Lillebror en uge – En rigtig lækkermås!

Det er stadigvæk helt uvirkeligt, at jeg nu har haft min lækre dreng i en hel uge i dag og jeg har været mor til to i en uge. Lige nu føles det ikke sådan, da Emilia siden i søndags har været hos sin far og først kommer hjem på søndag.

Jeg lyver ikke, når jeg siger savnet til hende kun er blevet større.. Jeg glæder mig ufatteligt meget til, at få hende hjem igen så vi kan finde en ny rytme og rutiner i vores nye liv. Skolen starter på mandag og min store pige starter i 2. Klasse!!! Ubegribeligt!

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – som man siger og jeg har derfor benyttet mig af, at ” bonde ” med min søn i denne uge og finde en slags rytme som slet ikke findes når man kun er en uge gammel. Jo, altså udover – “sove-spise-skide rytmen” Han er så dejlig nem og en ædedolk uden lige!

På kun en uge har han allerede haft et aktiv liv med sommerfest, tog/metro ture en tur på legepladsen og en smule shopping. Og alt sammen klaret så flot!

image

Udover han fylder en uge i dag, så havde vi også sundhedsplejersken på besøg og jeg har været rigtig spændt på, at få ham vejet og målt. Jeg håbede inderligt, at han havde taget på, så jeg vidste min mælk mættede ham godt og de hyppige måltider gav pote.

Hans fødselsvægt var 3520 g og 51 cm. I dag blev han vejet og målt til 3600 g og 52 cm!!! Sååå deeet! Jeg var så stolt af min lille mand! Og det var hun heldigvis også! Han stor trives og jeg skal bare fortsætte det gode arbejde! Jeg voksede altså lige et par cm. der. Jeg fik lige lov til, at snakke fødslen igennem hvilket egenlig var meget rart selvom jeg havde en super en af slagsen. Og snart er jeg klar til, at dele den med Jer også.

En lækker lille fyr det er han! Jeg er SÅ forelsket og kan slet ikke beskrive den kærlighed jeg føler for min søn ( gisp det føles underligt, at skrive ” min søn ” ) Så ja, der er tydeligvis rigeligt med kærlighed til to.

Nu skal ugen bare gå, så jeg kan få min store pige hjem og vi sammen kan finde nye rutiner i vores nye liv og hverdag. Indtil da vil jeg nyde mit lille mirakel, der ligger lige ved siden af mig og ser kysseklar ud.

Og så må jeg sgu lige slutte af med et stort TAK! For alle de mange hilsner, der har tikket ind her, der og alle vegne! Det var så fedt og overvældende! Tak!

image

En fucking uge!!!! Allerede…

Leave a Reply