Siden februar hvor min mormor og morfar så koldt og kynisk vender mig ryggen til fordi jeg NÆGTEDE, at give dem ret i den fantastiske lov, der nu kan retsforfølge folk der yder psykisk vold på børn og voksne var en LATTERLIG LOV! Helt ordret sagde min morfar imens han kigger usikkert på mig

“ Ja, nu kan man ikke opdrage på sine børn uden at komme I fængsel “

Det var nemlig i dette øjeblik det gik op for mig… De 100% ikke føler noget ansvar overfor mig og den psykiske vold! At det DE har udsat mig for anses som “ opdragelse “ og derfor ikke kan skade psykisk!

Jeg svarede tilbage “ det ikke kunne sammenlignes med deres måde at opdrage mig på, som har skadet mig “ – DET skulle jeg ALDRIG have sagt! 😳😰For dagen efter hvor jeg netop var kommet ud fra Statsforvaltningen og nåede kun lige hjem, midt i min aften kaos blev jeg ringet op af min morfar og det han siger ordret er “ Ja, mormor og jeg er i CHOK over DU siger vi har skadet dig “ Øhhhh, skal vi virkelig tage den NU, tænker jeg så?! Helt forvirret! Og uforstående overfor deres iver for at overbevise mig de gjorde deres bedste. Jeg lægger især mærke til hans tale må “ DU “ – ikke VI, eller JEG! For det er altid mig, der er galt på den… 

Min morfar var SÅ ophidset i telefonen frustreret over jeg ikke vil forstå og lytte til dem…. og da jeg nævner min mormors sygelig kontrol siger han “ ja, det har jeg også skældt hende ud for “ som om det skulle retfærdiggøre den psykiske vold! Jeg var kun lige ved at smide hans alkoholsmisbrug i hovedet på ham, da han smækker røret på!!! Det er det SIDSTE kontakt jeg havde med min mormor og morfar! Så respektløs! Men de har sgu heller ikke respekt for mig! 

Slam og min verden væltede! Jeg blev SÅ rasende og IGEN følte jeg mig krænket af deres adfærd overfor mig! HVORDAN kan det ikke skade et barn, at vokse op med alkoholmisbrug, sygelig kontrol og psykisk vold! 😧Min uretfærdighedssans gav mig styrken til, at holde FAST og IKKE komme tilbage og undskylde for hvad? Fordi jeg er uenig, men I kan ikke tåle jeg har min egen mening overfor jer, så derfor skal jeg være enig i alt med jer?! Jeg plejer at komme krybende og undskyld, når DE overskrider mine grænser, sådan har det været siden jeg var barn…. og sådan skal det fortsætte med selv nu som 30 årig, kan de godt lide de har den kontrol over mig. Den usynlige vold!

Efter et par uger tager jeg kontakt til en i familien, en der kender MIG som barn rigtig godt, og har et godt kendskab til min mormor og morfar… og vores historie sammen. De er tæt relateret og JEG havde tillid personen og tillid til man kunne hjælpe mig i dialog med min mormor og morfar! Og lytte til MIG! Og høre min side af vores historie, hvad der lå til grund for alle mine reaktioner og blev det her “ besværlige barn” der gav dem alle de problemer vi fik.

Som voksen har jeg set personens omsorg til mig, da man guidede mig igennem en spiseforstyrelse og omsorgen til mine børn, når vi en sjælden gang sås til familie tam tam… sidst men ikke mindst, så vidste jeg man var socialpædagog…. så selvom jeg frygtede det værste, når jeg skulle åbne op for første gang om den psykiske vold og alkoholmisbruget jeg blev dumpet ned i som barn – især grundet relationen til min mormor, fandt tryghed til at turde åbne op!

