november 8th 2015 archive

Selvrespekt: En by i Rusland.

Det skal ikke være nogen hemmelighed jeg har haft et liv med svigt og mistillid. Det har i den grad gjort mig sårbar og troen på, at man vil mig det bedste har været lige nul! Jeg har ikke nemt ved, at knytte mig til folk længere og jeg er nok bliver mere mistroisk omkring folk omkring mig. Men det er nu engang resultatet af mine oplevelser og den bagage, der følger mig.
Jeg har altid været den, der lyttede meget omend jeg nu også godt kan snakke og bevares jeg bliver også lyttet til, men slet ikke med samme oprindelig interesse, som jeg har for andre. Jeg tager andres problemer til mig og sætter mig i deres sko. Det kan være svært for mig, at slippe igen… Jeg har ofte følt, at folk lytter og spørg ind til mig kun for, at have noget at snakke om! Noget jeg senere har erfaret desværre var sandt! Har altid en spændende oplevelse jeg kan fortælle og jeg deler gerne for, at sprede grin og godt humør. Jeg er bare typen, der pga. min åbenhed og nysgerrig oplever en del ting på min vej. Folk er bare “dumme” nok til, at tro jeg ikke ved de snakker bag min ryg. Sandheden kommer altid frem – altid! – Og dén gør sgu avs!

Jeg har altid tilsidesat mine egne behov og ønsker for, at hjælpe og ” redde” andre. Det har bidt mig godt og grundigt i måsen og det er nu gået op for mig, at jeg i mange år ingen respekt har haft for mig selv – som i INGEN! Jeg har ladet folk træde på mig og udbyttet min gavmilde og ” gode hjerte” – (som folk siger) Jeg så ikke mig selv som noget særligt eller vigtigt, mere hende der gjorde alt for, at passe ind og blive noget særligt for “nogen” Måske en kæreste, en veninde – who knows! Bare blive accepteret og elsket – altså sådan RIGTIG elsket, hvor det kan mærkes helt op til månen og tilbage igen. Den type kærlighed jeg har givet til alle andre, men aldrig selv rigtig mærket. Da jeg som 19 årig blev gravid og der absolut ingen opbakning var fra hverken læge, plejeforældre eller hendes far tog jeg et egoistisk valg om, at beholde mit ufødte barn, så jeg vidste at jeg ALDRIG ville være alene og mindst en i denne verden vil elske mig for lige præcis den jeg er. For sådan var børn jo… Noget jeg jo kun kan konstatere er rigtigt. Den kærlighed jeg får fra mit barn er helt sikkert 100% ubetinget og en million gange gengældt.

Et af mine største fejltagelser er, at jeg har stolet ALT for meget på folk omkring mig og givet for meget af mig selv. Ofret mig mest i mine forhold og alligevel sidder jeg tilbage med ingenting! Sådan føltes det i hvert fald. Men det er heldigvis kun en følelse. For jeg er nemlig typen, der tror på der er en mening med alting og vi skal lære af vores fejl og det livet nu engang byder os. Man når til et punkt i ens liv, hvor nok er nok! Man bliver mere bevidst om sig selv og sine egne behov samt de erfaringer man har gjort sig.

Det gør ondt på mange måder, at se hvordan jeg bliver mere indelukket og alene med mine tanker. Men hellere det end, at være omringet af folk der ikke har en oprindelig interesse i mig og ønsker mig det bedste. Jeg er heldigvis slet ikke bekymret for ikke, at få nye bekendtskaber både gennem mine projekter, men også fordi jeg nu er blevet mere bevidst om hvilke typer mennesker jeg svinger bedst med og det gør det lettere for mig ikke, at træde ved siden af igen.

Har du ligesom jeg haft svært ved, at komme ud af et forhold fordi du tror det er verdens ende, at skulle være alene? Fordi din syge tanker fortæller dig du er intet uden ham? Du er bange for ensomheden og det ér jo så trygt det man har og det man kender… Jeg har gennem mine tidligere forhold og nu efter en del snakke rundt omkring har jeg fået mig en ” aha-oplevelse ” Jeg har nemlig lagt mærke til, hvor svage mange kvinder er i et forhold. Vi finder os i ALT for meget fordi vi tror vi ikke fortjener bedre og bliver til små pleaserer i vores forhold. Der kan være mange grunde til vi bliver fanget i de dårlige tanker om os selv. Altså de tanker, der fortæller vi ikke fortjener bedre… For helt ærligt… Inders inde ved vi jo godt, at vi fortjener prinsen på den hvide hest, hvis det