Kategori: Livsfortælling

Om min barndom og mor.

Lari 11 år

Mit liv hos min mormor og morfar var ikke altid en dans på roser. Udover det var en stor omvæltning for min mormor og morfar pludselig, at skulle være forældre til et barn de nærmest ikke kendte, men også et barn som kom fra en helt anden verden og hverdag. Et barn som lige havde mistet sin far og mor og følelsesmæssigt ødelagt, så kæmpede jeg med mine hemmeligheder. Hemmeligheder jeg havde med min nu døde far. Min mormor og morfar fik senere forældremyndigheden over mig.  (mere…)

Livet efter min fars død. Farvel Laraiba….

lari strand

Da min far døde flyttede jeg permanent ind til min mormor og morfar i Klint. Jeg havde allerede nu fortrængt alt. Her boede vi i et gult bondehus med stråtag, i et sommerhusområde tæt på vandet og nærmest midt i skoven. Under min fars sygdomsperiode gik jeg i skole på Højby Skole i 2.a. Da min far så døde og jeg flyttede permanent op til min mormor og morfar, fortsatte jeg i den samme klasse. Min mormor og morfar fik senere forældremyndigheden over mig og fik også min permanente opholdstilladelse. (mere…)

Hvorfor får man dårligt selvværd?

believe

Der er ingen der er perfekte! – det ved jeg nu! Men hvor kommer behovet så fra?

Da det gik op for mig hvor lavt mit selvværd egentlig var, og hvor meget de dumme tanker der fyldte i mit hovedet styrede mig samt gjorde skade, tænkte jeg NU var det nok! – og min psykolog og jeg kom ind på hvorfor jeg led det af. Under mit 2 årige forløb hos distriktspsykiatrien, fandt jeg en selvværdsgruppe, som jeg valgte at deltage i. Men inden jeg begynder på min egen historie, vil jeg gerne lige slå forskellen mellem selvtillid og selvværd fast. Nogen kender det allerede, men ikke alle gør. Her hos mig hænger det langt fra sådan nemlig…

(mere…)

Kære far. Jeg er SÅ gal på dig!

far 1

Så blev jeg endelig modig nok til at besøge dig, far. Men det ved jeg, at jeg du allerede ved… Du har nemlig været stille i mange år, og pludselig efter mit besøg følte jeg dig. Jeg var ikke tvivl – det var dig jeg mærkede. Jeg var ikke bange – mere lettet.  Jeg har godt vidst du var der hele min barndom og har passet på mig.  Men du forsvandt kort tid efter Emilia kom til, og har siden kun vist dig kort eller når jeg har været allermest nede og savnet dig mest. At vide du var der et sted, gav mig modet til at leve mit liv, uden at sørge over dig.

(mere…)

Når alting bare går galt… Just shoot me!

fallfffallfa

Suk! Det som om det aldrig ender… Endnu en lorte nat! Og dem har jeg haft rigtig mange af siden min sygemelding for stress. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det er RIGTIG svært, at være syg med stress… Hvad må man og hvad må man ikke? Og hvad tænker folk og især arbejdspladsen mon, når man deltager til forskellige arrangementer, når man nu bare er hjemme. Skal jeg bare sidde hjemme og glo film og serier mens jeg ligger under dynen og venter på min samtale med min terapeut, læge og fagforening som hjælper mig gennem min stress? Hvad er tilladt når man er sygemeldt? – og når man som jeg har gået så længe med det og nu udviklet fysiske symptomer som mavesår og tilbagevendende hovedpine mm. Hvordan ved jeg så at det er stressen, der gør mig syg og ikke alt muligt andet? Uha, jeg synes godt nok det er svært lige nu og ved ikke hvilke ben jeg skal stå på.

(mere…)

Jeg skammer mig – En ærlig bekendelse #2

Dear past

Mange mennesker kender mig. Men kun lige det jeg giver dem lov til. Og kun ganske få kender mit helt private og sårbare jeg. Jeg håber at jeg med tiden kan blive så modig, at jeg kan vise mere af mit sande jeg – uden filter og uden facaderne. Bare mig – Laraiba – hende der skriver og deler alle disse dybe skamfulde tanker, som har ædt mig op indeni.

(mere…)

Jeg skammer mig – En ærlig bekendelse #1

Dear past

Tak fordi I læser med, og giver mig modet til at se min fortid i øjnene. At det skulle tage mig så mange år og en rejse hjem til min mor, kunne ingen vide. Men jeg var ikke klar! Det er jeg nu. Jeg glæder mig til, at komme ud af skabet og smide mine mange facader, som jeg tog beslutningen om at bygge op fra den dag min dumme far døde! Ren overlevelsestaktik… Men som nu bider mig i min voksne røv!

(mere…)

En fars sidste farvel. Min dybe hemmelighed.

far og jeg

Min far blev syg i juli 1998 og var indlagt på medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Han blev syg af en bakterie i maven, som han formentlig har haft i kroppen altid, men som nu havde besluttet sig for at blusse frem. Min far røg efter 2-3 uger på medicinsk afdeling, og efter en operation på intensiv afdeling, hvor han lå i koma, indtil han afgik ved døden. Desværre kunne man ikke gøre mere for ham. Min søster og jeg blev efter hans død testet for at se, om vi også bar på bakterien.

(mere…)

Det var kort, men godt. Livet med far i Danmark #4

far 1

Jeg levede livet med min far i Rødovre, hvor jeg havde en veninde, Fatima. Fatima var en del år ældre end mig og kom fra Somalia. Vi mødtes da vi begge startede i modtagelsesklassen på Rødovre Skole. Hun havde mange søskende og husker hendes mor som et åbent og varmt menneske. Fatima og jeg brugte meget tid sammen, kan jeg huske, men vi mistede kontakten efter min fars død. Mange år efter fik vi igen kontakt, og hun besøgte mig mens jeg boede hos min mormor og morfar. Sidenhen mistede vi igen kontakten. Men jeg glemmer aldrig det venskab vi havde sammen og tænker på hende i ny og næ.

(mere…)

Det var kort, men godt. Livet med far i Danmark #3

far 1

Jeg var en del syg som barn, da jeg stadig ikke havde vænnet mig til det danske klima, men glemmer aldrig da jeg fik skoldkopper og var mega syg. Jeg lå i min fars seng med feber og kunne ingenting. Det kløede over det hele og jeg havde det bare SÅ skidt. Jeg bliver mindet om det hver dag, da jeg har ar efter den omgang på hele kroppen.. Min far forsøgte sit bedste for jeg ikke skulle kradse, men ligeså snart han vendte ryggen til, så fik den hele armen på kroppen..  Kan også huske jeg blev smurt i noget hvidt pulver. ( ja, i dag tænker jeg det er kartoffelpulver for, at dæmpe kløen)

(mere…)