Er der nok kærlighed til to?


Oh, my! Tænk engang… Bedst som Emilia og jeg sidder og kobler af efter for mit vedkommende en hård dag i sidste uge og for hende en dag fyldt med leg, slynger hun dette ud ” Mor når lillebror kommer vil du så elske mig mindre?!” Øhhh, nej da!!! Fik jeg svaret hende tilbage lettere i chok over hendes tankegang.

Men det vil jeg da ikke gøre vel? For jeg har jo ligesom aldrig prøvet, at være mor til to og kender ikke til det, at elske to børn på samme tid. Jeg vil lyve stort hvis jeg benægtede tanken har strejfet mig. Tanken samt usikkerheden om at være i stand til at elske to børn. Vil kærligheden være den samme? Eller være stærkere hos den ene? Har jeg så meget kærlighed i mig, at der er nok til to?

Jeg er ikke tvivl om, at jeg stadig vil elske Emilia ligeså højt, som jeg gør nu. Faktisk så mistænker jeg mig selv for, at min kærlighed til hende kun vil vokse endnu mere, når jeg ser hvilken fantastisk storesøster hun bliver. Men er det mon noget jeg går og bilder mig selv ind? Nu ved jeg, at hendes far ikke ligefrem blev SÅ glad på mine eller Emilias vegne, da hun gladeligt fortalte ham hun skulle være storesøster, så jeg bad til han ikke var så bitter, at han plantede tanker om, at hun ville blive elsket mindre og komme i anden række, når lillebror kom. Det kunne desværre godt ligne ham… Alene hans reaktion siger alt!

Endnu engang må jeg være ærlig og indrømme jeg tog en ” fuck tænk nu hvis jeg ikke har nok kærlighed til to tudeture ” hvilken mor ville jeg så blive? Paaaanik! Og så tog jeg en tudetur mere! ( de møg hormoner ) Jeg kender endnu ikke til nogen enlige eller par, der har elsket deres børn mindre, når de blev storesøskende så jeg håber selvfølgelig ikke det sker for mig.

Men for pokker, hvor har jeg været og stadig bange for jeg lige netop bliver den mor, der ikke har nok kærlighed til to… Jeg skriver dette i håbe om, at der sidder bare en eller to der vil fortælle mig, at jeg er HELT normal og disse tanker, panik følelser og bekymringer, der dukker op er en del af den pakke, der følger med når man går fra et til to børn.

Jeg ved ikke hvad jeg går indtil og det kan til tider godt skræmme mig lidt-meget! Jeg ved det bliver hårdt, men ikke mere end hvad andre også oplever, når de går fra et til to børn. De fleste er dog to om det og det er jeg jo ikke. Det i sig selv skræmmer mig nu ikke, da jeg ikke er vandt til være to om et barn og ved derfor ikke, hvilken hjælp jeg går glip af.

Hvad der godt kan gøre mig usikker er om jeg kommer til, at føle den samme overvældene kærlighed jeg følte for Emilia da hun kom til verden. Kan man virkelig føle det samme TO gange? Og vil det være på samme måde? Har det mon en betydning, at det er en dreng denne gang og vil kærligheden være anderledes – og hvordan? Svaret for jeg først når han er her, men tankerne flyder rundt.

Er glad for Emilia har den alder hun har og vi derfor kan snakke sammen om vores kommende nye liv og hverdag. Hun er så spændt, at nedtællingen så småt er gået igang. Bare hun nu ikke bliver skuffet… Og alt for jaloux når han først er her.

Det er jo altid rart, at få luftet sine tanker her på bloggen, hvor jeg heldigvis næsten altid bliver mødt med forståelse og ofte opdager jeg ikke er alene med mine tanker. Det giver mig modet til, at skrive så personlige tanker ned og dele med Jer.

Tak fordi du læste med.

God weekend.

logo_brun_bred

2 Comments on Er der nok kærlighed til to?

  1. Helle
    maj 21, 2016 at 8:57 am (2 år ago)

    Kæreste Lari
    Du er helt normal og du har oceaner af kærlighed at give af, til dig selv og dine børn.
    Uden at have opdraget 2 børn på engang, har jeg denne overbevisning at du vil elske dine børn lige højt. Elske dem som de individer de er. Give dem begge plads og øjeblikke der betyder noget for dem. Både når I er sammen alle tre og når der er plads til at hygge med en af gangen.
    Emilia er en stærk lille pige der siger lige præcis det hun føler, en stærk kvalitet du har givet hende plads og forståelse til at kunne udtrykke. I står begge i en ny situation, noget der vil ske hele ens liv. Sammen er i stærke ❤
    I er allerede godt i gang med opbygge en ny hverdag sammen. Det skal nok gå det hele.
    Dine tanker som du så fantastisk og modigt deler fortæller rigtig meget. Du har kærlighed i hver en celle af din krop.
    Store kram fra mig

    Svar
    • LARAIBA
      maj 21, 2016 at 7:39 pm (2 år ago)

      Tusinde TAK! For dine dejlige og bekræftende kommentar! Det gør mig VILDT glad ❤️ Selvom jeg ved det er normale tanker er det alligevel rart, at blive bekræftet ☺️

      Kram ❤️

      Svar

Leave a Reply