Kategori: Livsfortælling

Om at blive mor – trods modgang.

Emilia 20 okt.

Emilia blev født 20 oktober på Hvidovre Hospital lige på terminsdagen, som jeg havde aftalt med hende. Hverken før eller efter. Det var helt specielt for mig, da det var samme sygehus, som min far døde på. Med under fødslen var Emilias far og min mormor. Første gang jeg fik veer tog jeg bussen hele vejen fra Nørrebro, hvor jeg dengang boede. Det var jo ingenting… Det klare jeg da bare… Oh, my… (mere…)

Kære plejefamilie…

tro

Min plejefamilies opførsel forklarede også den manglende støtte samt ihærdige forsøg for, at jeg skulle få en abort. Mine plejeforældre skrev dengang et brev til KBH’s kommune, hvor de udtrykte deres bekymring over at jeg skulle være mor, samt at de mente, at mit ufødte barn skulle fjernes efter fødslen. BUM! Hold op jeg var i chok og skuffet! Giv mig lige en chance…  (mere…)

Da min plejefamilie slog hånden af mig.

gravid

Alle kneb gjaldt for ham, men stofmisbruger har jeg aldrig været. Han kæmpede en kamp, som han tabte stort . Heller ikke hans trusler vihhhrkede på mig. Jeg var overbevist om, at det var hans måde at reagere på, og at han bare skulle have tid. Og det fik han…. Masser af! Han har i mange år – og stadig beskyldt mig for, at blive gravid med vilje og ødelægge hans liv. Noget han ofte brugte mod mig. – I dag kan han slet ikke forestille sig et liv uden hende. Han er trods vores kamp/kampe verdens bedste far for Emilia. Hun forguder sin far og ser enormt meget op til ham. (mere…)

Jeg har fået rejsefeber og en rejsepartner…

7 dage

Om præcis EN uge, skal jeg gense min mor. Jeg har egenligt haft så travlt de sidste uger, at jeg ikke har haft tid til at tænke på rejsen… Men jeg kan sandelig love for, at jeg tænker nu! Helt vildt! Jeg har de sidste to uger haft kontakt med min mor og nu søster… Ja, så er planlægningen er altså gået igang… Det er sååå vildt! Det skræmmer mig lidt… At skulle afsted alene. Og ja, jeg er en stor og modig pige, men altså… En at kunne dele sine tanker og oplevelser med på turen ville ikke være helt dårligt… Og give mig lidt mere tryghed. (mere…)

Om at ryge hash og være gravid…

gravid

Jeg kunne godt lide at fotografere dengang og havde fotograferet meget og mange ting. Så jeg og besluttede mig for, at det skulle jeg prøve at gå efter. Jeg fik hjælp til, at skrive min ansøgning og fik tilmeldt mig uddannelsen. Jeg ville ikke længere bo på landet, og da jeg var fyldt 18 år, ville jeg gerne ind til byen, hvor jeg også kunne ses med mine efterskolevenner. De fleste af dem boede nemlig derinde. Kommunen fandt et værelse til mig på et opholdssted i Valby, hvor jeg havde en kontaktperson tilknyttet. Mine plejeforældre og søster så jeg i weekender og til fødselsdage. (mere…)

Dengang jeg var 16 og modig…

????????????????????

Den næste store oplevelse næst efter min plejesøster var kommet til, var da jeg fik lov til, at komme på sprogrejse som 16 årig. Turen gik til Brighton i England. En kæmpe oplevelse, som jeg stadig husker tilbage på med et kæmpe smil. Men hold op jeg var nervøs!!! Og husker da også jeg ringede hjem tudene med hjemve…. (mere…)

Så flyttede jeg på landet! – Livet som plejebarn #1

pleje 1

Jeg er ikke i tvivl om, at det var en ligeså stor omvæltning for min plejefamilie at gå fra at være to til tre og 9 mdr. senere fire! Og så meget med eget biologiske barn. Da X ( X = deres biologiske barn) kom til verden, tror jeg nok, jeg var det lykkeligste menneske på gården! Jeg var jo blevet storesøster til den lækreste pige. Jeg tog hende straks til mig, som min lillesøster, og alt hvad det indebare. Jeg har altid elsket børn, så det var lykken med en baby i huset! (mere…)

Om at give op – Livet som plejefamilie.

plefamilie

Efter en hård kamp om, at få tingene og familien til at gå op, måtte vi erkende at det hele blev for meget… Alt var gået galt og jeg var ikke til at “snakke ” med. Ingen af de mange løsninger vi havde forsøgt virkede. Jeg have opgivet alt og ville allerhelst bare væk! Jeg havde så svært ved at udtrykke mine følelser, af frygt for hvad det ville betyde. Jeg husker tydeligt hvordan jeg følte, at alt hvad jeg gjorde var forkert, og følelsen af at blive misforstået gang på gang, gjorde mig endnu mere frustreret, umulig og indelukket. (mere…)