Det tog mig en uges tids, at tage kontakten – jeg var et nervevrag og sov ikke dagene efter! Der var ingen vej tilbage nu, nogle dage senere skal vi snakke. Men SÅ knækker filmen for mig….. undervejs i samtalen. Jeg mærker straks tilliden daler. Men jeg fortæller videre… i korte træk. For jeg havde ikke længere noget at tabe! Jeg har lige fortalt om min morfars alkolholmisbrug, mormors syge kontrol, overgreb og psykisk vold! Og det jeg får smidt i hovedet er…….

“ Okay, Men der var jo også alt det med din mor – så det er ikke nogens skyld! “ Det stak virkelig i mit hjerte, at man vil fastholde MIG i den tro, at fordi jeg “ løg “ om min mors eksistens, og min fars død så var det ligesom det, der var grunden til de problemer vi fik. Som om DET skulle retfærdiggøre den psykiske vold og alt andet. Det stik af en mavepuster kom så meget bag på mig! Det gik op for mig man beskyttede min mormor og morfar….. man var jo selv en del af den familie dengang og nu! Det blev bekræftet da jeg ca 10 min. efter bliver ringet op igen og får så at vide

“ Ja, altså jeg har været nød til, at fortælle mormor og morfar du har taget kontakt til mig, og vil snakke om din barndom, de ved vi skulle snakke sammen idag, så jeg er NØD TIL at fortælle dem lidt af hvad vi to lige snakket om, men jeg håber du fortsat har tillid til mig……..” Siger man EFTER jeg lige har fortalt om mine dybeste traumer fra min barndom i deres hjem, i hendes familie.

Ehm…. Igen mavepusteren og angsten der ruller ind og føles som jeg drukner i det! Jeg kan ikke tro det! Det rager jo ikke min mormor og morfar hvad JEG snakker med andre voksne mennesker om! Hvorfor skulle man fortælle DEM jeg havde taget kontakten? Og hvorfor BEDER man dem ikke om at kontakte MIG istedet for, at lege budbringer og skabe ENDNU mere splid mellem os! Og så håber man fortsat på min tillid og “ du kan altid komme til mig “ – Så længe der her bliver holdt privat mellem dig og din psykolog….!

Det blev det så IKKE! Efter et desperat forsøg på, at blive lyttet til af NOGEN MENNESKER om de traumer min mormor og morfar havde kostet mig! Og NU løber fra deres ansvar! INGEN vil spørge mig INGEN vil høre MIN side af historien! Kun en håndfuld familie, som allerede kendte til alt det jeg gik inde med…. mistanken om psykisk vold, alkolmisbruget og overgreb kom egenlig  ikke bag på dem.. Sjovt nok! Jeg bekræftede blot deres mistanke… Men de var ikke en familie som var en del af min barndom.

Den historie JEG ønsker, at fortælle og føler familien skylder mig at høre på ville INGEN! Muren bliver tykkere og kampen imod min tavshed om den dysfunktionelle familie, der beskytter alkoholmisbrug, overgreb, psykisk vold OG kontrol!

Da jeg laver mit første offentlige opslag var det fra mig et DESPERAT råb om “ LYT NU TIL MIG! Men det ville INGEN! Fordi personen jeg tog kontakt til valgte jo at gå til DEM, istedet for at lade mig SELV fortælle om min oplevelse fra mit eget perspektiv! Det går op for min mormor og morfar at jeg IKKE har glemt! Men blot fortrængt ALT hvad de har udsat mig for…. og SÅ blev de BANGE! Bange for den  barske sandhed om DEM jeg pludselig konfronterede andre i familien med! Istedet for at lukke munden på mig inden jeg offentlig går ud og FÅR LUFT fordi man jo ikke vil lytte til mig private bag lukkede døre, som man ønsker fra både Politi og MANGE som har fulgt sagen på Instagram havde ikke opfattet ALT DET jeg gjorde INDEN jeg gik ud med MIN historie! En fortid som pludselig åndede mig i nakken, som jeg ikke længere kunne fortrænge!

Efter mit første opslag på IG modtager jeg denne groteske besked!

