Øh, mig??? Nej, da! Fanget i en løgn!

Pis og papir! Jeg er såååå træt idag! Faktisk gik det helt galt, da jeg blev taget i at hvile mine øjenlåg i et kort øjeblik… Det i sig selv er ikke noget særligt, men når man sidder midt i aftensmaden og munden ikke står stille på sin 7 årig er det utroligt pinligt, at blive “vækket” af et ” Ej, mor sidder du og sover ? ” og fuldstændig som var det Emilia, der blev taget i at gøre noget hun ikke må fik jeg helt automatisk svaret tilbage med en ” nej, det gør jeg ikke! ” velvidende at jeg faktisk sad og hang med hovedet med lukkede øjne indenover den lækre og velsmagende lasagne jeg fik bikset sammen idag – utroligt nok egenlig….  

Det sker jo kun for børn, der er så udmattede efter en vuggestue/børnehave dag, at de ikke kan holde sig vågne ved middagsbordet ikke? Præcis som Emilia – og mange andre børn har gjort da de var små… Men her er jeg – Lari tættere på de 30 end 20 taget i, at sove ved middagsbordet af sin 7 årig og uden, at blinke benægte det! Ved ikke om jeg skal grine eller græde! Emilia synes det var komisk og grinte! Og NU kan jeg vist nok også godt se det komiske i det…

Helt ærligt hvem ville ikke være træt med alt det jeg har gang i! Siden i lørdag har min stue været omdannet til systue, hvor jeg hver dag og til meeeget sent om aften siddet og klippet, syet, sprættet op, klippet lidt mere og syet! Det er ikke det heeelt vilde jeg syer ( synes jeg ) men det ER altså sådan ca. 10 år siden jeg sidst sad ved en symaskine og det kombineret med min perfektionisme og hormoner tør jeg godt indrømme ikke er en god cocktail! Just saying!

På fredag skal jeg til min første eksamen, som jeg også liige skal læse op til… På et tidspunkt midt i mellem al min syning! Stresset? Hvem mig? Nej, da! Overhovedet ikke! Træt? JA! Meget træt…! Men ihhhh, hvor jeg dog ser frem til på lørdag, hvor jeg skal sælge til afrikansk festival! Jeg håber I kigger forbi! Det er fra 12-20 på Nørrebro ved den Røde Plads!

Og selvom jeg burde ligge fladt ned på min sofa og lave nada, så kribler det i min højre fod og hænder for, at træde på pedalen og få færdig syet et par ting mere inden jeg kan slappe heeelt af for idag! Det sjove er jeg bliver helt frisk, når jeg sætter mig ved maskinen! Jeg er blevet bidt af en gal syerske…

Når, men et lille pip herfra hvalen, der knokler i stilhed. Må I få en dejlig aften! Jeg ser meget frem til min seng i aften.

Tak fordi du læste med.

logo_brun_bred

Leave a Reply