Når man vil, men ikke kan.

Først var jeg overlykkelig! Fyldt med glæde og kærlighed! Nu er jeg fyldt med dårlig samvittighed over jeg ikke lever op til hvad, der åbenbart forventes af mig…

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg ikke har fået ” peace ” i hverken mit hjerte eller sind efter min rejse hjem til Ghana. Tværtimod er jeg kun blevet mere bevidst om, hvor lidt min mor og familie har! Og kender man mig rigtig godt, vil man også vide det er noget, der kan give mig søvnløse nætter – mange! Jeg kan ikke gøre mere end jeg gør… Omend jeg synes det, at starte op som selvstændig og ønsket om, at på sigt gøre tilværelsen bedre for dem dernede er rigeligt stort synes jeg!

Men… Hvordan får man dem lige til, at forstå det? At jeg ikke ligger inde med en pengetank? At jeg selv kæmper og vender hver en øre for, at leve imens jeg forsøger, at stable en bette webshop og et koncept på benene. Hvorfor kan de ikke forstå alt mit hårde arbejde en dag vil komme til, at gavne dem og mange andre? Men for pokker jeg kan sgu ikke både forsørge mig selv, min mor, søster og drive en forretning! Jeg vil bare så gerne have dem til, at forstå det ikke handler om jeg ikke vil hjælpe overhovedet! Men jeg kan simpelthen ikke! Og jeg bliver SÅ frustreret og enorm ked af det, når de ikke kan forstå det…

Jeg vil ikke ses, som hendes datteren og søsteren i Danmark, der lever livet i sus og dus for det gør jeg IKKE! Jeg har kæmpet og kæmper stadig… Men det er bare så følelsesmæssigt hårdt, at føle og vide familien dernede forventer min hjælp især nu her efter jeg har været dernede. En hjælp jeg kun kan give efter mine præmisser… Jeg giver når jeg kan og økonomien tillader det – men det er ikke nok… Jeg føler et kæmpe press på mine skuldre dernede fra og jeg kan ikke have det!

Ligesom De har svært ved, at forstå jeg ikke bare sender penge derned, når de beder om det. Ligeså meget forstår jeg ikke DE ikke kan forstå mig! Og det er på trods af jeg VED det handler om kultur og de ikke ved bedre! Jeg kæmper lige pt. med min lillesøster, der gerne vil stoppe med, at arbejde! Hun har en dårlig chef, der ikke betaler hende løn, hvilket også er under al kritik da det er med til, at betale for hendes skole! Udover det har han taget hendes mobil!!! Den gave jeg gav hende, så vi bedre kunne snakke sammen, når jeg igen var i Danmark! Men hvad pokker skal jeg lige gøre, når jeg er i Danmark??? Flyve hjem og puste mig op overfor ham? Jeg aner det virkelig ikke og ønsker ikke det skal være mit problem! Men det bliver det for der forventes, at jeg træder til!

Det min søster ønsker er, at jeg skal forsørge hende, så hun kan stoppe med, at arbejde og sende hende ting hun kan sælge! Skide god ide synes jeg, men så spurgte jeg hende hvem skal så betale for fragten??? For det havde jeg sgu ikke råd til! – i hvert fald ikke lige nu! Igen hvis hun bare kunne give mig tid! For JO! Selvfølgelig er det oplagt, når jeg nu ER export godkendt, men det er altså ikke bare sådan lige! Og i øvrigt er min mor den første jeg skal exportere ting ned til! Min søster er ikke ligefrem den, der hjælper hende i hverdagen og det er min mor rigtig ked af. Efter vores far døde flyttede hun fra vores mor og bosat hos vores fars yngste søster. Så tænker de ikke har et ” sundt ” mor-datter forhold. Min søster er lidt sin egen og skal forsørger sig selv. Hun har ingen mand eller gift… Og det er ikke nemt i et afrikansk land. Jeg kan virkelig godt forstå hende og har den vildeste knude i maven over jeg ikke ” bare ” springer til og lover jeg vil forsørge hende, men det ville være en lovning jeg ikke ville kunne holde for hvad så med min mor?

Jeg sidder tilbage med en følelse af jeg er en skuffelse! Jeps! At man forventede jeg nu vil forsørge/sende penge derned og gøre livet bedre for dem. Nu har jeg jo været dernede og set hvordan tingene er, så jeg burde jo smide om mig med penge derned og der er virkelig ikke noget jeg hellere vil! Det skære mig dybt i hjertet, at se hvor lidt min mor har og hvor meget hun kæmper, men jeg kan for pokker ikke plukke håret af en skaldet mand! Altså bruge/sende penge jeg ikke har! Suk!

Jeg spørger bare… Hvad pokker stiller jeg op med den dårlige samvittighed, som æder mig op? Det er jo ikke fordi jeg ikke vil hjælpe min familie… Men har altså kun liige mødt dem og endnu ikke engang selv fået bearbejdet alle de tanker og følelser jeg kom hjem med, som stadig fylder rigtig meget… Jeg er så glad for jeg endelig kom derned, men fælgerne og følelserne efter vil jeg gerne være foruden.

Jeg fik lettet mit hjerte og tømt mit hovedet. Manner det har ædt mig op… Sikke en lettelse!

Tak fordi du læste med.

logo_brun_bred

2 Comments on Når man vil, men ikke kan.

  1. Michael
    oktober 31, 2015 at 2:58 pm (2 år ago)

    Du skal smide den dårlige samvittighed ud og skære ud i pap at du ikke er lavet af penge. Det er en gave du kan give når du har overskuddet, men ikke mindst viljen, og kan give hvor det gavner. Det skal være et (selvom det lyder hårdt) take it or leave it, tilbud. Sig farvel til den dårlige samvittighed og lev i fred med at du har hjertet rette sted!

    Svar
    • LARAIBA
      november 2, 2015 at 7:29 am (2 år ago)

      Kære Michael.

      Alt det du skriver ER gjort og kan ikke gøre mere… Men for pokker jeg ville ønske jeg ikke følte dét ansvar…

      Jeg gør mit bedste uden også, at miste dem alle…

      Tak for dine ord.

      Kram Lari

      Svar

Leave a Reply