Derfor vil jeg føde hjemme…

Da jeg blev gravid med Emilia gik jeg rundt og drømte om, at føde hende hjemme. Jeg har altid synes der var noget smukt over det, men desværre var omstændighederne ikke lige til det dengang og så turde jeg måske alligevel ikke helt. Jeg vidste ikke hvad jeg gik indtil og usikkerheden samt det uvisse sejrede over drømmen. En ting ville jeg dog hvis ikke jeg skulle føde hjemme – nemlig føde i vand på hospitalet og uden nogen form for smertelindring. Jeg var ærligt bare rigtig ræd for, at få den ellers så populære epiduralblokade, som jeg altså havde læst om og især den del om, at man kunne blive lam hvis man ikke kunne sidde stille, når der skulle stikkes havde hjemsøgt mig så meget, at jeg nægtede den! Det blev til lattergas og akupunktur, som ikke rigtig virkede… Jeg lovede mig selv, at hvis jeg nogensinde blev gravid igen ville jeg føde hjemme hvis alt gik godt.

I dag 7 år senere venter jeg mit andet barn og igen blev jeg overvældet af tanken om en hjemmefødsel. Og selvom det langt hen af vejen har føltes, som jeg var første gang gravid var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle føde hjemme og helst i fødekar! Forskellen fra dengang og idag er blot jeg NU ved hvad jeg går ind til. Og hvis jeg kan klare min første fødsel uden smertelindring kan jeg bestemt også klare denne uden noget. Så egenlig har jeg været fast besluttet på det var det jeg ville! Alene bare mig og min egen jordemoder…
En person kunne jeg forestille mig skulle være ved min side under noget så intimt, som en fødsel men personen havde jeg egenlig i første omgang håbet ville tage sig af Emilia.

Jeg blev dog klogere efter en snak med min jordemoder, der anbefalede jeg havde en ” fødselshjælper ” med mig og helst en, der kendte mig ret godt. Og heldigvis ville personen gerne være der for mig – igen! Igen fordi hun også var ved min side dengang for 7 år siden, da Emilia kom til verden. Så jeg vidste hun ville være en god støtte og havde allerede set mig i en fødsel. Sammen var vi for knap 14 dage siden til ” hjemmefødselscafe” på Hvidovre hospital, hvor især jeg fik stillet min nysgerrighed og stillet par spørgsmål. Og hold da op, hvor er hjemmefødsels blevet populære i dag.

At skulle føde på hospitalet gjorde mig faktisk utryg og følte en snert af stress ved tanken. Tanken om stressede jordemødre og pludselig vagtskifte midt under fødslen og, hvor skulle Emilia være hvis hun var hjemme osv. Det gør det heller ikke bedre, at jeg læser i medierne om denne kæmpe baby boom, der er i juli/august måned kombineret med manglende jordemødre. Ej, så er jeg altså mere tryg ved en fødsels hjemme, hvor jeg helt selv kan styre hvornår jeg ønsker besøgende mm.

For mit vedkommende var jeg i tvivl om Emilia på 7 år ville kunne være hjemme… Og selvom jeg godt ved børn er forskellige og kan tåle forkellige ting havde jeg alligevel behov for, at hører om andres oplevelser med børn, der var hjemme under en fødsel. I sidste ende er det mig, der kender hende bedst og vil kunne sige om det ville være for traumatisk for hende. Men det har været et stort ønske fra hendes side, som jeg håber jeg kan imødekomme. Og selvom jeg egenlig havde besluttet mig for jeg skulle føde hjemme blev det lige bekræftet efter hjemmefødselscafen, at det var 100% det jeg skulle! Det virkede pludselig ikke så ” skræmmende ” og jeg behøvede ikke, at skulle gøre plads til et kæmpe basin i min ellers noget, så efterhånden fyldte stue. Det gik op for mig jeg jo sagtens kan føde i både sengen, på gulvet eller ude i min bruser… For jeg kan lige se mig selv stresse rundt med veer for, at puste et kar op og fylde den med vand også… Så den ide blev min fødselshjælper og jeg enig om, at droppe…. Hvilken faktisk har givet mig ro!

I dag skulle jeg så til min første samtale med min hjemmefødselsjordemoder, hvor der skal snakkes om forventninger og ønsker til min fødsel hjemme. Jeg glædede mig helt vildt og var spændt på at hører hvad hun ellers har at sige til mig. Desvsætte var hun der ikke i dag, så det blev bare til en almindelig check og det lader til jeg venter mig en kæmpe baby! Jeg håber de har taget lidt fejl…..

Om Emilia får lov til, at være hjemme under fødslen er endnu ikke besluttet jeg håber på, at blive mere afklaret jo tættere vi nærmer os.
Så selvom jeg egenlig bare gerne vil have ham ud NU, så må han godt liige vente til jeg har passeret de 37+ uger, som faktisk ikke er om sååå længe.

Ihhh, jeg er SÅ spændt! Og er allerede ved, at lave en liste med naturlige måder, at smertelindre på. Jeg forestiller mig en total overskuds Lari med veer og nybagte boller til efter fødslen… Og så synes jeg bare det er vildt komisk min naboer hænger sedler op om fester og jeg inden længe hænger en seddel op med en hjemmefødsel! Håber de bære over med mig…

Del gerne – hvis du har gode råd om naturlig smertelindring… Måske jeg ikke lige har det på min liste.

På billede her ses mig og min mormor i Ghana, som dagen forinden tog imod denne skønne dreng. Det var helt fantastisk, at hører hun hjælper med fødsler i byen.

image

Tak fordi du læste med og ha’ en rigtig skøn lun aften.

logo_brun_bred

2 Comments on Derfor vil jeg føde hjemme…

  1. Marie
    juni 3, 2016 at 7:20 am (2 år ago)

    Skal også føde hjemme. Det er min første, en lille pige som kommer til verden i juli. På min liste står der ingefærklude, chilliplastre, rebozo massage, akupressur, varmt vand (bruser eller kar).

    Svar
    • LARAIBA
      juni 3, 2016 at 9:08 am (2 år ago)

      Fedt! Ville ønske jeg turde første gang! Er så spændt på det!

      Chiliplastre har jeg ikke hørt om før… Hvor kan de købes og hvad skulle de gøre? – Lyder meget interessant nemlig..

      Tusinde tak for din kommentar.

      Bh
      Lari

      Svar

Leave a Reply