Bag for en sag: Kan man virkelig byde børnene det?

Jeg synes det et fantastisk initiativ fra Fritteren, at bage for en sag. Her bagte de til BørneTelefonen, som jeg personligt synes er en fantastisk organisation, der burde støttes og bevares. Derfor var det også med en fyldt pung jeg trådte op idag i SFO’en med håb om, at købe ind til naboen og vores fryser, så man kan byde gæster på lækre boller og kager – for nøj de så lækre ud!

Da jeg igår hentede Emilia på fritteren havde jeg kun LIGE åbnet døren og blev mødt med den lækreste duft af chokoladekage! Mine tænder løb i vand og maven rumlede heftigt… Men det var jo først til imorgen – altså idag man måtte købe. Hele dagen igår og idag har alle børnene rendt rundt i duften af nybagte boller og duftende kager af forskellige slags. De store børn, der har givet en hånd med de lækre hjemmebag har ventet spændt på, at sælge ud af deres hårde slid og lur mig om de ikke har ventet forventningsfuldt på, at sætte tænderne i et af deres eget hjemmebag?
Men det kan de godt glemme alt om! – Før de altså kommer hjem! Se det er så her jeg bliver sådan lidt halv irriteret og intet forstår! Reglen er nemlig sådan, at det man køber i kageboden må man IKKE spise! Det skal gemmes, tages med hjem og nydes med familien. Reglen er til for, at ingen skal gå og føle sig udenfor da, der altid vil være nogen børn hvis forældre ikke har giver ungerne penge med til, at købe kage for. Så for at skåne disse børn har man altså lavet denne regel. Det kan jeg virkelig godt sætte mig ind i og ja, stakkels de børn… Eller hvad?

Må indrømme jeg synes ikke, det er den rette måde at tackle det på! Stakkels de børn, der har gået de sidste to dage i duften af et bageri og når de så endelig kommer til dagen hvor de må købe kager, så må de dæleme ikke engang spise dem! Ikke bare EN lille bitte bid! ( ja, jeg så godt de få børn, der stod i smug og spiste kage) Nej, de må vente til de kommer hjem, hvor de sikkert ikke må spise det før efter aftensmaden! Synes altså det tager toppen af glæden ved, at købe og spise sammen med sine venner, hvor man kan snakke om de gode kager man har bagt sammen. Lade det være til noget fælles kagespiseri og få det med også, som en social oplevelse, som jeg ved min egen datter elsker.
Eller man kunne lære børnene, at nogle gange så er livet sgu lidt øv og uretfærdigt! At man ikke kan vinde hver gang = altid få penge af mor eller far til diverse køb mm. og man derfor ikke denne gang får kager med hjem, men så kommer der noget andet en anden dag, hvor mor og far godt kan give en 10’er eller 20’er! Man kan også lære børnene, at dele… Lærer dem ikke alle har ligemeget og derfor må man nogen gange dele med hinanden. For hvem ved en dag står man selv og ikke kan få en småkage.

Jeg synes hellere man skulle lære børnene, at dele med dem der ikke har i stedet for, at gøre det til et problem. Personligt synes jeg det er mere ydmygende, at hænge et skilt op med ” man må ikke spise det, men tages med hjem” – Hvorfor spørg nogen? Fordi ikke alle har penge” Er det måske ikke mere “pinligt” og på den måde gør de børn, der står og kigger langt efter kager mere bevidste om de ingen penge har med og derfor ikke kan få kager med hjem? Det er jo ikke fordi de hverken kan se eller dufte kagerne, som deres venner står i en lang kø for, at købe flere poser…! Hvad hvis et andet barn var gået over til et af dem og tilbød, at dele kagen med dem? Hvis de lærte at dele ville ingen efterlades alene uden småkager!
Måske tager jeg fejl.. Måske ikke… Måske er jeg bare naiv og god troende, men jeg synes virkelig det er unfair… Så vi fandt en skraldepose og tog vores rov med hjem, som Emilia nød med stor velbehag og naboen havde nu både boller og kage til kaffen.

image

Godt initiativ hvor man lære vores unger, at gå sammen om, at støtte en god sag og det kan man ikke lære for tidligt.

Hvad er din mening? Er det ok, at gøre det på denne måde? Er jeg helt galt på den?

Ønsker Jer en dejlig aften. 😀 ΩTak fordi du læste med.

logo_brun_bred

Leave a Reply