Det er også svært for børnene – Om at give slip.


Som voksen kender jeg ALT for godt det med, at skulle give slip på mine ting. For selvom jeg egenlig ikke har set mig selv, som en samler har jeg jo måtte konstatere og indrømme jeg ER en samler! Hvilket mit kælder og skabe vidner ret godt om på trods af en oprydning for kun et par måneder siden… Og jeg snart skal en tur i kælder og skabe igen… Suk!

Hver en ting har en hel særlig betydning eller minde. For andre er det måske ragelse. Det har ikke været nemt, at skulle sortere og smide ud i forbindelse med ombytning af rummene i vores hjem til fordel for et kontor/arbejdsrum. Men det har i den grad været nødvendigt. Og hvilken SKØN følelse… Bagefter altså! For trist og vemodigt indrømmer jeg gerne det var.

Endnu et nyt projekt er startet op (ja, vi keder os ikke herhjemme) ” projekt Emilia skal have nyt værelse ” hvilket betyder endnu en omgang STOR oprydning på hendes værelse! Jeg har seriøst ikke ryddet op sådan heeelt til bunds på det værelse siden hun var lille baby!

Så 7! SYV års samling af diverse dimser og legetøj skulle nu sorteres og meget af det gives væk og ganske få ting sælges. Penge lige ned i hendes sparegris! Æblet faldt åbenbart ikke såå langt fra stammen, for jeg er sikker på hun har arvet sin mors ” jeg er ikke en samler ” overbevisning, som skulle vise sig at være en stor løgn! Tror faktisk jeg har fundet min overmand! Og jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde… Fuck hun har fået samlet på meget “lort” gennem de sidste syv år!

image

Det var både sjovt og vemodigt for hende, at skulle se på mig sortere og smide ud! Jeg var ret kold og fik smidt en masse ud imens hun helt trist skældte mig ud over jeg ikke bare kunne tage hendes ting! Ting hun har samlet på og holdt af. For Emilia er det syv års minder, der i øjeblikket bliver pakket ned, gemt eller givet væk.

Hver eneste ting havde en særlig betydning for hende præcis, som jeg havde det da jeg skulle tømme ud i mine egne ting… Hun kunne huske hvor, af hvem og hvornår hun fik hver en lille ting og jeg var klart imponeret. Jeg fik helt dårlig samvittighed overfor hende… Og vi fik en snak om, at give slip og bevare minderne. Huske på alt det nye på hendes kommende værelse og det endte med jeg faktisk fik hjælp til, at få samlet småtingene fra gulvet og sorteret tingene i kasser.
Alt sammen med stor smil på læben. Der er langt vej endnu! Som i virkelig langt vej… Og jeg får derfor hjælp til, at blive færdig og få båret alt affald ud! Det ER bare hyggeligere at rydde op, når man er to om det. Især fordi jeg selv kan blive helt nostalgisk og et kort øjeblik glemmer, at meningen med oprydningen var, at få smidt ud og give væk! Jeg kan 100% godt sætte mig ind i hvor svært det er, at skulle skille sig af med sine ting.

image

Forhåbentlig vil hun inden længe også sidde tilbage og have samme skønne og rare følelse i kroppen, som jeg selv havde efter min egen udsmidning, når hun står med et nyt værelse, der nu passer til det, at være en stor skolepige. Det har hun fortjent. En drøm for både mor og barn.

Det gav mig virkelig stof til eftertanke og en masse tanker. Jeg tror ofte vi, som forældre glemmer at vores børn også knytter sig deres legetøj, sådan som vi voksne også kan knytte os til vores ting. I vores øjne er det ” bare ” legetøj, men i deres øjne kan det være meget mere end det. Rigtig mange børn har nusseklude, som man sagtens kan forstå de får en særlig tilknytning til og gud forbyde den blev væk! Men tror vi glemmer det ikke kun er nusseklude og bamser de får en tilknytning til. De har også minder omkring deres legetøj, som kan være ligeså svære at give slip på. En øjenåbner for mig og måske også for dig?

Tak fordi du læste med og ønsker dig en god aften.

Her består min aften af sortering af mit eget tøj, der skal gives væk samt Emilias. Og det bliver belønnet med et afsnit (eller to) af House of Cards bagefter med en skål æblegrød og hele svineriet. Jeg er temmelig vild med den serie!

logo_brun_bred

Leave a Reply