november 2015 archive

Alder er blot et tal og verdens bedste gave.

image

I lørdags var det d. 28 november, hvor jeg altså fyldte endnu et år. For mange er fødselsdage en stor dag med flag, kage og boller. Her stod dén på NADA! Jeg er ikke fan af min egen fødselsdag og de sidste par år har jeg haft mest lyst til, at sove mig fra den dag. Emilia har nok være skyld i, at jeg har holdt fødselsdage de sidste par år. Det svært for et barn, der selv glæder sig til sin egen fødselsdag og dårligt kan sove om natten, at forstå man ikke er glad på sin egen fødselsdag. Men nu har jeg altså heller ikke noge, der står op før mig og dækker morgenbord med flag og sang samt varter mig op hele dagen…. I wish BIG time…   (mere…)

Psykisk sygdom: Bryd tabuet eller vi taber.

image

I dag er det præcis 2 år siden jeg stod op før fanden fik sko på og mega spændt steg på toget på vej til Islands Brygge, hvor jeg skulle mødes med syv andre spændte, intetanende mennesker og et kamerahold fra DR!

Vi , os otte mennesker, var nemlig valgt til at deltage i eksperimentet ” Gal eller normal til jobsamtale” – Jeg har fundet beskrivelsen af eksperimentet: (mere…)

Jeg er blevet moster!!!

image

Jeg ved efterhånden ikke, hvordan jeg skal forholde mig følelsesmæssigt, når det gælder omtale af min familie i Ghana…

På den anden side stråler jeg over alle de mennesker jeg mødte og ikke mindst genforeningen med min mor og kæmpe familie, der rummer over 300 fordelt forskellige steder i landet, men mange af dem boede altså stadig i Koforidua, hvor jeg er født! Det var helt fantastisk pludseligt, at stå der blandt SÅ mange, der alle gik rundt med samme ar på venstre kind, som mig selv og vide hver og en er jeg i familie med. Her i Danmark har jeg følt mig så alene… Jeg blev ofte mindet om den biologiske familie jeg ikke havde i Danmark, men altså var i Ghana… Og for mit vedkommende var det en glimrende måde for mig, at holde styr på de forskellige vi mødte… (mere…)

Forældrekaffe og det vilde drama!

image

Sidder her med en underlig og irriterende følelse i kroppen!

I sidste uge hørte jeg rygter fra mit barn fra skolen om, at nogle havde leget med kniv! 😟 – og nu ved jeg godt mit barn har en livlig fantasi, men jeg ved også hun aldrig ville sige den slags hvis der er ikke bare var lidt om det!

Jeg må indrømme jeg ikke rigtig gjorde mere ved det og der var intet meldt ud fra skolens side og hvis dette virkelig var sandt, så vil jeg som forældre i den grad vide besked! Ikke en roman, men bare noget fra skolen…  (mere…)

Du giver fandme ikke op…. Sagde jeg til mig selv!

image

En hård tid, hvor jeg meget ofte fortæller mig selv, at jeg ikke må give op nu! Jeg er kommet ALT for langt og alt andet vil være et nederlag for mig. Jeg græder meget… En god blandning af positive oplevelser og de små skridt den rette vej. Men jeg græder også over den frustration jeg ofte sidder tilbage med midt i denne opstart, hvor jeg står for ALT selv lige pt. Hvis nogen har eller kender til folk, der har startet op, som selvstændig vil de vide hvad jeg snakker om. Jeg begynder, at tvivle på om jeg virkelig kan! Altså få min drøm helt til døren og stadig have mig selv med hele vejen. For der er kun mig alene, der kan gøre det. Jeg ofre alt i mit liv venskaber mm. men det er åbenbart prisen udfra den erfaring jeg indtil nu har tilegnet mig. En anden ting jeg også har lært er, at man ikke kan stole på nogen andre end sig selv! DU er din egen lykke og ingen andre! That is so true!  (mere…)

Selvrespekt: En by i Rusland.

Det skal ikke være nogen hemmelighed jeg har haft et liv med svigt og mistillid. Det har i den grad gjort mig sårbar og troen på, at man vil mig det bedste har været lige nul! Jeg har ikke nemt ved, at knytte mig til folk længere og jeg er nok bliver mere mistroisk omkring folk omkring mig. Men det er nu engang resultatet af mine oplevelser og den bagage, der følger mig.
Jeg har altid været den, der lyttede meget omend jeg nu også godt kan snakke og bevares jeg bliver også lyttet til, men slet ikke med samme oprindelig interesse, som jeg har for andre. Jeg tager andres problemer til mig og sætter mig i deres sko. Det kan være svært for mig, at slippe igen… Jeg har ofte følt, at folk lytter og spørg ind til mig kun for, at have noget at snakke om! Noget jeg senere har erfaret desværre var sandt! Har altid en spændende oplevelse jeg kan fortælle og jeg deler gerne for, at sprede grin og godt humør. Jeg er bare typen, der pga. min åbenhed og nysgerrig oplever en del ting på min vej. Folk er bare “dumme” nok til, at tro jeg ikke ved de snakker bag min ryg. Sandheden kommer altid frem – altid! – Og dén gør sgu avs!

