Når samtalerne bliver personlige.

Jeg har haft en dejlig snak min mor, da jeg fik et pludseligt stort savn til hende midt i al det her sygdom. En dejlig og meget anderledes samtale i forhold til vores tidligere – altså inden jeg tog ned og mødte hende. Det er som om vores samtaler føles mere personlige. Jeg “kender” pludselig stemmen/kvinden bag og jeg kan nu sætte et præcist ansigt på det- altså min mor. Det er faktisk vildt og tankevækkende, hvor stor en forskel og betydning det kan give en samtale. For selvom jeg jo stadig føler vi er fremmede for hinanden, så kan jeg i den grad mærke lettelsen i vores korte samtaler. Der er ikke længere den der længsel for, at skulle ses og for mit vedkommende den dårlige samvittighed over, der skulle gå 19 år før jeg kom derned.

Et af de ting jeg ofte gjorde, når jeg snakkede med hende inden jeg tog afsted og ikke gør mere er, jeg forestille mig hvor og hvordan hun mon så ud, når vi talte sammen… Når jeg har spurgt hende har hun ofte nævnt hjemme, et marked og en købmand ved siden af, hvor hun bor. Og med min livlige fantasi krydret med min hukommelse helt tilbage fra jeg boede dernede kunne jeg levende forestille mig hvordan markedet så ud. Købmanden havde jeg allerede et billede af med hendes hus ved siden af. Og jeg ved nu hvor musikken kommer fra, når vi et par gange har snakket sammen og jeg kunne høre kirkesang i baggrunden.

Intet udover markedet, så ud som jeg havde forestillet mig. Og selvom jeg havde set billeder af min mor inden vi mødtes var det bare en anden kvinde, som stod midt blandt menneskerne i mørket i lufthavnen og kaldte mit navn imens hun ivrigt vinkedede mod os. Nu havde jeg selv mit eget billede af hende og udover hun er en smuk OG ung mor ( det kommer vi tilbage til) var det bare fantastisk nu selv, at have set hende og ved hvem jeg taler med.

Og når hun nævner købmanden ved jeg hvad hun taler om. Især de gange jeg har ringet og spurgt til min lillesøster og hun så har været i skole. Nu ved jeg også hvilken skole og hvor den ligger og jeg forestiller mig hende lege i gården eller siddende i klassen. Jeg forestiller mig også, hvordan min mor står holder på sin telefon mens vi snakker og kan lige se for mig, hvordan hun ligeså fint pakker den tilbage i det lommetørklæde den kom fra og ned i hende lille håndtaske.

Jo, vores samtaler har i den grad ændret sig fra to fremmede, der snakkede sammen uden at vide hvilket liv og hverdag vi hver især havde og levede til nu mor og datter, der lære hinanden, at kende ved hver ny samtale. Og hvor ville jeg give alt for, at ligge i hendes arme lige nu. Selv den irriterende måde hun tyggede sin tyggegummi på vil jeg gøre alt for, at høre igen…. ( hvilket minder mig om jeg aldrig tager eller køber tyggegummi til min mor)

Men lige nu er det altså en lyd, som jeg ville give min betændte nyre og mere til for, at høre igen! Hun er ubeskriveligt savnet meget. Og jeg ved det er gengældt ordene ” Laraiba I miss you toooo much” går lige ind og det er 200% gengældt. Det kan godt være min mor og jeg ikke har kunne kommunikere med hinanden, som jeg måske havde håbet og ønsket mens jeg var hos hende, men kropsprog og omsorg siger meget. Fx. da hun tog mig hen til deres medicinmand, som skulle brygge noget drikke til mig, som vil helbrede min mavesår… Der blev ikke delt mange ord under besøget, men jeg forstod og hele besøget var meget rørende og smukt. Den mand betød i den grad meget for min mor. Glæder mig til, at fortælle mere om det besøg.

Det var for mig nok til, at vide hvilken omsorgsfuld mor jeg har. Det er nu en fornøjelse, at snakke med min mor nu. På billedet her sidder jeg og bliver pyntet med henna af min mor i forbindelse med Eid festen. Igen uden ord, men stoltheden lyste ud af hende. Hun havde bestilt frisør udefra til, at komme og ordne mit hår.

image

Og til dem, der måtte være interesseret så er jeg og mine trykket ribben samt nyre i bedring! Jubii!!!

Tak fordi du læser med.

cropped-logo_brun_bred.jpg

1 Comment on Når samtalerne bliver personlige.

  1. olderne
    september 3, 2015 at 9:11 pm (2 år ago)

    Åh så henligger at høre at det går fremad med nyren ! Krammer Os 💋

    Svar

Leave a Reply