Om Villads fra Valby & Ghanesisk fest.

Siden vi var i biffen sidst og se Emma og Julemanden, hvor vi første gang så reklamen for Villads fra Valby har vi ventet i spændning på den skulle have præmiere….! Både Emilia og jeg er vilde med bøgerne og selv jeg griner, når vi læser dem herhjemme ( jeg har billede i mit hovedet af det ville være Emilia, hvis hun var dreng)

Anden juledag hvor vi (jeg) altså havde valgt, a tilbringe dagen hjemme istedet for familie julefrokost var glimrende til en dag i biffen, hvor vejret faktisk ikke var andet end gråt med regn og temmelig deprimerende…

Men halløj, hvor vi hurtig glemte det triste vejr, da vi ellers havde sat os godt til rette i sæderne med popcorn og slik – i et af de mindste biografer du finder i Palads… Men først vandt vi selvfølgelig biospillet, som er et spil man spiller mod de andre i biografen mens man venter på filmen starter…. En stor popcorn og en flaske lussekur! Juhuuu! ( dog havde det nok være liiidt sjovere, hvis andre havde spillet med) haha! Desværre glemte vi også vores præmie.

Villads – en fræk, sjov og meget ligetil dreng skal starte i 1. Klasse og man følger derfor hans første skoledag samt de udfordringer og tanker, der kommer ud af sådan en kommende skoledrengs hovedet. En film med humor både til børn og vokse – ja jeg grinte altså højlydt et par gange sammen med Emilia. For dem, der endnu ikke har skolebørn, men på vej til at have det vil denne film være sjov, at se med sit barn. Og for dem, der allerede har skolebørn kan helt sikkert nikke genkendende til mange af scenerne i filmen, (måske ikke lige den med bar røv) men helt sikkert mange af de andre.

En sjov børnefilm for hele familien og vi kan varmt anbefale den. Faktisk så håber vi på flere film. Snart….

Efter vi kom hjem stod den på hvile, da jeg/vi altså skulle til vores første ghanesiske kom sammen arrangement…. Noget jeg godt tør indrømme kan give mig lidt svedige hænder og angst bare ved tanken…. Men vi havde snakket om det og Emilia var ret hooked på vi skulle afsted på trods af jeg forsøgte, at springe fra i sidste øjeblik… Det der akavet øjeblik, hvor du træder ind i en forsamling uden, at kende nogen og føler dig helt malplaceret… Det kunne jeg næsten ikke overskue. Inden vi tog afsted havde jeg en lille diskution med mig selv om de mon kørte – Danish time eller african time….

Min gode opdragelse siger mig, at står der en tid, så kommer man til den tid… Men så på den anden side kendte jeg til african time og nægtede altså, at skulle sidde og glo i 2-3 timer før, der ville komme et menneske udover arrangørerne altså…. Suk… Så meget mod min vilje kom vi altså vist nok hele 40-45 min forsinket, man er vel afrikaner… eller… Men måtte hurtigt konstatere, at jeg er blevet ALT for dansk for kunne godt have trukket tiden noget mere…  Det var helt sikkert ikke danish-time. Gudskelov var der allerede en dansk mor, der ligesom jeg ikke helt var så glad for african time og var kommer ( næsten ) til tiden med sine børn, som Emilia efter 10 min. var begyndt, at lege med og jeg blev igen, igen efterladt alene siddende og gloede rundt omkring med min dåse sodavand

Gudskelov dukkede der et par genkendelige ansigter frem, som man kunne snakke lidt med. Maden var helt i top og smagte guddommeligt! Spiste så jeg fik ondt i maven, men manner det var det hele værd… Det eneste minus og enorm pinlige var, da vi stod ved den lækre buffet og mit barn spurgte hvad, der var på bordene og ris samt spagetti var de eneste jeg kunne svare på…. Suk! Så vi skulle bare have det jeg pegede på….. Flovt! Mega flovt! Suk! Alene det blik jeg fik af damen, som serverede maden kunne få mig til, at krybe i et musehul…. Mange af retterne kunne jeg godt genkende, men navnene på dem kunne jeg så absolut ikke…

Efter en bid mad og lidt snak blev rummet godt fyldt og musikken skruet op. Dansegulvet blev hurtigt indtaget og jeg sad og nød folk slå sig løs. Jeg selv var ikke just i dansehumør, men blev det ret hurtigt af de afrikanske sange, som ofte kender min røv og krop bedre end mig selv… Da jeg var godt træt, og ville hjem nægtede Emilia, at komme med mig… Så hun fik lidt mere lege tid og imellem tiden fik jeg skaffet et lift hjem til os. Skide sur blev Emilia, da jeg over midnat måtte tvinge os hjem, da jeg flere gange fandt mig selv ved, at falde i søvn ved bordet.

En dejlig aften, som jeg er glad for vi fik oplevet. Personligt havde jeg helt klart fået mere ud af den, hvis jeg kunne snakke sproget, som alle de andre. Man kan sige meget, men at kunne kommunikere med dem på ” vores ” sprog havde nok givet mig den følelse af jeg var en del af fællesskabet. Men at lære sproget kommer aldrig på tale, da jeg ikke ligefrem har nogen, at snakke med…. Såååååå! Det er egenlig ret vildt, hvor meget det betyder, at man kan snakke sproget.

Men det var pisse hyggeligt og nøj maden var lækkert!

Her spiser vi ” Kenkey ” med fisk og chili. En ret som min moar også lavede i Ghana – mums! Og kunne selvfølgelig kun spises med fingerne…. 🙂

image

Om vi gør det igen, ved jeg ikke… Men alene maden kan lokke mig….

Tak fordi du læste med og god aften.

logo_brun_bred

Leave a Reply