Jeg har altid tilsidesat mine egne behov og ønsker for, at hjælpe og ” redde” andre. Det har bidt mig godt og grundigt i måsen og det er nu gået op for mig, at jeg i mange år ingen respekt har haft for mig selv – som i INGEN! Jeg har ladet folk træde på mig og udbyttet min gavmilde og ” gode hjerte” – (som folk siger) Jeg så ikke mig selv som noget særligt eller vigtigt, mere hende der gjorde alt for, at passe ind og blive noget særligt for “nogen” Måske en kæreste, en veninde – who knows! Bare blive accepteret og elsket – altså sådan RIGTIG elsket, hvor det kan mærkes helt op til månen og tilbage igen. Den type kærlighed jeg har givet til alle andre, men aldrig selv rigtig mærket. Da jeg som 19 årig blev gravid og der absolut ingen opbakning var fra hverken læge, plejeforældre eller hendes far tog jeg et egoistisk valg om, at beholde mit ufødte barn, så jeg vidste at jeg ALDRIG ville være alene og mindst en i denne verden vil elske mig for lige præcis den jeg er. For sådan var børn jo… Noget jeg jo kun kan konstatere er rigtigt. Den kærlighed jeg får fra mit barn er helt sikkert 100% ubetinget og en million gange gengældt.

Et af mine største fejltagelser er, at jeg har stolet ALT for meget på folk omkring mig og givet for meget af mig selv. Ofret mig mest i mine forhold og alligevel sidder jeg tilbage med ingenting! Sådan føltes det i hvert fald. Men det er heldigvis kun en følelse. For jeg er nemlig typen, der tror på der er en mening med alting og vi skal lære af vores fejl og det livet nu engang byder os. Man når til et punkt i ens liv, hvor nok er nok! Man bliver mere bevidst om sig selv og sine egne behov samt de erfaringer man har gjort sig.

Det gør ondt på mange måder, at se hvordan jeg bliver mere indelukket og alene med mine tanker. Men hellere det end, at være omringet af folk der ikke har en oprindelig interesse i mig og ønsker mig det bedste. Jeg er heldigvis slet ikke bekymret for ikke, at få nye bekendtskaber både gennem mine projekter, men også fordi jeg nu er blevet mere bevidst om hvilke typer mennesker jeg svinger bedst med og det gør det lettere for mig ikke, at træde ved siden af igen.

Har du ligesom jeg haft svært ved, at komme ud af et forhold fordi du tror det er verdens ende, at skulle være alene? Fordi din syge tanker fortæller dig du er intet uden ham? Du er bange for ensomheden og det ér jo så trygt det man har og det man kender… Jeg har gennem mine tidligere forhold og nu efter en del snakke rundt omkring har jeg fået mig en ” aha-oplevelse ” Jeg har nemlig lagt mærke til, hvor svage mange kvinder er i et forhold. Vi finder os i ALT for meget fordi vi tror vi ikke fortjener bedre og bliver til små pleaserer i vores forhold. Der kan være mange grunde til vi bliver fanget i de dårlige tanker om os selv. Altså de tanker, der fortæller vi ikke fortjener bedre… For helt ærligt… Inders inde ved vi jo godt, at vi fortjener prinsen på den hvide hest, hvis det

Bag for en sag: Kan man virkelig byde børnene det?

image

Jeg synes det et fantastisk initiativ fra Fritteren, at bage for en sag. Her bagte de til BørneTelefonen, som jeg personligt synes er en fantastisk organisation, der burde støttes og bevares. Derfor var det også med en fyldt pung jeg trådte op idag i SFO’en med håb om, at købe ind til naboen og vores fryser, så man kan byde gæster på lækre boller og kager – for nøj de så lækre ud! (mere…)

Karma is a bitch! En duet med en chauffør…

Beyoncé-Here-Give-You-Your-Daily-Dose-Girl-Power

For leden søgte jeg en handymand, hvor jeg også tillod mig, at dele ud af mine frustrationer omkring det, at være afhængig af andres hjælp og hvor ydmygende det kan føles, at skulle bede om den… Ingen flotte single handymænd bed på krogen, men fik hjælp til, at flytte nogle af mine tunge ting, som skulle smides ud og jeg endelige kunne komme videre med projekt arbejdsværelse og ny stue! Min søde nabo, som kun lige var vendt hjem fra kolonihavehuset har allerede været en kæmpe hjælp! Hurra for gode naboer. 🙂 Min nye sofa fik jeg samlet, men opdagede jeg manglede et par eller 4 skruer samt en klods ting… Men ellers er den top lækker, men man skal nok ikke lige kaste sig på den… Just saying! (mere…)