Skal jeg virkelig diskutere det med dig?

Spurgte jeg kvinden i Western Union igår efter – hvis jeg selv skulle sige det, at have holdt hovedet koldt længe nok! Efter 20 min i kø og det endelig blev min tur. Kvinden bag ruden tastede og gjorde hvad hun nu engang skulle gøre….

Hun kommer til modtageren af pengene og samtalen gik nogenlunde sådan her:
Kvinde:
Hvem skal du sende penge til?
Mig:
Min søster i Ghana.
Kvinde:
Men I har ikke samme efternavn og det er din søster?? 
Mig( chokeret over hendes spørgsmål på en nedladende måde)
Korrekt, hvad vil du have af svar på det?
Kvinde:
Men hvorfor har I ikke samme efternavn? Mens hun kigger meget mistænkeligt på mig!

Hvis jeg dog bare vidste, hvad jeg skulle svare til det……! Damn it! Her banker mit hjerte derud af og jeg får rystende hænder….. Anede virkelig ikke hvad jeg skulle svare lige der….. Det ender med jeg svare, at det ved jeg da virkelig ikke!!! Og om det var noget vi skulle diskutere og hvor lang tid vi havde….!

For lige DET spørgsmål har jeg OGSÅ stillet mig selv!!! Så hun ramte helt sikkert et ømt punkt der… Og jeg var på dette tidpunkt godt irriteret over alle hendes spørgsmål…. Sig mig er det det normalt? – når…. Hun fortsætter…
Kvinde:
hvad laver du til hverdag 
Mig:
Studere
Kvinde:
Er det ikke mange penge for en på SU?
Mig:
Jo, det er det måske for nogen… Men jeg kunne også have et studiejob? Sparet pengene op, men nu har jeg faktisk en elsker, der betaler mig godt…..(nu er jeg i ” hvad -fanden-rager-det-dig-humør) og han har lige overført løn for september måned- en god slat! ( sagt med et provokerende smil og blink med øjet)
Kvinde:
Husk din søster skal have id med, når hun skal hæve pengene…….!

Jeg gik derfra SKIDE sur!! Men nok mest såret og pinlig berørt! Såret over jeg endnu engang bliver mindet om, hvor lidt jeg egenlig ved om mig selv og den familie jeg endelig har fået! Pinlig berørt over jeg ikke ved hvorfor vi ikke deler samme efternavn… For JA… Hvorfor har vi ikke samme efternavn??? Vi har jo både samme mor OG far!!! Hvor gik det galt henne?

Jeg hedder Ousmane og min søster Osumanu….

image

Jo, de ligger meget tæt op af hinanden, men så alligevel så langt fra! Hvis efternavn er så den rigtige? Det har fyldt mine tanker lige siden jeg fandt ud af vi ikke havde samme efternavn…. Og med den dame, der efter min mening skrubbede salt i det allerede åbne sår jeg havde, gik jeg derfra med mundvigende hængende og et hjerte der galopperede derud af pga. en meget frustrerende samtale.

Heldigvis blev jeg hurtigt god igen, da en ung pige kom over til mig og spurgte om jeg havde hund… Nææ, men det havde min mormor og morfar…. Om jeg så ikke ville have noget gratis hunde halløj med hjem til dem? Nøj, hvor jeg blev jeg glad…. Seriøst? Må jeg få den? Ville nødig virke for grådig, så jeg spurgte om jeg ikke måtte få en til hver hund bare…. Og så fik jeg 4 pakker… Lækkert siger jeg bare! Hvem elsker ikke gratis ting???

image

Da jeg endelig kom hjem ringede jeg til min mor, der heldigvis altid formår, at give mig en hvis tryghed, som jeg virkelig ikke kan forklare… Og det allerbedste var hun var på veninde besøg, så jeg fik lige hilst på alle og hørt min mors latter, som er sød musik i mine øre.

Men imorges, da jeg vågnede var jeg lidt halv gnaven og morgensur over den dumme dame i Western Union. Hun ramte virkelig et ømt punkt. Tænk sig hvad uvidenhed kan gøre…!

Heldigvis står den på tøsehygge med en god veninde i aften, hvor jeg håber på en bette brandert… Men kun en lille, da jeg skal arbejde imorgen og har ikke drukket i pinligt mange måneder… Så mon ikke et glas eller to kan gøre det?

Tak fordi du læser med – og rigtig god weekend med masser af sol og smil.

Fra

cropped-logo_brun_bred.jpg

Du kan også følge med på Facebook og Instagram 

2 Comments on Skal jeg virkelig diskutere det med dig?

  1. Nadia Kristensen
    oktober 3, 2015 at 9:08 am (2 år ago)

    Fuck da hende, den skranke tosse havde nok bare en dårlig dag.. men mon det overhovedet rager hende, hvad i hedder til efternavn! jeg kender da masser af søskende som ikke har det samme efternavn .. Smil og gå videre med din dag, det skal du ikke tage så tungt.. Du er den du er, og selvom man føler en connection til sin baggrund og hvor man kommer fra, tro mig jeg kender det 😀 fik de vildeste følelser da jeg var i finland.. så er det altså med til at gøre en til den man er, plus alt det andet man er <3 Hun skal bare holde snuden for sig selv, og nøjes med at spørge ind til det relevante.. Fedt svar med elskeren!

    Svar
    • LARAIBA
      oktober 3, 2015 at 1:02 pm (2 år ago)

      Søde Nadia.

      Du har så ret! Ja, kunne ikke dy mig for den kommentar! Haha!

      Tak for de søde ord 🙂

      God weekend.

      Svar

Leave a Reply