Archive of ‘Ghana’ category

Alder er blot et tal og verdens bedste gave.

image

I lørdags var det d. 28 november, hvor jeg altså fyldte endnu et år. For mange er fødselsdage en stor dag med flag, kage og boller. Her stod dén på NADA! Jeg er ikke fan af min egen fødselsdag og de sidste par år har jeg haft mest lyst til, at sove mig fra den dag. Emilia har nok være skyld i, at jeg har holdt fødselsdage de sidste par år. Det svært for et barn, der selv glæder sig til sin egen fødselsdag og dårligt kan sove om natten, at forstå man ikke er glad på sin egen fødselsdag. Men nu har jeg altså heller ikke noge, der står op før mig og dækker morgenbord med flag og sang samt varter mig op hele dagen…. I wish BIG time…   (mere…)

Jeg er blevet moster!!!

image

Jeg ved efterhånden ikke, hvordan jeg skal forholde mig følelsesmæssigt, når det gælder omtale af min familie i Ghana…

På den anden side stråler jeg over alle de mennesker jeg mødte og ikke mindst genforeningen med min mor og kæmpe familie, der rummer over 300 fordelt forskellige steder i landet, men mange af dem boede altså stadig i Koforidua, hvor jeg er født! Det var helt fantastisk pludseligt, at stå der blandt SÅ mange, der alle gik rundt med samme ar på venstre kind, som mig selv og vide hver og en er jeg i familie med. Her i Danmark har jeg følt mig så alene… Jeg blev ofte mindet om den biologiske familie jeg ikke havde i Danmark, men altså var i Ghana… Og for mit vedkommende var det en glimrende måde for mig, at holde styr på de forskellige vi mødte… (mere…)

Når man vil, men ikke kan.

image

Først var jeg overlykkelig! Fyldt med glæde og kærlighed! Nu er jeg fyldt med dårlig samvittighed over jeg ikke lever op til hvad, der åbenbart forventes af mig…

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg ikke har fået ” peace ” i hverken mit hjerte eller sind efter min rejse hjem til Ghana. Tværtimod er jeg kun blevet mere bevidst om, hvor lidt min mor og familie har! Og kender man mig rigtig godt, vil man også vide det er noget, der kan give mig søvnløse nætter – mange! Jeg kan ikke gøre mere end jeg gør… Omend jeg synes det, at starte op som selvstændig og ønsket om, at på sigt gøre tilværelsen bedre for dem dernede er rigeligt stort synes jeg! (mere…)

Second step to Ghana samt gaven til mor og så av, av!

mor

Det går stærkt nu! Alt for stærkt.. Jeg tæller nu uger til min rejse, men det er vist stadig ikke helt gået op for mig. Heldigvis har min mor det vist på samme måde, så det skal nok gå godt. Billede af min mor stående i lufthavnen, med en onkel eller to og et skilt med mit navn, præcis i dette øjeblik om en måned, giver mig et sus i maven og en blanding af lykke. Flyet skulle meget gerne lande i Accra 20:05. Og på trods af det endnu ikke er helt på plads om, hvorvidt jeg rent faktisk kan rejse til Ghana pga. min sygemelding, er jeg dog noget optimistisk, da jeg endelig har fundet en god og (vigtigst) lyttende læge. Det skal nok løse sig. Jeg tror på det. (mere…)

En fars sidste farvel. Min dybe hemmelighed.

far og jeg

Min far blev syg i juli 1998 og var indlagt på medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Han blev syg af en bakterie i maven, som han formentlig har haft i kroppen altid, men som nu havde besluttet sig for at blusse frem. Min far røg efter 2-3 uger på medicinsk afdeling, og efter en operation på intensiv afdeling, hvor han lå i koma, indtil han afgik ved døden. Desværre kunne man ikke gøre mere for ham. Min søster og jeg blev efter hans død testet for at se, om vi også bar på bakterien.

(mere…)

Det var kort, men godt. Livet med far i Danmark #4

far 1

Jeg levede livet med min far i Rødovre, hvor jeg havde en veninde, Fatima. Fatima var en del år ældre end mig og kom fra Somalia. Vi mødtes da vi begge startede i modtagelsesklassen på Rødovre Skole. Hun havde mange søskende og husker hendes mor som et åbent og varmt menneske. Fatima og jeg brugte meget tid sammen, kan jeg huske, men vi mistede kontakten efter min fars død. Mange år efter fik vi igen kontakt, og hun besøgte mig mens jeg boede hos min mormor og morfar. Sidenhen mistede vi igen kontakten. Men jeg glemmer aldrig det venskab vi havde sammen og tænker på hende i ny og næ.

(mere…)

1 2