Nogen ting MÅ bare deles! Det lige til sidebenene.. Så er I advaret..

Det sker nogen gange jeg smager på noget godt…

Altså virkelig godt! Så godt, at jeg føler hele verden bare MÅ smage!

I går var Emilia og jeg på besøg hos min bedste veninde fra folkeskolen. Vi skulle ses hos hendes forældre, som boede i Undløse… En lille by udenfor Holbæk… Her havde jeg ikke været siden de var flyttet ind tilbage i 2002! Shit.. Times fly! Og vi er jo ikke blevet en dag ældre min veninde og jeg! Det var fantastisk, at gense dem og se film fra vi var små/teenagere… Åhhh, altså alle de minder.

Da vi ankom kunne jeg dårligt kende stedet, da det var groet godt til med store træer og tilbygninger! Hold da op en skov de havde fået sig! Manner for et hus og en grund! Til dagligt sælger de bænke, træborde, højbede mm. super flotte træ møbler… Jeg kunne bestille det hele! Det var lige mig! Godt jeg ikke ejer en kæmpe grund og hus… En fantastik have med højbede, som var plantet med mange lækkerier. Flotte drivhuse solgte de også… Ja, jeg anede faktisk ikke det var de lavede til dagligt hendes forældre.

Pga. regnen kunne vi ikke sidde ude og min venindes mor havde dækker op i et af deres drivhuse, hvor vi sad og drak kaffe og spise de lækreste boller med smør, syltetøj og pålægschokolade… Præcis som i gamle dage og helt den samme pålægschokolade som dengang vi var små! Ja, følte mig sgu lidt hjemme og Emilia var lykkelig over pålægschokolade madder, som vi altså ikke har derhjemme…  Og hurra for en ikke helt færdig samlet drivhus, så Emilia sad med paraply indenfor, da de små dryppede i drivhuset

Vi havde dårlig nok fået tygget af munden, så kom faddet med TÆRTEN! Da jeg ser den spørge jeg min mormor om jeg ikke har fået den tærte hos hende før, da den bragte minder frem… Og jo.. Men bare ikke hos hende… Men hos min venindes mor for maaaange år siden! Munden løb allerede i vand for hvis den smager, som jeg husker den, er der altså en fuld mundorgasme på vej blandet med nødder og honning… Kæft med savl i munden min, kender I det?

Og jaaa for pokker og Amen…. Den smagte næsten bedre end da jeg var barn! Men præcis som jeg husker den! Hold da op… Den var mums! Halleluja jeg trænger til mere på side benene…. Så den opskrift måtte jeg bare have!! Og dele med jer også! Noget SÅ godt og lækkert burde være forbudt, at holde for sig selv! Så derfor deler jeg denne :

Nøddetærte:

Hvis du er en af de hurtige kan du tilberede det på 20 min og bagetiden er på ca. 20 min.

200 g mel
150 g smør
40 g flormelis (1/2dl)
2-3 spsk fløde
Fyld:
100 g hasselnøddekerner
100 g smør
100 g sukker ( 1 1/2 dl)
4 spsk honning.

Findel fedtstoffet i melet med fingrene og bland flormelis i. Tilsæt fløden og ælt hurtigt dejen sammen. Stilles på køl i 30 min. Rul dejen ud til en tynd plade og put den i en smurt tærteform. Prik lige dejen med en gaffel og forbag i 5 min. ved 200 g. Hak hasselnødderne groft og kom dem i en gryde med smør, sukker og honning ( min mund løber allerede i vand) og lad det få et lille opkog. Fordel herefter fyldet i den forbagte tærteform.
Bages færdig i endnu 8-10 min.

Kan spises med vanilje is eller cremefraiche….

tærte

Og jeg har kun en ting, at sige… Fralægger mig alt ansvaret for sukkerchok og afhængighed! Og ellers

Velbekommen! 😀

logo_brun_bred

Leave a Reply