I dag fejres Eid rundt omkring i verden. Og jeg går rundt og mindes tilbage til for et år siden, hvor jeg selv var med til, at fejre denne store festdag med min mor, søster og resten af familen i Ghana. En oplevelse jeg aldrig vil glemme og vil altid mindes om med stor smil og glæde.
Det helt vildt, at tænke på det allerede er et år siden jeg mødte min mor efter 19 år i Danmark. En rejse der var længe ventet fra min og sikkert også min mors side også. Et gensyn der på mange måder gav mig ro i sjælen, men gav mig desværre også mange ting med hjem, som har været utrolig svære, at takle følelsesmæssigt. Tanker og følelser jeg endnu ikke ved, hvordan jeg skal slippe igen. En rejse som ikke blev, som jeg havde håbet på eller ønsket. Den manglende kommunikation og alene tid med min mor gjorde det svært for mig. Måske en psykolog samtale vil være godt, men jeg er vist ikke klar på trods af det nu er et år siden…
På trods af det vil jeg alligevel sende mange positive tanker afsted til hele min familie hjemme i Ghana og håber de får en fantastisk Eid fest! Jeg kan lige se for mig, hvordan der bliver danset og kvinderne med deres vilde makeup og deres aller fineste kjoler og smykker! Paraden gennem byen med hver sin stamme dans og trommer man ikke kan stå stille til! Åh, hvilken fest og hvor ville jeg gerne være en del af den – igen.







Hvem der bare var der igen…
Rigtig god Eid til Jer, som holder det.