Er det din storesøster? – nej det bare min mor!

Et spørgsmål min datter på 6 år åbenbart ofte får, når hun leger på legepladsen mens jeg sidder med hovedet i telefonen og musik i ørerne… Det er faktisk ingen fornøjelse, at tage med hende på legepladsen mere.

Det tager hende mindre end 10 min. så har hun fundet en, at lege med og jeg bliver igen igen efterladt på en tom bænk! – nogen der kender det? Gudskelov – når jeg altså er i humør til det finder jeg som regel også en voksen jeg sidder og sludre med. Hvorfor sidde hver for sig alene på en bænk og glo på hver vores mobiler? – det burde vi legepladsforældre blive bedre til og derfor opsøger jeg gerne en lidt ensom forældre på bænken til en snak om vejret, arbejde og børn, som sjovt nok altid kan starte en samtale.

Mange ville jo nok tage det, som et kompliment – og tvivl ikke på det, jeg føler mig da smigret. Men når man er så heldig, at bære titlen ” Mor ” til en meget snart 1. klasseselev, som tilmed lige har klaret sin første koloni med fritteren til UG og kæmpe smil, så vil jeg altså ikke forveksles med en storesøster, når man egenlig er pisse stolt af sit yngel. Og så var det mega heldigt, at jeg lige valgte at gå de 10 min. før planlagt for tænk nu HVIS bussen kom før tid! Her må jeg lige rose min 6 sans for jeg når lige, at sætte røven på græsset så kom bussen kørende…. Hvor heldig har man lige lov til at være? Fra bussen løb hun hen til mig med det dejligste smil og en masse farve har hun fået sig.

image

Emilia svarer som regel dem, der spørg ” det fordi min mor kun var 19 år, da hun fik mig” Mere præcist kan det vist ikke siges var’?

Lige om lidt starter vi… eller… hun i 1. klasse! Og det er så svært, at tro jeg kan ligne en storesøster med en datter på vej til de 7 år, som altså starter i 1. klasse på mandag… Jeps! På mandag… Og for engangsskyld er det ikke mig ( endnu ), der starter et nyt kapitel. Heldigvis glæder hun sig og det er en fryd, at høre på begejstringen og glæden over hun skal i 1. klasse. Emilia elsker at gå i skole… Hun synes det er fedt, men mest egen tid hvor man selv bestemmer, hvad man vil lave. Hun elsker mest, at lave opgaver i sin opgavebog… Som hun også har lavet i sommerferien. Hun synes det er det bedste og ren koble af ting…. Jeg håber inderligt interessen holder ved i mindst 9 år endnu. 🙂 Og så har jeg vist lovet, at når hun kom i 1. klasse måtte hun prøve, at gå hjem selv fra fritteren. Det har hun bestemt ikke glemt, så jeg skal lige have have samlet mig mentalt sammen til, at give slip her også. For selvfølgelig kan hun selv gå hjem… hun kender jo vejen ret godt, men så distræt mit barn er kan jeg godt blive liiidt bekymret for hende… Men det overlever jeg nok – nu mangler hun bare at være høj nok til selv, at låse hoveddøren op. Heldigvis kan hun nu sætte nøglen i låsen, så vi er godt på vej mod målet.

En ting jeg især har nydt her i sommerferien, som jeg ikke ligefrem ser frem til er madpakkerne… Hvis de dog bare smurte sig selv! Nogen dage er det hyggeligt, men så er der bare de dage, hvor jeg altså bander de madpakker langt væk! Nææ, en lækker økologisk kantine med en god buffet på skolerne ville være top! Hvilken forældre ville ikke være enig i det? Jeg gør meget ud af hendes madpakke, da jeg selv husker mine egen madpakke, som barn… Ikke noget der gav mig så meget lyst til, at kaste i hovedet. Mine klassekammerater havde altid sådan nogle lækre madpakker med og jeg var drøn misundelig! Emilia er altid med ude og handle til hendes madpakke, så jeg altid er sikker på det er noget hun kan lide. Nogen vil måske påstå jeg gør alt for meget ud af det, men jeg ønsker altså hun åbner madpakken og tænker mums og gladelig spiser hele madpakken op! Der er altid en lækker snack med i madpakken, som altid har været et hit hos hende og jeg nyder, at forkæle hende lidt ekstra. – og ja de andre børn også. Det er sket et par gange hun har spurgt om jeg kunne give lidt ekstra med, så hun kan dele noget med veninderne. Det tager jeg som et tegn på madpakken var god.

Ikke desto mindre så ser vi frem til en ny hverdag og en ny start for os begge herhjemme. En start som jeg i den grad har set frem til i mange år! Endelig at gøre præcis det jeg holder allermest af. – At følge mine drømme, flytte på nogle grænser og tro på mig selv er den bedste gave til mig!

Tak fordi du læser med.

logo_brun_bred

 

Leave a Reply