 år ago)

    Du er så sej!!! <3 <3

    Svar
    • LARAIBA
      juli 10, 2015 at 1:59 pm (3 år ago)

      Skønne du <3

      Tak, det varmer <3

      Kram

      Svar

Leave a Reply