Mit 2015 – Et modigt år.

Sidste dag i 2015 og jeg har, som mange andre tænkt tilbage… Året der er ved, at være slut har i den grad bragt meget med sig og gjort mig modig og selvbevidst.

Det blev året hvor jeg startede med, at blogge om mit liv og har aldrig haft det personligt bedre. Jeg lærte, at stå ved hvem jeg er og ikke længere gemme mig bag en masse facader. Tak til Jer, som læser med og giver mig lysten til, at fortsætte. Bloggen vokser – det havde jeg ikke set komme.

2015 blev året, hvor jeg mødte min mor og familie i Ghana for første gang, siden jeg kom til Danmark, som 8 årig! Det har i den grad ændret mig enormt meget, som person. Men jeg kom også enorm skuffet hjem, så skuffet at jeg endnu ikke har kunne dele turen med Jer… Det handler helt klart om, at jeg ikke kan fortælle den uden, at komme til, at lyde som en utaknemlig skarn. Jeg har brug for, at få bearbejdet denne tur inden jeg kan dele den. Alt for mange følelser er på spil.

2015 blev også året, hvor jeg gik ned med stress pga. mit arbejde, der ikke egnede sig til en enlig mor med de krav, der blev stillet til mig og jeg lærte, at lytte til mig selv og min krop.

2015 blev også året, hvor jeg tog beslutningen om, at sige mit job op efter min stress for, at følge min drøm som selvstændig, og lige siden knoklet ( og fortsat gør ) for, at kunne nå i mål i 2016. Jeg må sige det kom bag på mig, hvor meget og hårdt arbejde det kræver…. Og en god selvdisciplin!

Det blev året, hvor jeg i den grad har mistet rigtig mange “veninder” i min omgangskreds. Et valg jeg 100% selv har taget og cottede forbindelsen. Jeg kunne på ingen måde se venskaberne fortsætte og det gjorde intet godt for mig. Havde frygtet ensomheden, men blev istedet lettet og lærte, at være mig og møde nye mennesker.

2015 blev året, hvor jeg lærte, at sige fra overfor mennesker, der ikke vil mig det godt og dermed fandt min egen selvrespekt! Jeg lærte, at uanset hvad man gør eller ikke gør, så kan man ikke tilfredsstille alle! Og det vil jeg fortsat arbejde med i 2016…

2015 blev også året, hvor jeg fik et knust hjertet fordi jeg elskede for meget og ofret alt for meget uden, at føle det samme den anden vej og jeg måtte tage en beslutning om, at jeg fortjente bedre… Meget bedre…. Jeg lærte også, at elske mig selv, som min mor har skabt mig. Og mistet al håb om den store kærlighed… Jeg tror ikke på den! Jeg tør ikke udsætte mig selv for det igen. Så jeg gør det, der er bedst for mig og altid har ville/drømt om. (mere om det i 2016)

Det blev også året, hvor jeg fik min første trussel fra en anonym på bloggen om bøder og fængsling og jeg skal komme efter dig…. Jo, jo man skal finde sig i meget… Men ærligt, hvis man ikke har nosserne til, at stå frem og fortælle mig jeg er gået over stregen ( efter vedkommendes hovedet) så kan jeg virkelig ikke tage det seriøst! Hvis man virkelig vil melde mig til politiet for, at have brugt min ytringsfrihed, så stå for pokker frem! – det blev iøvrigt mit mest læste indlæg i den måned. Mange kunne i den grad godt identificere sig med det skrevne, men ingen tør stå frem af frygt… Den frygt skal ikke styre mig!

Bedst som jeg troede, at året skulle slutte alene hjemme bare med mig selv og mine tanker ( som pt godt kunne være liiidt mere positive) og krudt udenfor, så fik jeg lige i sidste øjeblik en gave jeg kun har drømt om og ønsket i mange år! Nemlig jeg har fået kontakt til min plejesøster. Jeg er så glad for denne kontakt, at jeg har svært ved, at forholde mig til mange af de følelser, der følger med. Men manner jeg er GLAD!

Derfor tør jeg godt skrive, at 2016 bliver i den grad MIT år! Så mange ting skal der ske og jeg glæder mig til, at dele mine oplevelser med Jer, og håber I fortsat vil følge med… Det har været en befrielse, at komme ud med mine tanker på skrift.

Med dette tilbage blik vil jeg blot ønsker Jer en fantastisk nytårsaften og håber I kommer godt ind i det nye år. Husk brillerne hvis I skal ud og fyre krudt af…..!

Tak fordi I læser med!
GODT NYTÅR

logo_brun_bred

 

Leave a Reply