Hvornår er man forkælet?

I sidste uge var Emilia og jeg ude og handle og spurgte om hun måtte få noget legetøj og mit svar var nej, men du kan vælge mellem noget andet. Dette havde en fremmede overhørt og fik sagt noget ala ” børn idag er også så forkælet!”

Normalt havde jeg vendt mig om og sat ham på plads, men jeg har lært at sige pyt og ryste på hovedet. Uvidende mennesker tror jeg selv guderne kæmper imod! Og når jeg først har åbnet munden kan jeg ikke styre hormonerne og det går helt galt for mig… Så heller tælle til ti og gå videre… Ikke desto mindre fik det mig til at tænke over om hun egenlig var en forkælet “møg” unge? Og spørgsmålet ” Hvornår er man egenlig forkælet? ” har hjemsøgt mig siden.

Ofte forbinder jeg børn, der er forkælede med noget negativt, men os voksne mennesker må gerne forkæle os selv uden det bliver omtalt negativt, men blot en måde at anerkende sig selv på.

Har hørt folk sige at man kan forkæle børn ved at være for meget sammen med dem, fordi de skal kunne lære at passe sig selv og være selvstændige så de ikke ender total hjælpeløse i samfundet. Tror på det moderne sprog kaldes det “curling børn. ”

Mange vil nok mene Emilia var forkælede i deres øjne, fordi hun ikke mangler noget og har både iPad og rullesko. Hun får ikke kun nyt tøj eller gaver, når der tikker børnepenge ind, men når hun mangler. Vi er ofte ude og spise og elsker begge, at bruge penge som vi ofte ikke har… Men selv synes jeg ikke hun er spor forkælede overhovedet! Hun får ikke alt hvad hun peger på og hun lærer, at spare op til store ting. At hun så meget bedre kan lide, at bruge mine penge – og hun ikke er bleg for at indrømme det er en heelt anden sag!

Priviligerede eller forkælet?

Helt klart priviligeret og dog? For er det egenlig ikke det samme? Og hvad er forskellen på, at være forkælet og priviligeret? Af en eller andet grund føler jeg bare, at ordet priviligeret er et pænere ord for forkælet, men samme betydning. Kunne selvfølgelig Google det…

Jeg har aldrig set mig selv, som forkælet eller priviligerede. Jeg havde aldrig det nyeste og ” rigtige ” mærke og når jeg endelig fik det var det ” so last year ” eller blot en efterligning. Jeg begyndte hurtigt, at lufte hunde og da jeg blev gammel nok kørte jeg med aviser og senere kassedame. Og jeg elskede det! Altså at tjene mine egne penge. Men jeg manglede ellers aldrig noget! Idag er jeg glad for, at jeg ikke har fået i hovedet og røv jeg ved penge ikke vokser på træerne og derfor ikke bare kan købe sig til alt. Præcis derfor bliver min datter aldrig den ” møg forkælet unge ” – men følger i mine fodspor hvad angår interessen for, at tjene sine egne penge.

Konsekvensen af for meget forkælelse.

At blive og være forkælet kan i manges øjne ses på forskellige måder og viser sig på mange måder både fra børn og voksne. Jeg har personlig stødt på disse to typer, som ofte for mig til, at tænke ” Jesus nogle forkælet mennesker ”

F.eks kan nogen børn bliver så forvandt med, at få alt hvad de peger på at de som voksne ikke kender værdien af penge og ender i kæmpe økonomiske problemer som går ud over dem selv og desværre ofte også andre. Jeg mener luksusfælden giver her et ret godt billede af nogle af disse typer. Der er også de typer børn, hvor der ingen grænser er eller har været for hvad de må eller ikke må. De bliver vænnet til at få lov til alt, at de ikke er i stand til, at fungere under fælles regler i sociale sammenhænge eller føler sig vigtigere og mere hævet over andre i samfundet.

Her vil det engelske ord ” spoiled ” give meget bedre betydning i forhold til de to typer udfald af forkælelse…. Og nu er det selvfølgelig ikke alle der ender sådan.

Men nok af mine tanker…. 🙂 Del gerne din mening, hvis du har en…

Tak fordi du læste med.

logo_brun_bred

Leave a Reply