Alder er blot et tal og verdens bedste gave.

I lørdags var det d. 28 november, hvor jeg altså fyldte endnu et år. For mange er fødselsdage en stor dag med flag, kage og boller. Her stod dén på NADA! Jeg er ikke fan af min egen fødselsdag og de sidste par år har jeg haft mest lyst til, at sove mig fra den dag. Emilia har nok være skyld i, at jeg har holdt fødselsdage de sidste par år. Det svært for et barn, der selv glæder sig til sin egen fødselsdag og dårligt kan sove om natten, at forstå man ikke er glad på sin egen fødselsdag. Men nu har jeg altså heller ikke noge, der står op før mig og dækker morgenbord med flag og sang samt varter mig op hele dagen…. I wish BIG time…  Det er for mig en ganske almindelig dag, hvor jeg helst bare vil slippe for madlavningen og rydde noget op dén dag. Jeg tror aldrig jeg har oplevet nogensinde, at blive vækket med flag og sang på min fødselsdag siden jeg flyttede fra min mormor og morfar og i plejefamilie på trods af jeg har været i forhold, hvor man godt kunne unde mig en sang.  Dét kan man godt blive træt af i længden især, hvis man alligevel selv skal stå op og sørge for morgenmaden til de andre, invitere gæster OG fandme stå i køkkenet hele dagen og lave mad… Og der skal jo ikke mangle noget hvis man kender mig godt! Nej, jeg fik nok! og boykottede altså min egen fødselsdag for første gang i år, men ikke den sidste…

Nu var det egenlig en børnefri weekend, men Emilias far er hårdt ramt af smittende svamp, der altså har kostet ham to aflyste weekend samvær… Jeg havde ellers tilladt mig selv, at invitere et par veninder over til drinks og hygge samt en omgang dans i byen… Men endte jo altså med, at aflyse… Dét gjorde heller ikke mit humør ligefrem bedre! Dagen endte godt og heldigvis er der et helt år til endnu en fødselsdag. Hvad der redede min dag og aften var gaverne fra min dejlige Emilia. Et stykke papir, hvor hun havde limet sten på, en halv perleplade ( den gik i stykker, men så fik jeg den største del ) til sidste fik jeg heeeele 40 kr!!! i 2 kr! Det var til hjælp til min forretning for hun vidste godt det kostede mange penge!  ” Og mor.. jeg brugte altså min lommeregner, så jeg var sikker på der var 40 kr” Udover dét fik jeg en før fødselsdagsgave, da hun simpethen ikke kunne vente… Hun havde syet på SFO’en et hjerte-nålepude til, når jeg skulle sy! Jeg var dybt rørt til tåre! Hun havde bare ramt PLET med hendes gaver <3 Hvad pokker skal jeg med en mand i mit liv, når jeg har hende? Hun kender mig som ingen andre 😉

image

Allerede for efterhånden mange år siden opdagede jeg helt tilfældigt, at jeg ét år efter min ankomst til Danmark fik ændret mit CPR-nummer, så jeg blev ét år ældre. Det har jeg undret mig over, men ikke tænkt mere over dét. Da jeg var i Ghana i juli og vi stort set hver dag var rundt og besøge familie og venner lagde jeg mærke til, at min mor sagde en anden alder, når folk spurgte indtil hvor mange år siden det var jeg tog til Danmark. Det undrede mig virkelig meget især fordi jeg vidste mit CPR-nummer var blevet ændret i Danmark… Det tog mig et par dage, at samle mod nok til, at spørge hende hvor gammel jeg egenlig var, da jeg forlod Ghana… Var jeg 8 eller 7 år? Ja, ja.. èt år betyder for mange ikke noget… ( men hey – det er altså ét år mere på ungdomskort) Min mor kunne dårlig se mig i øjene, men jeg var ikke i tvivl jeg VAR altså ét år yngre end jeg troede jeg var… og dét blev bekræftet… Om end en tante ikke var enig… Men min mor burde da vide, hvornår hun fødte mig! I dén forbindelse kom det også frem, at min mor altså KUN er 45 år 😉 WOOOW siger jeg bare…! 45 ÅR! Altså kun lige et par år ældre end min moster, som jeg havde med… Hun var tidligt ude… Især fordi jeg altså også har en storesøster på 27!!! Er dog virkelig i tvivl om hun virkelig ER min søster, men JA i følge min egen mor. Pyha siger jeg bare…

Tanken om, at jeg var den alder Emilia har nu, da jeg rejse fra min mor har gjort mig enorm skidt følelsesmæssigt og noget i mig forstår ikke, hvordan min mor kunne gøre det! Jeg blev GAL og rigtig ked af det. HVORDAN KUNNE HUN!!! Puha! Hold kæft man jeg var en SEJ lille tøs! Jeg tror måske jeg er dybt inde rigtig gal på min mor over hun forlod mig. Sååå I kan nok forestille Jer panikken i mig, da jeg blev ført på immigrationskontoret i lufthavnen med mistanke om, at jeg ville rejse ud af landet på falsk pas ( ja, ja jeg var lidt små tyk på billedet, men det var altså mig) og de nægtede, at lade mig gå og jeg fik taget forbryder billeder mm. Jeg nåede og tænke jeg ALDRIG ville se Emilia igen, og jeg lavede samme nummer, som min mor gjorde ved mig! Hold kæft man min verden faldt sammen på dét kontor, hvor jeg på bedste vis forsøgte, at forklare dem jeg IKKE rejse på falsk pas… De troede virkelig ikke på mig før de valgte, at gennemsøge overvågningskamera fra da vi ankom!!!! Jeg siger bare… Tænk nu hvis strømmen var gået dén dag…. Inden jeg forlod kontoret igen vendte jeg mig om og sagde ” I will NEVER come back again ” Dét synes de alligevel var mega morsomt! Og jeg nåede kun LIGE, at checke ind og nå vores fly hjem!

Jeg tror vist lige jeg skal have nyt pas inden jeg rejser tilbage….!

Tak fordi du læste med.

logo_brun_bred

Leave a Reply