Hvorfor jeg ikke blogger om Ghana & første skoledag.

I dag har jeg haft første skoledag på VUF, hvor jeg skal læse HF-enkeltfag(Samfundsfag, Dansk og Biologi på højeste niveau.) Ingen flag, fællessang eller taler hér… Men mon ikke jeg overlever. Det har været en blanding af ” ihh, jeg glæder mig til at skulle studere igen” til ” puha, hvordan skal det hele gå med mit iværksætter projekt ved siden af samt lektier og aflevering” og indimellem har jeg glemt jeg skulle starte hurra for alarmer…

Men dagen kom og det var med lidt sommerfugle i maven jeg fulgte min egen store pige i skole for så, at følge mig selv til min første skoledag. ” Er du spændt ?” Spurgte Emilia mig på vej i skole” Og det var jeg da… Men jeg glædede mig også til, at møde nye mennesker og få nye bekendtskaber i mit nye liv. ” Lov mig, at fortælle om din første dag i skolen, når du henter mig ” – Hun er og bliver en betænksom pige.

Når… Men i god tid fik jeg sat mig i bussen og stod glad af 15 min før jeg skulle møde. I receptionen spørg jeg hvor jeg skal være, da jeg ikke lige gad løbe rundt på en skole jeg ikke kendte efter en klasse. Det skulle vise sig, at være et godt træk..

“Jamen, har du ikke fået nogen sms?”
Spørg damen i receptionen! Og i det hun siger det kommer jeg jo i tanke om det nye nummer jeg fik for små 14 dage siden! Shit man! Hvad har jeg nu misset….! Det jeg havde misset var en sms om, at undervisningen var blevet flyttet til en anden skole længere op af vejen…. Argh, men altså… Nu kom jeg i så god tid! Suk! Jeg takkede pænt af og var hurtig ude af døren og løb tilbage til bussen… Pyha… (hørte jeg nogen hviske dårlig kondi?)  Men jeg nåede det og kun 5 min for sent kun halvt svedig…! For er der noget jeg hader, så er det sgu at komme sent! – Jeg synes det er pinligt og får dårlig nerver…

Min første time gik godt og jeg har indtrykket af min nye klasse bliver god. Jeg kan i hvert fald konstatere vi har humor. Og dét er et godt tegn. Jeg er startet ud med samfundsfag, som jeg synes er utrolig spændene og ser frem til. Imorgen er det dansk, som starter på hvilket jeg også ser frem til.

Jeg ser frem til et år med læring og nye bekendtskaber.

Om det er på grund af min første skoledag eller bare fordi man har en mormor med en drømmehave fyldt med sommerblomster vides ikke…. Men jeg fik disse smukke blomster fra mit barndomshjem. Jeg blev virkelig glad 🙂

image

Og fra første skoledag til en service info 🙂

Jeg kan godt forstå I glæder Jer og ikke kan vente… Det kan jeg egenlig heller ikke! Og liiidt dårlig samvittighed har jeg haft over jeg endnu ikke er startet! Og det er super fedt mange af Jer spørg ind til min tur til Ghana, men som I sikkert også har bemærket har jeg ikke været meget for, at sige for meget… Jeg kan personligt heller ikke vente med, at dele min oplevelse med Jer med billeder og video. For det VAR altså en oplevelse for livet! Og jeg er sikker på I vil kunne lide, at læse med. Det er med tåre, latter og ikke mindst frustrationer… Ja, vi kommer med garanti gennem hele følelsesregisteret. Så I kan altså godt glæde Jer. Især min mors første tur på stranden og hendes første gang i en elevator og på en rulletrappe… Ja, jeg griner bare alene tanken. Dét var altså en sjov oplevelse, som jeg altid vil huske… I kan godt høre det kribler i mig for, at dele ikke?

Men jeg glæder mig ligeså meget, hvis ikke mere til, at samle den tætte familie min mormor og morfar blandt andet til en video og histore aften. De mennesker, som har været i mit liv og støttet mig igennem alt. Jeg synes ærligt de fortjente historien fra mig og Katrine og ikke gennem bloggen. Jeg håber I har mere tålmodig og I stadig følger med. Indtil da vil jeg dele mit iværksætter projekt med jer, som lige nu optager meget af min tid. Ligeså snart vi har fundet en dag, hvor alle i familien kan samles og jeg personligt sammen med min moster kan fortælle om mit møde med min mor og familie vil jeg begynde min fortælling til Jer. Forhåbentlig meget snart!

Tak for den interesse I viser 🙂

P.S. Emilia spiste sin madpakke med stor velbehag og kun en kvart bolle tilbage. Så det faldt i god jord må man sige. Så håber vi bare moren stadig kan vedligeholde det… 🙂 Hvis du ikke ved hvad jeg ævler om, så kan du blive klogere her

Tak fordi du læser med.

Og rigtig god aften.

cropped-logo_brun_bred.jpg

Leave a Reply