Psykisk sygdom: Bryd tabuet eller vi taber.

I dag er det præcis 2 år siden jeg stod op før fanden fik sko på og mega spændt steg på toget på vej til Islands Brygge, hvor jeg skulle mødes med syv andre spændte, intetanende mennesker og et kamerahold fra DR!

Vi , os otte mennesker, var nemlig valgt til at deltage i eksperimentet ” Gal eller normal til jobsamtale” – Jeg har fundet beskrivelsen af eksperimentet:

Ville din chef ansætte en ny medarbejder, der lider af depression? Hvordan tror I, en kollega med skizofreni vil kunne klare et job på din arbejdsplads? Og kan man være god til sit arbejde, når man samtidig lider af tvangstanker?
Hver femte dansker med en psykisk sygdom har oplevet fordomme og diskrimination på arbejdsmarkedet. Nu har otte danskere meldt sig til et opsigtsvækkende DR-eksperiment for at udfordre fordommene og være med til at bryde det tabu, som omgærder sindslidelser.
Over fire dage bliver de otte deltagere testet og interviewet af tre erfarne og topprofessionelle erhvervsledere. Fem af de otte deltagere har en hemmelig, psykisk diagnose – tre har ikke. Men kan erhvervslederne spotte, hvem der er gal – eller normal? Og hvem vælger de i sidste ende som de tre, de helst ville ansætte til deres virksomheder?
Hvem ville du vælge?

Jeg husker tydeligt al den debat og fokus, der var omkring psykisk sygdom på arbejdspladsen dengang og jeg håber inderligt vi har været med til, at gøre en forskel i dag også.

Tilbage i 2012 gik jeg ned med flaget og lod mig frivilligt indlægge, efter jeg en dag besvimede herhjemme alene med min datter. Jeg var indlagt i knap 2 måneder og Emilia blev passet skiftevis hos min mormor og morfar samtidig med at min bonusmor hjalp til. Den sværeste og værste beslutning jeg nogensinde har taget! Men det var for mit barns bedste. Ingen troede rigtig på mig… At jeg kunne være psykisk syg og endda indlagt på psykiatrisk hospital! Dét kom i den grad bag på mig og jeg fik virkelig en øjenåbner for, hvor meget mine facader havde styret mig. Havde jeg virkelig skjult det så godt, at ingen kunne gennemskue mig? – Eller var det fordi det var et tabu emne?

Hvad der holdte min gejst og troen på at jeg NOK skulle overleve denne indlæggelse, var den kæmpe opbakning jeg havde fra min dengang elevplads. Jeg havde kollegaer som var omsorgsfulde og en chef som forsikrede mig, at jeg havde et job, at vende tilbage til. At jeg bare skulle slappe af og komme mig. Se, dét kunne i den grad motivere mig til, at blive hurtigt rask og komme tilbage igen, velvidende, at jeg skulle slappe af. At have en arbejdsplads, det bakker en op, når man ligger ned, var guld værd for mig! Det fik mig til at føle mig vigtig, at nogen regnede med mig og mit arbejde havde værdi for dem. Jeg var altså ikke “bare” eleven… men følte en oprigtig omsorg og opbakning.

Da jeg var kom tilbage, var det med ny og frisk energi med få timer om dagen. – og hvis man bare kender lidt til min arbejdsmoral, vil man også vide, at der ikke gik længe før jeg var tilbage på fuldtid. Noget, som jeg virkelig manglede dengang, var de ” gode ” historier, – om de psykisk syge, der var kommet på den anden side og var velfungerende og tilbage på arbejdsmarkedet. Dem, der skulle motivere sådanne nogle som mig og alle dem jeg mødte under min indlæggelse…Men nøøøøj, jeg skulle kigge laaangt efter dem! De/vi skjuler os ret godt skal jeg lige love for! Men de var der og jeg fandt dem et år efter…

Jeg var ikke i tvivl, da jeg fik et hint og blev spurgt om jeg ikke ville deltage i programmet, da man i dén grad mente at jeg var egnet med min historie. Både fordi jeg selv var kommet ud af skyggen, men MEST for at vise jer derude, at man sagtens kan have et fuldtidsarbejde og fungere godt på en arbejdsplads trods diagnoser. Dét, det handler om, er forståelsen samt opbakningen fra ens arbejdsgiver samt kollegaer, og med den, kommer man rigtig langt. Som psykisk syg er det vigtigt at føle man er noget værd for andre, – ikke bare ens familie og venner, men også chefer og kollegaer. De personer er jo dem, man skal omgås med i de fleste af ens vågne timer.

Meget er sket på de to år og jeg har aldrig haft det bedre trods stress og en sygemeldning i bagagen. Jeg er blevet mere ” voksen” . Har fundet mig selv og min hylde og tør stå ved, hvem jeg er, og er ikke længere bange for at skjule mig. Græsset er IKKE grønnere på den anden side, men grønnest hvor du vander det. Jeg behøver ikke at være som alle andre. Jeg kan bare være mig! Det tog dog sin tid at vende sig til den frihed,- at være mig selv.

Hvis du ikke har set eksperimentet, så har jeg fundet det her. Desværre IKKE den bedste kvalitet, men det kan gå. Den artikel DR skrev om mig i forbindelse med programmet kan I læse hér.

I dag tænker jeg tilbage og stiller mig selv spørgsmålet: Gjorde vi virkelig en forskel? Er der kommet flere psykiske sårbare personer på arbejdsmarkedet? Tør arbejdsgiveren vise dem, den tillid de ønsker og fortjener? Og tør de stå frem overfor en ny arbejdsgiver og være ærlige overfor dem selv og arbejdsgiveren? Jeg oplever desværre, at psykisk sygdom stadig er et svært emne og tabu at snakke om. Det er, som om folk tager afstand og ikke ved, hvordan de skal forholde sig. Det gør sådan én som mig, og sikkert mange andre, rigtig usikker. Jeg oplever og ser, at det ikke er okay at snakke om sine psykiske problemer uden at blive set som en hungrende opmærksomhedsfreak! Jeg ved det er fordi, folk ikke kan forholde sig til, at man åbner op og de simpelthen ikke ved, hvad der skal siges/svares… Men så sig det!… Vær ærlig og hjælp med, at belyse de fordomme samt den stigmatisering, der ofte sættes i forbindelse med det, at have en psykisk sygdom. Måske du ikke selv er ramt, men du kender helt sikkert en, der døjer med enten angst, depression eller noget helt andet. Jeg kæmper stadig en kamp med angsten og hver dag er en sejr for mig, når jeg ikke har haft et anfald. Jeg snakker ikke så meget om, hvordan jeg har det psykisk mere, for det fylder ikke så meget. Noget jeg tager som et godt tegn. Psykisk sårbar vil jeg dog altid være og til tider små deprimeret, men hvem er ikke dét? Især i denne kolde og mørke tid.

#JEGERENAFOS
#BRYDTABUET
#SNAKOMDET

Tak fordi du læser med.

logo_brun_bred

Leave a Reply