Få din søvn tilbage – Et afslappet tip.

Efter maaange urolige og søvnløse nætter, hvor jeg ofte kunne ligge vågen til 2-3 om natten og tankerne har fået frit løb er det ENDELIGE lykkedes mig, at finde netop dét, der de seneste dage har ført mig ind i en dyb søvn, som har varet hele natten. Det bedste og mest overraksende har været, at jeg har følt mig frisk om morgenen. Altså jeg hopper ikke syngende ud af sengen, men klart det er nemmere, at komme ud af den varme dyne. Jeg ER ikke morgen menneske og dét bliver jeg vist aldrig… Men frisk med postive tanker dét kan jeg lide. Faktisk er det ikke noget hokus pokus overhovedet! Mange af Jer har sikkert hørt om det, men gør man det lige? For et par år siden “lokkede” verdens bedste kollega mig til meditation, noget af det bedste jeg kunne give mig selv. Udover jeg lærte, at finde roen og tømme hovedet. ( hvilket var noget af en udfordring for en, der lider af tankemylder ) Men en fantastisk dygtig underviser lærte mig det og jeg har i sjældne øjeblikke, hvor tankerne simpelthen har overtaget fornuften tvunget mig selv til,at bruge hvad jeg har lært med god virkning. Det lykkedes mig ikke, at vedligeholde min meditation – desværre… Men de cd’er jeg købte hos hende har jeg faktisk brugt  få gange til, at få ro hos Emilia, når hun heller ikke har kunne sove.

De sidste 4 måneder har været et følelsesmæssigt rigtig hård for mig, hvor jeg i den grad har trukket mig ind i mig selv og ikke været i stand til, at dele eller snakke med nogen om det. Det har naturligvis kostet mig mange søvnløse nætter, men NU skulle det være nok. Jeg måtte gøre noget. Jeg ved ikke helt, hvor ideen kom fra, men den kom altså til mig… Jeg ejer ikke en cd-afspiller ej heller en DVD, hvor jeg altså kunne spille min meditations CD’er, som jeg tænkte kunne være en god løsning til, at slippe tankerne, så jeg kunne få noget søvn.

Gudskelov har vi Youtube – Googles højre arm, som jeg ofte kalder den. Her fandt jeg en masse meditationsmusik og så var det bare, at finde den helt rigtige musik, der kunne få mig i drømmeland og gerne indenfor 15-30 min. Jeg lyver ikke, når jeg siger jeg har været igennem  et mange numre inden jeg fandt lige de to, der virkede for mig. Den guidede version er på engelsk, men er sikker på I også kan finde noget på dansk, hvis man hellere ønsker det. Og så fandt jeg én med kun afslappet musik. De vare begge to godt en time, men jeg falder altså i søvn lang tid før denne time er gået…

Jeg er virkelig overrasket over, hvor ” simpelt ” det er… Og ikke mindst pinlig over jeg før i tiden har måtte tage sovemedicin for, at slippe tankerne og dermed kunne sove.

Du kan finde de to her og her, der altså har givet mig min nattesøvn tilbage på bare få dage!

Hvis ikke de hjælper på dig, så tillad dig selv, at søge efter lige dén guidede eller bare musikken, som DU bedst kan lide, da vi altså alle er forskellige og giv ikke bare op efter en eller to dage.

Lad mig endelig vide om, det virkede for dig i kommentarfeltet herunder. 🙂

Tak fordi du læser med.

logo_brun_bred

Leave a Reply