“Hej Lari

Jeg må sige at jeg er skuffet over at se at du poster din historie på sociale medier. Jeg har derfor valgt, at fortælle mormor og Morfar om vores samtale, så de ved hvad der bliver sagt om dem. Du behøver i forhold til den sag, ikke at kontakte mig. “

Så knækkede min verden IGEN! Shit man! Skuffet ligefrem! Jamen, det ER jo ikke første gang jeg deler min historie på sociale medier! Jeg har endda deltaget TV program med MIN historie! Hvor min mormor og morfar OM NOGEN bliver omtalt HELE tiden! Godt nok kan du IKKE finde et eneste ondt ord om dem…. for det turde jeg ikke skrive eller snakke om dengang!

Så jeg blev en SKUFFELSE fordi jeg ikke længere vil bære rundt på smerten og deres hemmeligheder om alkoholmisbrug, og den nu usynlige vold de var begyndt på ved at afvise mig på den måde….! DE startede en magtkamp om min tavshed, men nægtede at lytte til mig! JEG skulle bare stoppe med at skrive DÅRLIGE ting om dem! Nej, det var blot den grusomme sandheden der ikke måtte komme frem! For de bad mig IKKE gå ind og fjerne alt det gode om dem!

Alkoholsmisbruget vendte min morfar og morfar om til to FORFÆRDELIGE ondskabfulde mennesker! Og JA! De har også GODE sider! Det har vi alle! Og det DEM, jeg har lært at holde fast i, så de stadige var i mit liv! Men folk skal vide jeg er blevet kørt så langt ud psykisk af dem og været SÅ bange for de to mennekser som barn, at jeg over flere omgange ville tage mit eget liv! Jeg husker tydeligt hvor ligeglad med livet jeg var!

Den historie min mormor og morfar fortæller og har fortalt de sidste 20 år+ om os, er den version der har været til deres bedste og billede ud ad til! Nu er det MIN tur til at rense lille besværlige Lari’s ryg fri! Den lukkede bog jeg var som barn, beskyttede min mormor og morfar med alt hvad jeg havde i mig! Jeg så dem som mine forældre og dem beskytter man! – ligesom jeg gjorde med min far, hvorfor nægter de at se det?

Jeg forstår ikke den dag i dag, man stadigvæk vil lukke øjnene for alkoholmisbrug og fasthold, det var fordi jeg løg om min mor og derfor skal det retfærdiggøre min mormors og morfars handlinger! Min morfar og mormor havde allerede alkoholmisbruget i deres parforhold langt inden jeg kom ind i billedet! Og allerede DER burde de have vist bedre og ikke sagt ja til, at tage sig af mig. Men det ville jo have krævet man INDSER man har et alkoholproblem!

Ingen skal kende til alkoholmisbrug for de er jo så gode menesker og ingen må tro dette om dem! Det er sgu bare heller ikke fair jeg skal bære rundt på deres hemmelighed! Og da slet ikke nu, hvor de ikke vil lytte! Men blot have jeg stopper med at skrive om det meste dræbende for mit sind!

Og DERFOR gik jeg offentligt! Fordi behovet for at sige det højt fyldt mere og mere! Pandorasæske var åbnet opbag dem. Og fandme om de skulle have magten over mig igen! Jeg forstår GODT de bliver bange for hvad jeg kan huske de har udsat mig for… for det er direkte ondskabsfuldt! Men fordi jeg fortrænger og “tilgiver” glemmer man jo ikke!

Kl. er nu 03.36 og jeg har ikke sovet siden midnat! Det er en meget typisk nat for mig….. jeg er en kvinde med MANGE tanker! Og mest om natten 😩🤷🏾‍♀️

Kæmpe medalje og kram til dig, hvis du nåede så langt herned 🥰🤪🥳🥳🥳

039E2F85-2B79-4E7A-B328-7AFACBDA4A9A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *