Archive of ‘Livsfortælling’ category

Om at ryge hash og være gravid…

gravid

Jeg kunne godt lide at fotografere dengang og havde fotograferet meget og mange ting. Så jeg og besluttede mig for, at det skulle jeg prøve at gå efter. Jeg fik hjælp til, at skrive min ansøgning og fik tilmeldt mig uddannelsen. Jeg ville ikke længere bo på landet, og da jeg var fyldt 18 år, ville jeg gerne ind til byen, hvor jeg også kunne ses med mine efterskolevenner. De fleste af dem boede nemlig derinde. Kommunen fandt et værelse til mig på et opholdssted i Valby, hvor jeg havde en kontaktperson tilknyttet. Mine plejeforældre og søster så jeg i weekender og til fødselsdage. (mere…)

Dengang jeg var 16 og modig…

????????????????????

Den næste store oplevelse næst efter min plejesøster var kommet til, var da jeg fik lov til, at komme på sprogrejse som 16 årig. Turen gik til Brighton i England. En kæmpe oplevelse, som jeg stadig husker tilbage på med et kæmpe smil. Men hold op jeg var nervøs!!! Og husker da også jeg ringede hjem tudene med hjemve…. (mere…)

Så flyttede jeg på landet! – Livet som plejebarn #1

pleje 1

Jeg er ikke i tvivl om, at det var en ligeså stor omvæltning for min plejefamilie at gå fra at være to til tre og 9 mdr. senere fire! Og så meget med eget biologiske barn. Da X ( X = deres biologiske barn) kom til verden, tror jeg nok, jeg var det lykkeligste menneske på gården! Jeg var jo blevet storesøster til den lækreste pige. Jeg tog hende straks til mig, som min lillesøster, og alt hvad det indebare. Jeg har altid elsket børn, så det var lykken med en baby i huset! (mere…)

Om at give op – Livet som plejefamilie.

plefamilie

Efter en hård kamp om, at få tingene og familien til at gå op, måtte vi erkende at det hele blev for meget… Alt var gået galt og jeg var ikke til at “snakke ” med. Ingen af de mange løsninger vi havde forsøgt virkede. Jeg have opgivet alt og ville allerhelst bare væk! Jeg havde så svært ved at udtrykke mine følelser, af frygt for hvad det ville betyde. Jeg husker tydeligt hvordan jeg følte, at alt hvad jeg gjorde var forkert, og følelsen af at blive misforstået gang på gang, gjorde mig endnu mere frustreret, umulig og indelukket. (mere…)

Om min barndom og mor.

Lari 11 år

Mit liv hos min mormor og morfar var ikke altid en dans på roser. Udover det var en stor omvæltning for min mormor og morfar pludselig, at skulle være forældre til et barn de nærmest ikke kendte, men også et barn som kom fra en helt anden verden og hverdag. Et barn som lige havde mistet sin far og mor og følelsesmæssigt ødelagt, så kæmpede jeg med mine hemmeligheder. Hemmeligheder jeg havde med min nu døde far. Min mormor og morfar fik senere forældremyndigheden over mig.  (mere…)

Livet efter min fars død. Farvel Laraiba….

lari strand

Da min far døde flyttede jeg permanent ind til min mormor og morfar i Klint. Jeg havde allerede nu fortrængt alt. Her boede vi i et gult bondehus med stråtag, i et sommerhusområde tæt på vandet og nærmest midt i skoven. Under min fars sygdomsperiode gik jeg i skole på Højby Skole i 2.a. Da min far så døde og jeg flyttede permanent op til min mormor og morfar, fortsatte jeg i den samme klasse. Min mormor og morfar fik senere forældremyndigheden over mig og fik også min permanente opholdstilladelse. (mere…)

Hvorfor får man dårligt selvværd?

believe

Der er ingen der er perfekte! – det ved jeg nu! Men hvor kommer behovet så fra?

Da det gik op for mig hvor lavt mit selvværd egentlig var, og hvor meget de dumme tanker der fyldte i mit hovedet styrede mig samt gjorde skade, tænkte jeg NU var det nok! – og min psykolog og jeg kom ind på hvorfor jeg led det af. Under mit 2 årige forløb hos distriktspsykiatrien, fandt jeg en selvværdsgruppe, som jeg valgte at deltage i. Men inden jeg begynder på min egen historie, vil jeg gerne lige slå forskellen mellem selvtillid og selvværd fast. Nogen kender det allerede, men ikke alle gør. Her hos mig hænger det langt fra sådan nemlig…

(mere…)

Kære far. Jeg er SÅ gal på dig!

far 1

Så blev jeg endelig modig nok til at besøge dig, far. Men det ved jeg, at jeg du allerede ved… Du har nemlig været stille i mange år, og pludselig efter mit besøg følte jeg dig. Jeg var ikke tvivl – det var dig jeg mærkede. Jeg var ikke bange – mere lettet.  Jeg har godt vidst du var der hele min barndom og har passet på mig.  Men du forsvandt kort tid efter Emilia kom til, og har siden kun vist dig kort eller når jeg har været allermest nede og savnet dig mest. At vide du var der et sted, gav mig modet til at leve mit liv, uden at sørge over dig.

(mere…)

1 2 3 4