Når mobning føre til et særligt venskab.

I kender måske Kenni fra ” Kennis Univers”, hvis ikke kan I møde ham her i indlægget… Det Kennis video, der har fået mig til, at lave dette indlæg. En video, der handler om mobning. Og set i bakspejlet var det netop mobning, der bragte Kenni og jeg sammen.

Kenni og jeg gik på sammen skole, men præcis hvordan vi blev venner kan jeg ikke helt huske, men jeg husker han blev drillet meget, hvilket jeg også selv blev. Hurtig blev vi ihvertfald venner og jeg har efterfølgende taget et par fysiske og verbale slag for ham og i den grad forsvaret ham overfor mobberne i skolen. Trods aldersforskellen mellem os dengang, blev vi ret tætte og tilbragte mange frikvarter sammen. Jeg fik også lov til, at besøge ham derhjemme hvor vi legede sammen. Hurtig blev jeg en del af Kennis familie og siden blevet hans storesøster from “another mother” kan man vist godt sige. Kenni er noget helt særligt og har et fantastisk godt hjerte, som jeg hurtigt kunne fornemme allerede dengang vi var børn og en humor, som jeg ofte har grint af. Fx. var det hos ham jeg lærte ” braaand, braand-stik fingeren i røven og rend” – ja når det kommer fra en barnemund, så er jeg altså helt solgt og glemmer det aldrig! – det var virkelig sjovt! For hurtig havde lillesøster lært glosen også! Oh, my..

Det klart Kenni og jeg voksede fra hinanden i takt med vi blev ældre og jeg flyttede fra byen og i plejefamilie. Men han slap aldrig for en kæmpe krammer, når jeg så ham op i byen eller besøgte ham og resten af familien, når jeg var på landet. Han kom til, at betyde ufatteligt meget for mig – også hans skønne familie, som tog mig til sig. Om sommeren var vi på ferie sammen og igen følte jeg mig, som en del af familien. På en måde tror jeg, at grunden til vi netop blev så tætte er pga. vi begge har følt os forkert og anderledes i forhold til alle andre. Mig som sort og lige startet på en skole, hvor man skulle tro de aldrig havde set en sort før og Kenni, der gik i specialklasse. Når vi var sammen så vi ikke hinandens forskellighedder, men nød i den grad vi ikke havde dumme kommentar flyvende over vores hoveder. – nogen gange glemte vi tiden og kom alt for sent tilbage til timerne….

Jeg er derfor SÅ utrolig glad helt indeni over, at se hvordan Kenni nu er blevet til en stor medie stjerne, der møder sangeren Christoffer og op til flere hundredetusinde, der har set hans så livsbekræftende videoer. Personligt har den, han har lagt op om mobning rørt mig, da jeg husker ligeså tydeligt ham og jeg sammen mod mobberne i folkeskolen. Indholdet af mange af hans andre videoer er nok efter smag og behag… Men det JEG er stolt over er, han tør stå ved hvem han er! At være ligeglad med, hvad andre synes og have den frihed, at kunne sige og gøre hvad, der passer HAM! Når jeg nu ved hvilken kamp han har været igennem og i dag kan se hvordan han blomstrer og fuld af selvtillid. Det er sgu da fantastisk og et godt forbillede… Om man kan lide hans videoer eller ej, så er budskabet ihvertfald enormt vigtigt og burde spredes. Både Kenni og jeg har mærket på vores egen krop mobning og ved hvilke fysiske og psykiske skadet det giver. Så han taler altså 100% fra hjertet.

Du kan se hans video om stop mobning her. Del den meget gerne og støt op, tak.

Børn kan være SÅ onde… Men min erfaring er også, at de ikke ved de såre hinanden. Nu kan jeg kan kun tale udfra mit eget barn på 6 år, hvor mobning findes i små mængder blandt hendes veninder, men kan da også tydeligt se de ikke kender til konsekvensen af deres handling/udtalelser…. Det ikke længe siden jeg havde en mega ulykkelig Emilia, der kom hjem og fortale hun ikke måtte være med i legen fordi nu vil DE to andre piger KUN lege sammen, og der var derfor ikke plads til hende, men en anden dag vil de rigtig gerne lege….!

( Jeps, løvemor viste lige tænder et kort øjeblik!)

Uhhh, vi oplever disse scenarier desværre ofte. For Emilias vedkommende der er ret følelsesmæssigt sensitiv kan en afvisning, som denne få hende til, at bryde helt sammen! Hun kan IKKE forstå hvorfor man ikke kan lege sammen allesammen! Præcis som jeg lærer/opdrager hende til – og netop for, at ingen føler sig udenfor. Men for pokker det er svært, når man ikke deler samme holdning med de andre forældre, som tager lettere på det end jeg selv gør. Skælde børnene ud hjælper jo heller ikke noget, da de jo har ret til, at sige fra og de jo ikke aaaltid SKAL lege sammen ALLE sammen. Personligt ville jeg brokke mig, hvis jeg blev tvunget til, at lege med de samme 3-4 hver gang og hver dag…. Uhhhh, jeg synes sgu den er svær.

Emilia må lære, at sådan er livet nogle gange og i morgen leger de sikkert sammen igen. Men hold da op hun synes det er TARVELIGT, når det sker… Og det må man også gerne synes! For det ER da øv og et lille knæk i selvværdet. Og med hendes retfærdighedssans kan helvede virkelig bryde løs… ( her faldt æblet, så ikke ret langt fra stammen) host, host.

Forleden blev hun drillet med hendes cykel, da nogle mente det var en babycykel fordi den var så lille… Ej, men altså… Prøvede at forklare hende, den jo ikke kunne blive større, da den skal passe til hendes højde mm. Men grøntsager som spinat, bønner, kickærter øger chancen for man vokser hurtigere… Ja, gik den – så gik den. Hun er også blevet drillet med hendes hudfarve og det er bare ikke nemt…

Vi som forældre har et kæmpe ansvar overfor, at lære vores børn hvordan man behandler andre og især sine jævnaldrende. Få dem til at forstå, hvad det kan gøre ved den, som bliver afvist/mobbet. Lær dem ” havd nu hvis det var dig selv” hvordan ville du selv have det? Det spørgsmål stiller jeg ofte Emilia, hvis det er passende selvfølgelig… Og som regel er denne formulering lige det, der skal til for at hun kan forstå, hvad der menes.

Jeg ønsker brændende ikke, at se mit barn som hverken mobber eller offer! Og derfor kan jeg blive så stik tosset hvis jeg hører hun har drillet eller på anden måde gjort andre kede af det. Hun ER altså ikke altid ligeså sød og artig, som man skulle tro! Tro mig hun kan også være en strid unge! Hun er bare mere typen, der får andre til, at gøre det beskidte arbejde… Og der kender jeg hende heldigvis så godt, at jeg gennemskuer hende med det samme! Og SÅ falder hammeren altså og Momster dukker frem… Desværre er jeg pt. alene om, at gennemskue hende på dén front.

Om mobning nogensinde forsvinder tror jeg desværre ikke, da den ikke kun findes blandt børn, men også blandt voksne. Men jeg tror på, at man sammen og med sit barn kan komme langt med en åben dialog om mobning. Mobning må ALDRIG være et tabu, at snakke om.

Tak fordi du læste med.

cropped-logo_brun_bred.jpg

Leave a Reply