Forældremøder og en rygrad, som en orm!!!

Så fandt jeg igen mig selv siddende til årets første forældremøde  i går for 1. klasse. Det skal ikke være nogen hemmelighed jeg siden mit første forældremøde i vuggestuen har følt jeg har skilt mig ud.. Både udseendemæssigt, men også aldersmæssigt. Jeg husker mit første forældremøde, som var i en garanti vuggestue ved Vesterport st. her var man bestemt ikke vant til unge mødre…

Og især ikke enlige unge mødre! Det bemærkede jeg hurtigt, da jeg simpelthen ikke blev taget seriøs under mødet og det gjorde det ikke bedre, da jeg meldte mig til, at side i forældrebestyrelsen. Synes ellers selv min salgs tale var ret god! Jeg blev KUN valgt fordi ingen andre ville! – Men havde andre meldt sig var jeg ikke kommet ind! Men de blev klogere….. Men måske var det fordi jeg var nød til, at tage mit barn med og det gav et forkert billede af en sjusket mor? But who knows? Brokke sig konstant til personalet uden selv, at gøre en indsats for, at ændre på tingene kunne man sagtens finde ud af! Virkelig ubehageligt, men netop det gav mig endnu mere blod på tanden til, vise jeg altså ikke bare var en dum enlige mor fra Afrika! Men en enlig mor med interesse for mit barns trivsel samt stedet hun tilbringer de fleste af hendes vågner timer! Præcis ligesom alle andre forældre… Det har jeg altid irriteret mig, at alle møder lå om aftenen, så man stort set aldrig kunne deltage, hvis man var alene forældre. Og mange gange må man ikke have børnene med, hvilket betød jeg ofte gik glip af møder og jeg var desværre ikke alene om det.

Men nu sad jeg der… I salen på skolen i går… Med flashback til første forældremøde i vuggestuen. Jeg har hende igen med pga. manglende pasning, men den her gang er hun noget nemmere, at have med da hun nu har langt mere erfaring på det punkt! Hurra for iPads og skolebøger 😉
Meget er sket siden og min interesse for hvad, der sker i hendes liv og især skolegang er kun vokset sig større og har derfor stort set siddet i samtlige forældrebestyrelser.
Lige præcis Emilia, som har et lidt mere begavet hovede end gennemsnittet skal altså udfordres og helst gerne mødes, hvor hun er og hendes spørgsmål besvares. Jeg vil gerne følge med fagligt i hendes udvikling, så jeg bedre kan støtte hende fremover. Og så kan jeg også godt lide, at få ting til at ske samt organiseringsarbejde. Kommer jeg sgu nok heller ikke udenom mit kontrol gen, som måske ku gå hen og slippe en rolle her også! – just saying! Men jeg tror også det er vigtig med et godt sammenhold i klassen blandt børn og voksne. Og den slags sammenhold kommer ikke af sig selv og man må gøre en aktivt indsats. Personligt kan jeg også se en gevinst i det på sigt, når os forældre kender hinanden godt…

Men det ER faktisk lidt utroligt! Og jeg dunker lidt mig selv i hovedet over det… For jeg havde sagt til mig selv, at jeg IKKE skulle melde mig til noget i år! Omend jeg aldrig har haft mere tid nu efter jeg er startet i skole. Men til gengæld bruger jeg al min tid efter skole på mit projekt… Lysten var der egenlig også, men det var tiden der var problemet!

Ikke desto mindre finder jeg mig selv med hånden oppe TO gange!!! Efter et par minutters pinlig stilhed, da klasselæren kiggede udover klassen og spurgte det uundgåelige spørgsmål! Jeg sad enda på mine hænder på et tidspunkt…. Jeg lyver ikke når jeg siger man kunne høre en nål falde til jorden! Flyvende blikke og en pludselig trang til, at glo i gulvet! ” jamen hvis ingen andre melder sig må jeg jo for det er sgu for pinligt” følelsen kom til mig! Og så var det løb kørt… HVORFOR spørg jeg mig selv… Kender I det? Jeg har nu indset jeg har en svaghed for dén slags arbejde…! Jeg kan IKKE dy mig og sådan er jeg!

Jeg håber min nye rolle som kontaktlæreforældre og del af festudvalget sammen med de andre forældre, der også meldte sig kan give vores børn et godt skoleår med en masse sociale arrangementer, som jeg gerne ser på sigt styrker klasen og dermed også mindsker risiko for mobning. – et meget ømt punkt her! Jeg vil i hvertfald forsøge, at gøre mit blandt studier og projekter. Heldigvis er det nemmere, at være engageret når det handler om ens børn 🙂
Tre ting havde jeg med mig hjem, som jeg var begejstret for:
1: Svømning fra 2-6 klasse. Målet er alle kan svømme, når de går ud af Kirsebærhavensskole. Genialt! – skolen har sit eget svømmehal.
2: Samarbejdet med plejehjemmet overfor. Liv til ældre og børnene får gode historier med hjem.
3: Børnene har fået længere spisefrikvarter. Noget jeg især har ” brokket ” mig over, da især Emilia og mange andre børn i klassen havde problemer med, at nå og spise deres madpakker! Det viste sig faktisk, at være et generelt problem i klasserne… Så det er super fedt, at de nu har fået mere tid. Hvad jeg var knap så begejstret for var det ene forældremøde på et år! Det synes jeg egenlig er i underkanten hvis du spørg mig! Men man kan vel kun takke reformen… Og ellers gå udefra intet nyt er godt nyt. Det er så spændende og jeg er SÅ stolt over jeg er mor til en pige i 1. klasse!!!

image

Emilia laver matematik mens jeg er til forældremøde…

 

Tak fordi du læser med.

cropped-logo_brun_bred.jpg

Leave a Reply