Ufrivillig far – En del af kvinderne…

Er det bare mig eller er handler programmet grundlæggende mere om en voksens personlige rettigheder kontra barnets tarv? Hvis du endnu ikke har set programmet kan du se den her

Med mange – efter min mening – subjektive udsagn der var i programmet, synes jeg den gør udsendelse ret ensidigt. Det var som om alt ansvar samt skyld blev lagt over på kvinderne. De slemme og egoistiske kvinder. Men hvor kom vinklen om, hvordan mændene nyder godt af den uforpligtende ” tag selv – seksuelle bord “, som ofte ender med ubeskyttet sex? Og at bruge ordet voldtægt i denne sammenhæng er jo absurd latterligt!!! At sammenligne de to ting med hinanden er lige groft nok!

Er sikker på min datters far føler sig udnyttet af mig efter ubeskyttet sex der endte med en positiv test samt dét, at jeg valgte, at beholde barnet på trods af at jeg havde lovet ham, at få en abort hvis uheldet var ude. En chance vi begge valgte at tage, på trods af vi begge vidste chancen var der. I bund og grund mener jeg faktisk det var vores begges ansvar, at beskyttes os og ikke, som ham, vælge at lægge ansvaret på mig med tanken om, at bruge abort som en form for prævention og bagefter pive over jeg faktisk blev gravid og med trusler vil skræmme mig til en abort.

Jeg finder det alt for nemt for manden, at kræve en kvinde skal igennem en abort, når man først står der med en positiv test. Jeg var sikker på jeg ville få den abort, men tingene ændrede sig altså pludseligt, da det gik op for mig jeg bar på et lille menneske i maven. Et liv som jeg var på vej til, at blive tvunget til at tage – nu mod min vilje. Det var så nemt, at stå der og forlange jeg skulle gå igennem det for hans skyld.

Så ja… Man kan vel sige jeg tvang ham til, at blive far mod hans vilje… Han mener jeg har ødelagt hans liv og traumatiseret ham ved, at beholde vores datter. Og jeg kan jo sige det samme, da man lige siden har brugt psykisk terror til, at ødelægge mit. “Noget for noget -agtigt”. Dette er gjort på trods af, at man ingen kontakt havde med hende de første 3-4 år af hendes liv og efterfølgende minimalt kontakt! Noget man altså selv har valgt, og undskyldt sig selv med. det var min egen skyld man ikke var i stand til, at tage sit ansvar! En undskyldning man i øvrigt stadig bruger den dag i dag. Og det er derfor min egen skyld man ikke har været der for hende. At han i dag har weekend samvær er dejligt for vores datter, men det er desværre ikke uden problemer, da han stadig har meget svært ved, at slippe fortiden og jeg har måtte indse, at den psykiske terror aldrig vil få en ende. Jeg må finde mig i, at blive svinet til i tide og utide samt leve med han tror han har ret til, at blande sig og udtale sig om mit private liv på en altid nedladende og bedrevidende måde. Jeg ligger jo, som jeg har redt. Og skal derfor blot finde mig i det.

Men det jeg har svært ved at acceptere er, at man på en manipulerende måde (noget han er ekspert i), bruger vores datter til, at snage i mit privatliv som man så bruger imod mig. Jeg kan intet stille op, da det åbenbart er hans måde, at straffe mig på. Men jeg vil kæmpe for at hun ikke skal stå mellem to forældre, der ikke er i stand til, at kommunikere med hinanden, ej heller føle at det er hendes skyld vi ikke kan enes. Selv det har man svært ved at se, da det jo er min skyld det hele! Det sidste nye er, at han frygter hun bliver introvert af, at være hos mig. Bum bum… Ja, den var ny… Jeg tror mest han er bitter over han skal betale børnepenge hver måned, når han nu ikke har valgt, at blive far… Jeg har aldrig holdt ham fra, at se hende så det har været hans valg, ikke at være der for hende og tage sin del af ansvaret. Og med en masse undskyldninger og beskyldninger har det været nemt, at kunne retfærdiggøre sine handlinger.

Om han havde taget valgt en juridisk abort, hvis muligheden havde været der, tror jeg næppe, da han er for stolt til det… Men tage ansvar ville han heller ikke. Til gengæld kunne man godt finde ud af, at pege fingre af mig og min rolle, som mor – noget han klarer til UG med kryds og slange!

Jeg tager ansvaret for mit valg for andet kan jeg ikke gøre. Nogen siger vi skal samarbejde indtil hun er 18, men jeg er bange for, det bliver længere end det! Og jeg håber for vores datters skyld, at vi til den tid i det mindste kan være i samme rum uden en tredje mand til stede! Som man siger: “What doesn’t kill you makes you stronger ”

Men en ting er sikkert… Man hverken kan eller skal tvinge en kvinde til abort. Modsat skal mændene have lov til, at fravælge sig rollen som far, og uden mulighed for kvinden, at kræve økonomisk hjælp. Jeg ser også frem til, at DR sætter fokus på de kvinder, der udover tvinger mændene til, at blive fædre også nægter dem samvær med deres børn, men kræver børnepenge af dem. Fædre der faktisk ønsker et forhold med deres børn, men kvinderne tror de har ene ret på dem og derfor gør alt for, at holde børnene fra dem. Ja, sådan et program ser jeg frem til, at se med på…

Har du en mening om det, så del den gerne.

Ha’ en skøn aften.

logo_brun_bred

Leave a Reply